Hvordan bliver den store bunke af god forskning på skrivebordet til en fremragende forskningsartikel?

Det har vært og videnskabsjournalist Adam Levy sat sig for at finde ud af i en podcastserie på fire afsnit af Nature Careers, der går under titlen “Working Scientist”.

I første afsnit har han inviteret flere forskere ind for at blive klogere på det allerførste stadie af processen: Hvordan skriver man en god forskningsartikel.

Her bliver forskerne hurtigt enige om, at det kræver nærmest lige så meget arbejde at formulere og skrive en god forskningsartikel, som det kræver at lave selve forskningen. Og at der er et stort pres, men essentielt behov for at gøre det.

»Ja, presset er der desværre i den akademiske verden. Du skal publicere. Det er ikke godt at have et helt år, hvor du ikke har publiceret noget. Jeg tror, at vi bliver dømt på, hvad vi publicerer i det arbejde, vi laver,« siger første gæst i studiet, forsker og psykiater ved London School of Hygiene and Tropical Medicine og University of Zimbabwe, Dixon Chibanda.

Men der er enormt stor forskel på forskeres tilgang til at publicere og arbejdet, der skal lægges i det, observerer han.

»Der er forskere, som trives, når de publicerer, og der er forskere, som trives, når deres arbejde gør en forskel og bliver skaleret op eller introduceret i forskellige dele af verden,« siger Dixon Chibanda og fortsætter;

»Så vi har alle et forskelligt fokus, og der er ikke noget rigtigt eller forkert. Jeg tror, at det i virkeligheden afhænger af, hvad du føler, er dit formål som forsker i det store billede,« siger hun.

Hav altid din læser i tankerne
Hvis der er en, der gennem sin karriere har set på mange forskningsartikler, og som har styr på, hvad man skal, og ikke skal gøre, er det forsker i evolutionsbiologi på University of California Pamela Yeh.

Hun har sammen med to medforfattere skrevet en artikel i Nature Careers med flere tips til at skrive den gode forskningsartikel på baggrund af at have gennemgået en stor mængde forskningsartikler fra både nye og garvede forskere.

Og hendes budskab er klart: Hav din læser i tankerne, når du skriver.

»(…) Nogle gange får du de her sætninger, der er pakket med kommaer og jargon. Det er fuldstændig højtravende, og jeg mistænker forfatteren for ikke at vide, hvad de skriver, så jeg siger til dem: Please, korte, simple sætninger,« siger Pamela Yeh i podcasten, og fortsætter;

»Jeg har altid mit publikum i tankerne, når jeg skriver. Når jeg tænker på mit publikum, er det en, som er klog, men som ikke kender detaljerne af mit system eller måske ikke engang mit underområde, og hvis jeg kan få mine pointer gennem hos dem, så føler jeg, at jeg har gjort mit arbejde«.

Titel og introduktion er det vigtigste
Pamela Yeh fremhæver introduktionen i en forskningsartikel som noget af det allervigtigste overhovedet. Det er helt essentielt, at læseren bliver draget ind, og får lyst til at få svaret på det spørgsmål, som du stiller op.

Sæt derfor din forskning ind i den rette kontekst og felt, og forklar, hvorfor det er vigtigt at læse om.

»(…) Hvordan er jeg nået til det her spørgsmål? Hvorfor er det vigtigt? Det er hovedsageligt introduktionen,«siger Pamela Yeh og fortsætter;

»Og så er der den anden del, hvor idéen er, at nu leder jeg dig igennem, hvordan jeg har besvaret det, og det er vores metoder og resultater. Og i slutningen fortæller jeg dig, hvad det hele betyder for vores historie(…)«.

Sidst fremhæver Pamela Yeh også titlen som værende af særlig stor betydning for en forskningsartikel. Det er den, som alle kommer til at se, og som bliver afgørende for, om folk læser videre.

Og så anbefaler hun, at man også bruger god tid på ens abstract og figurer, fordi der er nogen, der kun læser det.

I første afsnit af “Working Scientist”-podcasten taler forskerne også om, hvordan man beslutter, om ens forskning skal blive til en artikel, og så giver de gode råd til at skrive en forskningsartikel på et andet sprog.