Det er ikke mange år siden, at hele vejen frem til pensionisttilværelsen lod sig ane på karrierekortet, når akademikere i videnstunge fag forlod universitetet: Man fik sig et job, og der blev man siddende de næste årtier. Jobskifte var som oftest til beslægtede stillinger med beslægtet indhold.

I dag er arbejdslivet under hastig forandring, og de lange, lige karriereveje er for mange erstattet med snoede stier. Ikke mindst blandt vidensarbejdere, der oplever hyppige organisationsforandringer og øgede produktivitetskrav på baggrund af en accelererende teknologiske udvikling, der sætter ekstra turbo på krav til omstilling og fleksibilitet. Det påvirker både fastansatte og midlertidigt ansatte i forhold til ansættelsesvilkår og flydende grænser mellem arbejdsliv og fritid.

»Tendensen er, at de ansatte stemmer med fødderne, hvis ikke deres arbejdsplads lever op til en samfundsmæssig og bæredygtig ansvarlighed. Det er en ny type meningsfuldhed, der ligger ud over den personlige udvikling og motivation. Medarbejderne vil have, at organisationer og enkeltpersoner tager et samfundsansvar for at skabe social og økologisk bæredygtighed. Den nye tendens er især relevant i forhold til både talentfastholdelse og rekruttering,« siger Katia Dupret.

»Meldingen fra rekrutteringsbureauer er, at virksomheders formål betyder meget, når de skal finde kandidater. Fra undersøgelser blandt millennials ved vi også, at kravet er, at det første job skal bidrage positivt til samfundet. Det er ikke nok med fine årsrapporter, der siger, at virksomheden har givet et beløb til den lokale fodboldklub. Medarbejderne vil have, at virksomheden helt grundlæggende gør en forskel«.

Alternative virksomhedsformer
Opmærksomheden på bæredygtighed og samfundsmæssig ansvarlighed sikrer større opmærksomhed til virksomhedstyper, som har tradition for at have et stærkt samfundsansvarligt formål – for eksempel socialøkonomiske virksomheder og demokratisk ledede virksomheder som kooperativer.

»Det er naturligvis et gammelkendt fænomen med begejstringen over at skabe mening og arbejdsglæde gennem mestringen af sit fag og via professionalisme, men vi ser af vore cases, at der lægger sig en ny dimension til. Medarbejderne spørger i stigende grad ikke blot til deres personlige mål, men også til organisationens formål. Et fokus på den almennyttige og bæredygtige sammenhæng som organisationen giver, kommer også til udtryk i, at der er opstået nye krav til demokratiske beslutningsgange i virksomhederne,« siger Katia Dupret.

Demokratisering
Formålet med projektet er at vise vejen til løsninger. Med forbehold for, at projektet først afsluttes i oktober 2021, vil Katia Dupret gerne give et par bud på, hvor løsningerne skal bevæge sig hen.

»Fagforeningerne skal kigge på, hvordan man kan fastholde et solidarisk system, efterhånden som platformsøkonomi og løse ansættelser vinder frem, og samtidig skal der være fokus på, hvordan man kan sikre en demokratisk proces i virksomhederne, både i traditionelle og alternative virksomhedsformer,« siger hun.

Vidensarbejdere i nye virksomheder
De alternative virksomhedsformer tiltrækker da også vidensarbejdere, der enten stifter dem i fællesskab eller tilslutter sig eksisterende virksomheder.

Malene Hartung er analytiker inden for samfunds- og erhvervsanalyse hos Teknologisk Institut. Her er hun sammen med flere kollegaer i gang med en kortlægning af alternative organisationsformer, blandt andet medarbejderkooperativer, socialøkonomiske virksomheder og bæredygtige iværksætterhuse.

»Jeg fornemmer, at det til trods for, at det er vidt forskellige organisationsformer, så går de samme værdier på tværs. Det er virksomheder, som kunderne vælger til, fordi de har et socialt værdisæt,« siger hun og fremhæver også virksomhedstypernes arbejde med blandt andet social bæredygtighed som en faktor.

»Vores arbejde er ikke afsluttet, men jeg ser antydninger af, at potentialet for de alternative og værdidrevne organiseringsformer er stort«.

Erhvervsordfører: Vær opmærksom på advarselslamperne
Enhedslistens erhvervs- og beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez har både politisk og karrieremæssigt problemstillingerne inde på livet. Hun er cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab fra RUC og arbejdede inden, hun blev valgt ind i Folketinget ved seneste valg som organiserings- og udviklingskonsulent i fagforeningen HK.

»Vidensarbejdernes vilkår i de værdibårne organisationer er også et væsentligt fokuspunkt. Mange af de medarbejdere, der har job i ngo- og græsrodsorganisationer, møder ofte lidt tidligere ind eller svarer på mails døgnet rundt, og den tilgang kan blive misbrugt. Så der er nogle advarselslamper, vi skal være opmærksomme på,« siger beskæftigelsesordføreren, der bekymrer sig over en fremtid med flere løstansatte og folk, der arbejder fra opgave til opgave på platforme. I dag er platformsøkonomien ikke dominerende i de videnstunge fag, men i udlandet ser man tendenser til det.

»Vi skal holde øje og reagere, så der ikke opstår et prækariat«.

Fakta: Socialt Innovativt Vidensarbejde 
Det tre år lange forskningsprojekt Socialt Innovativt Vidensarbejde (SIV) er et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Actee, Kooperationen, PROSA, Reload og Teknologisk Institut. Projektet er delvist finansieret af Innovationsfonden.

SIVs forskere og andre interessenter var værter for en udsolgt konference på Christiansborg den 28. februar med 120 deltagere, paneldebatter og arbejdsgrupper, der udarbejdede forslag til policies inden for forskellige temaer.

Forskningsprojektet tager blandt andet fat på nogle af de dilemmaer, som vidensarbejdere og virksomheder kan støde på i de nye organisationsformer. De er blevet ”oversat” til et spil, som man kan spille gratis via http://siw.actee.com.

Læs mere om projektet på www.futureknowledgework.com