“Roskilde Universitet har hidtil været mest kendt for sin uddannelsesmodel, men i fremtiden er det forskningen, der skal sættes højest på dagsordenen”.

Det slår rektor Hanne Leth Andersen fast i et interview med net-mediet ’Science.report.dk’. Udtalelsen falder i forbindelse med rektors præsentation af tankerne om en vidtrækkende reform af uddannelsesstrukturen på RUC. I første omgang er det dog kun kandidatdelen, der skal reformers.

Fasthold skriftligheden – Servicetjek af projektmodellen

Med udgangspunktet i forskningen og dens betydning for uddannelserne vil det være hensigtsmæssigt at give en af RUC modellens flagskibe en servicecheck – nu knap 50 år efter projektarbejdet blev indført. Det er fortsat en god ide at prioritere skriftlighed i uddannelserne. Det er en udmærket læringsform. Måske behøver man ikke gentage det på alle 10 semestre igennem en uddannelse her på stedet. På kandidatdelen, som jo i første omgang skal reformeres, vil det formodentlig være nødvendigt med mindst 2 projekter før specialet.

Rigtig mange af vores studenter har gevaldige problemer med helt banale elementer i at skrive et (stort) projekt/opgave, som et speciale. Her må det ikke overses, at mange studenter skriver specialet alene. Det samme er i øvrigt tilfældet for bacheloropgaverne. Det er just ikke en anbefaling af projektarbejdsformen i de tilfælde, hvor den er bundet snævert op på gruppearbejdet. Med Lenins ord ”stemmer studenterne med fødderne”. I parentes henviste Lenins formulering til, at de russiske soldater deserterede i hobetal for østfronten under første verdenskrig.

Vi bør derfor tage det op til seriøs overvejelse, at mange vælger at arbejde alene, når det bliver ’alvor’ – altså bacheloropgaven eller specialet. Problemet for mange RUC studerende er, at vi ikke har trænet eller udstyret dem med de nødvendige kompetencer til at arbejde alene. Her må det ikke undervurderes at evne til at arbejde selvstændigt (læs alene) med en problemstilling har været betragtet som en akademisk kernekompetence i universitetsverdenen og udenfor – men ikke på RUC.

Når studenterne i så høj grad vælger at arbejde alene, hvis det er muligt, er for mig også et selvstændigt argument for at lave et servicetjek af indholdet i et projekt. Man skal desuden væk fra den pudsige tradition med at kræve redegørelse for et ’problemfelt’. Der er også andre eksempler på særlige RUC’ske principper i projektarbejdet, som ikke spiller sammen med den øvrige akademiske verden. Hvorfor skal studenterne bruge så megen tid på alt mulig blot fordi, ”det kendetegner et RUC projekt”.

Det centrale er vel, at de lærer at håndtere et spørgsmål eller en problemformulering. ’Håndtere’ henviser her til evnen til at gennemføre en fokuseret analyse af et selvvalgt emne eller spørgsmål. Ideen med et ’scientific paper’ kan være inspiration i forbindelse med servicetjekket.

Produktion af egen empiri

Vi løber også ind i andre problemer med den nuværende projekt-form i forhold til den fremtidige vægt på forskning: Rigtig mange samfundsvidenskabelige studenter har en opfattelse af, at de skal ’producere deres egen empiri’. ’What?’ Forestillingen hos mange studerende er, at det er helt centralt at gå ud og lave interviews (= producere egen empiri) for derigennem at gennemføre en analyse. Sædvanligvis mener forskningsbaserede universiteter, at ’empirien’ for en videnskabelig analyse er lig med den eksisterende videnskabelige viden, som findes i peer-reviewed litteratur. Den skal studenterne lære at bearbejder ved hjælp af teori og begreber. Når man som rektor slår fast, at forskningen fremover skal diktere indhold og form af undervisningen, må man nødvendigvis anerkende, at videnskabelig peer-reviewed litteratur er grundlæget for, at studenterne laver egne mere eller mindre videnskabelige undersøgelser.

Det ’frie’ projektvalg

Når forskningen fremover skal have en stærkere position på RUC, er det også nødvendigt at kigge på det ’frie’ projektvalg. Fænomenet ’det frie projektvalg’ producerer næsten med nødvendighed svag faglighed. Den fremtidige struktur bør i stedet sige: 15 ECTS til projektet, som bindes op på et undervisningsforløb, som afspejler de enkelte miljøers forskningskompetencer. Man kan for eksempel give 5 ECTS til et kursus, som projekter bindes op på. Det kunne også være 10 ECTS til et kursus og så 15 ECTS til projektet. Men så vil der kun være 5 ECTS tilbage til metode. Og der bør vel også være plads til et kursus på 5 ECTS om et emne, som de relevante faglige miljøer vurderer som nødvendigt for at gennemføre en fagligt forsvarlig kandidatuddannelse. Men det med fordelingen af ECTS er jo forhandlingsstof.

Yes: der skal spares ressourcer

Rektoratet begrunder behovet for en reform af kandidatuddannelserne med henvisning til et bureaukratisk argument om, at den nuværende struktur er både tids- og dermed omkostningskrævende. ’Sorry to say’: Jeg er enig. Som ansat underviser og forsker – i nævnte rækkefølge – er den nuværende struktur på såvel bachelor som kandidaten et uoverskueligt rod. Det er også kaotisk for studenterne. De bureaukratiske argumenter for at spare på strukturen og de mange studieordninger siger, at øvelsen skal frigøre ressourcer til forskningen. Herfra skal det kun lyde: kom så i gang. Jo hurtigere, desto bedre. Og når I – altså ledelsen plus alle interessenterne på universitetet (og det er jo mange) – har gang i reformtankerne: kør så videre med reform af bacheloruddannelserne.

Kaos, uoverskuelighed og svag faglighed får som bekendt mange studenter til at forlade RUC –  også inden de har taget deres bachelor. Her kommer den så igen den med Lenin, og at studenterne stemmer med fødderne. Det voksende fravalg er synd for de mange, som har valgt RUC. Det er også ærgerligt, at mange vælger at forlade RUC på grund af den nuværende kaos-struktur. Kaos og et enormt tidsforbrug på at administrere netop kaos og uoverskuelighed forhindrer, at det meget store antal særdeles kompetente og kvalificerede forskere på dette universitet bruger deres viden og indsigt til gavn for studenterne.