Forperson for Studenterrådet ved Roskilde Universitet, Mathilde Elisa Vendelholt, er en stor tilhænger af den tidligere kombinationsstruktur på RUC, der gav den kandidatstuderende stor frihed til at vælge fag på tværs af RUC, så man på den måde kunne skræddersy sin egen uddannelse. Derfor er hun ikke begejstret for den seneste kandidatreform fra 2015, der kraftigt begrænsede de studerendes muligheder for at kombinere fag på kandidatuddannelserne. Og derfor heller ikke ubetinget glad for, at RUC-ledelsen med en kommende kandidatreform lægger op til helt at afskaffe kombinationsstrukturen, der i mange år har været et af RUC’s særkender.

»I udgangspunktet er vi som RUC’ere glade og stolte af den struktur, vi har på RUC. Vi er glade for vores kombi-uddannelser, vi er glade for vores projektarbejde, og jeg tror, at jeg taler for de fleste af os studerende, når jeg siger, at vi som studerende er glade og stolte af at gøre tingene lidt anderledes og på vores egen måde. Og sådan en kandidatreform, den åbner jo op for, at tingene pludselig skal ændres, og hvis man er glad for den måde, tingene er på, så skal man jo stille sig skeptisk over for alt, som er en forandring,« siger Mathilde Elisa Vendelholt.

Hun håber dog på, at den kommende reform kan give de studerende noget af den valgfrihed tilbage, som hun føler forsvandt ved den seneste kandidatreform i 2015.

»Der er helt sikkert også nogle ting, som ikke fungerer, på den måde vi har det nu. Kandidatreformen fra 2015 gjorde op med de frie kombi-valg. Den ændring, med de her låste kombinationer, den er vi meget lidt glade for. Vi synes, det tager en masse væk fra fleksibiliteten og fra det her ejerskab over ens egen studieprofil og studieidentitet. Hvis den nye kandidatreform byder på et opgør med den struktur, og hvis den byder på mere fleksibilitet og mere ejerskab og selvstændighed, så byder vi den helt bestemt velkommen,« siger Mathilde Elisa Vendelholt.

RUC-ledelsen lægger i sine reformplaner op til at kombinationsstrukturen erstattes af nogle færre uddannelser, der til gengæld er mere sammenhængende og som inddrager forskellige fag i uddannelserne, som det kendes fra de fagintegrerede kandidatuddannelser. Studenterrådets forperson håber, at det kan give mere tværfaglighed og mere diversitet i kandidatuddannelserne.

»Man vil godt nok have færre uddannelsesmuligheder, men så kommer det så an på, hvordan de er sat sammen. I udgangspunktet vil de væk fra kombi-strukturen og over til noget, der ligner det, vi kalder fagintegrerede studier i dag. Sociale Interventionsstudier er eksempel på en fagintegreret kandidatuddannelse, som er enormt populær, og hvor en masse forskellige studerende mødes. Hvor nogle på deres bacheloruddannelse har læst performance eller design, andre har læst kommunikation, psykologi eller socialvidenskab. Der er en masse forskellige fagligheder, hvilket betyder, at der med projektarbejdet er rigtig mange forskellige veje at gå, og der er enormt høj diversitet. Og det betyder jo også, at når der er så stor diversitet blandt de studerende, så kommer der også mere tværfaglighed. Og hvis kursusplanen og projektvejledning kan rumme, at det så også kan betyde, at der skal være valgfrihed i projekterne, så tror jeg godt, at fagintegrerede uddannelser kan betyde mere fleksibilitet, end det vi ser i dag.
I dag har vi de her låste, jeg vil ikke engang kalde det tværfaglige, uddannelser. Jeg synes, at de er to-faglige, hvor man skal arbejde sammen inden for to fag, og det skal helst være inden for noget af det, som der er nogle undervisere, der forsker inden for. Så hvis de nye uddannelser kan være reelt tværfaglige, med mulighed for større projektvalgfrihed og sådan noget, så synes jeg godt, at noget der ligner de fagintegrerede uddannelser i virkeligheden kan betyde mere valgfrihed,« siger Mathilde Elisa Vendeholt.

Rektor Hanne Leth Andersen ser ligesom Studenterråds-forpersonen muligheder for, at der kommer mere valgfrihed i en ny kandidatuddannelse.

»Det vigtige her er sammenhængende og fleksible uddannelser. Hvis de studerende har en mere sammenhængende uddannelse på de første tre semestre og med specialet også, så skal det gerne opleves sådan, at man i højere grad kan skabe sig en profil igennem projekterne,« siger Hanne Leth Andersen.

Frygter for fagmiljøer og fagligheders overlevelse

En af de udfordringer, som Mathilde Elisa Vendelholt ser i den kommende kandidatreform, er, hvordan man sikrer, at de forskellige fagmiljøer og fagligheder overlever i den nye struktur.

»Problematikken med at gå væk fra det helt fri kombivalg, og nu også det begrænsede kombivalg, til de her kun fagintegrerede og nogle færre uddannelser, det er jo: Hvem skal definere dem, og hvordan skal de defineres? Og hvordan sikrer vi os, at nogle af de mindre fagligheder får lov at leve stadigvæk? Hvordan sikrer vi, at de fagmiljøer og fagligheder, som vi har på RUC, og som blomstrer i dag, at de får lov til stadig at blomstre. Og de fagmiljøer og fagligheder, som ikke blomstrer helt så meget, men som stadig er vigtige, omend mindre, at de også får lov at blomstre,« spørger forpersonen.

Fra RUC-medarbejderrepræsentanters side har der været massiv kritik af, at RUC-ledelsen i en lang periode forsømte at informere ordentligt omkring kandidatreformarbejdet, ligesom medarbejderne ikke har følt sig ordentlig inddraget i beslutningsprocessen. Mathilde Elisa Vendeholt kan tilslutte sig flere af medarbejdernes kritikpunkter, men hun er ikke ubetinget negativ i forhold til RUC-ledelsen håndtering af reformprocessen.

»Vi er blevet inddraget mere, end de strengt taget behøver. Men ikke mere, end jeg synes, at de skulle. Ud over at høre de studerende i de formelle organer, så er studenterorganisationerne også blevet inviteret ind til et møde med rektor forud for hele processen, hvor hun har fortalt om det, der er sket på ledelsesseminariet, og hvor det er, de tænker, at vi skal hen. Så jeg synes faktisk, at de har gjort en indsats for, at vi i hvert fald er blevet hørt i den indledende fase, eller at vi i hvert fald er blevet inviteret ind i den indledende fase. Nu skal den næste del af processen jo så vise, om vi også bliver hørt. Spørgsmålet er, hvor mange forandringer, der kommer ud af sådan et møde. Der er stor forskel på at mødes til en snak og så mødes og blive hørt. Men det er mit indtryk, at dialogen helt klart er bedre, end den har været nogle andre gange,« siger Mathilde Elisa Vendelholdt.

Hun havde dog ligesom medarbejderrepræsentanterne gerne set, at de studerende var blevet inddraget på et tidligere tidspunkt af reformprocessen, inden der var taget væsentlige beslutninger for reformen.

»Vi diskuterede det første gang meget kort til et møde i december, hvor vi fik at vide, at der blev kigget på en ny kandidatreform, og at vi ville blive inddraget, lige så snart der var noget at inddrage til. Og så havde vi et møde i januar. Så jeg synes faktisk, at vi er blevet inddraget, mere end vi har set ofte før. Den ros skal Hanne have, omend de var meget langt i processen, da de begyndte inddragelsen. Jeg kunne godt have tænkt mig flere nuancer i forhold til, hvad man kunne have taget fat i og snakket om,« siger Mathilde Elisa Vendeholdt.

Hun er på linje med medarbejderrepræsentanterne også kritisk over for den korte tid, der er, fra at rektoratet udsendte sine reformplaner  og til høring, og dernæst til, hvornår høringssvarene skal være indsendt. Sidstnævnte del af processen giver kun høringsparterne godt tre uger til at behandle reformplanerne.

»Hvis ledelsen fastholder deres deadline, at det her skal være klar til universitetsbestyrelsen i starten af april, så er vi også allerede blevet inddraget for sent. For de kan ikke nå at have vores og de ansattes og alle andres tanker med inden 1. april, det tror jeg også, bliver svært. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle ansatte, der føler sig lidt i klemme der,« siger Mathilde Elisa Vendeholdt.