At der er bred utilfredshed med særligt processen, som ligger til grund for reformens indhold, er der altså ingen tvivl om. Derfor har ledelsen nu valgt at ændre dele af indstillingen. Den foreløbige indstilling skulle have været i høring i Akademisk Råd og HSU den 17. marts, hvorefter den endelige indstilling skulle på plads samt til afstemning på et bestyrelsesmøde den 1. april. Den proces er nu udskudt på grund af den globale krise i forbindelse med coronavirussen.

»Vi har lyttet til kritikken og anerkender, at processen skal forlænges fremadrettet. Vi mener samtidig, at høringssvarene viser, at der er opbakning til at igangsætte reformen. De viser også, at vi er enige om, at kombi-uddannelserne har udtjent deres tid, samt at vi vil have sammenhængende tværfaglige uddannelser. Men at vi ikke på nuværende tidspunkt skal lægge et antal frem,« siger rektor Hanne Leth.

Et af høringssvarenes gennemgående kritikpunkter er netop, at der allerede på nuværende tidspunkt var fastsat et antal af kandidatuddannelser – nemlig 25-30 af slagsen. Den del af indstillingen er skrevet ud. Til gengæld peger ledelsen stadig på, at omkring 30 uddannelser vil sikre økonomien samt en tydelig kandidatprofil. Det fremgår dog i stedet af det udkast til baggrundsmateriale, som ledelsen har udarbejdet til bestyrelsen.

Det er vigtigt at understrege, at det kun er til bestyrelsens orientering, understreger rektor Hanne Leth.

»Bestyrelsen har brug for at vide hvilke overvejelser, vi har, men den skal ikke træffe beslutning om det foreløbige bud på rammesætning (i tidligere reform-materiale kaldt ’dogmer’, red.),« siger hun.

I den nye indstilling vil der også være fokus på, at der skal sættes midler af til reformen. Det er et kæmpe arbejde, der skal sættes i gang, og det koster, ikke mindst i form af arbejdstimer. Og det er også et punkt, som flere høringssvar udtrykker bekymring for.

»Det er jo noget, der kommer til at koste, men vi mener, at risikoen ved at fortsætte med kandidatuddannelserne i den nuværende form er større. Vi skal have vendt det her, og vi er overbeviste om, at investeringen skal gøres. Det er også det, vi hører, at der opbakning til,« siger Hanne Leth.

Alternativ model afvises

Kirsten Hvenegård har, sammen med lektor på IKH og formand for studienævnet på HumBach Niels Møller, udarbejdet et alternativt reformforslag, som ifølge dem kan gennemføres uden et stort ressourceforbrug. Det går på at afskaffe kombi-strukturen og etablere det, som de kalder en ren ”kandidatfags-tilvalgsmodel”. Her skal de studerende indskrive sig på en titelbærende kandidatuddannelse, og så er der frit valg i 30 ETSC-points.

»Det vil betyde, at vi vil reducere antallet af studieordninger ganske gevaldigt, hvilket jo også indgår i baggrunden for reformen. Vores model vil løse problemer nu og her, og så kan man, i det tempo, som tillader bottom-up-processer, begynde at etablere nogle mere sammenhængende uddannelser. For vi er sådan set ikke imod at skabe sammenhængende uddannelser, vi er bekymrede for processen,« siger Kirsten Hvenegård. Blandt de VIP’er, som hun har talt med på tværs af universitetet, er der interesse for forslaget, siger hun.

»Og vores forslag skal selvfølgelig også kunne udvikles. Men universitetsledelsens forslag er ikke det eneste bud, som er i spil,« understreger hun.

Det alternative kandidatreformforslag fra Kirsten Hvenegård og Niels Møller er modtaget af ledelsen. Rektoratet og institutledelser vurderer dog ikke, at modellen kan løse de økonomiske udfordringer.

»Vi ser indtil videre ikke, at der er indkommet alternative modeller, der ligger inden for kriteriet om, at uddannelsesudbuddet samlet set skal være økonomisk bæredygtigt. I universitetsledelsen har vi forholdt os til den alternative model, som vi er blevet præsenteret for, og vi vurderer, at den ikke er bæredygtig, blandt andet fordi den bygger på nogle fag, der ikke vil være bæredygtige i en struktur, hvor de er selvstændige kandidatfag,« lyder det fra rektor.

Kirsten Hvenegård anerkender, at den alternative model langt fra løser alle problemer. Men det har heller ikke været intentionen, forklarer hun. Tværtimod skal den tjene som en mildere overgangsmodel, som kan løse nogle af udfordringerne, mens en større uddannelsesreform kommer på plads.

»Det er samtidig også svært at se, at ledelsens model per definition er bæredygtig, hvilket netop er en af grundene til, at vi har efterlyst analyser af deres model. Hvorfor laver de en risikovurdering af vores model, og ikke af deres egen? Den eneste risikoanalyse, der er lagt frem, er i et af svarene på de FAQ, som de har lagt ud. Og her står, at man må forvente en nedgang i antallet af studerende i de første år. Så enten har ledelsen nogle oplysninger om, hvordan man kan øge studenterantallet, som vi ikke har. Eller også har de måske bare besluttet sig for, at det skal være deres model; koste, hvad det vil,« siger Kirsten Hvenegård.

Bestyrelsen skal ikke på banen endnu

Et andet gennemgående kritikpunkt i høringssvarene er netop, at der mangler argumenter for, at ledelsens udspil overhovedet løser problemet. Flere af studienævnene efterlyser både arbejdsmarkedsanalyser, frafaldsanalyser, dimittendanalyser og risiko- og omkostningsanalyser. Og så er der bred undren over, at erfaringerne fra den omfattende 2015-reform ikke er taget mere tydeligt med i overvejelserne. Desuden bør bacheloruddannelserne tænkes ind, lyder kritikken.

»Der er meget bred enighed om problemdefinitionen. RUC har et stort problem med frafald, økonomi og planlægning af studieforløb. Der er til gengæld et stort problem med problemanalysen, altså: Hvorfor har vi et problem?« bekræfter UDDU-medlem Mads Rosendahl.

Men der er lagt et ”massivt analysemateriale ud”, lyder det fra rektor Hanne Leth. Og der er ikke mindst rigeligt med analyser til at sige, at ”Nu går vi i gang”.

Hanne Leth påpeger, at det kun er selve rammen for reformen, der skal sættes i 2020 og udarbejdelse af forslag til de fremtidige uddannelser, mens hele 2021 skal gå med en dybdegående udvikling af uddannelserne, som skal munde ud i endelige studieordninger. I 2022 skal de første uddannelser være klar – men her er der tale om uddannelser, som i det store og hele ligner eksisterende uddannelser. Først i 2023 skal helt spritnye kandidatuddannelser være klar til at modtage de første studerende.

»Så der er god tid. Jeg har fuld forståelse for, at man gerne vil have flere analyser. Men vi har fremlagt et virkeligt stort analysemateriale, og i den proces, der nu skal i gang, vil vi fortsætte med at trække på alle de analyser, der findes, ligesom der skal udarbejdes diverse analyser for de konkrete uddannelsesforslag,« siger Hanne Leth og understreger, at 2015-reformen og bacheloruddannelserne også vil blive tænkt ind i det kommende arbejde.

Hos Mads Rosendahl er det imidlertid ikke kun igangsætningen af reformen, som kan give hovedbrud. Han stiller sig også undrende over for, at reformen overhovedet skal op på et bestyrelsesmøde på nuværende tidspunkt. RUC kan sagtens – og det har ledelsen jo også gjort, påpeger han – sætte gang i et indledende reform-arbejde uden godkendelse fra højere sted.

»Jeg synes, at det er rigtig fornuftigt af universitetsledelsen og administrationen at tage deres opgave seriøst i forhold til, at der er problemer med kandidatuddannelserne. Men det videre arbejde med reformen mener jeg ikke, at der er behov for en bestyrelsesbeslutning om. Bestyrelsen skal jo først ind, når man træffer beslutning om den endelige model. Ledelsen er efter kritikken blødt op og er ikke længere fastlåst på én model, siger de. Man kan så spørge, hvad formålet er med at tage reformen op på et bestyrelsesmøde,« spørger Mads Rosendahl.

Ifølge rektor Hanne Leth skal bestyrelsen godkende en igangsættelse af reformen, og det betyder ikke, at indholdet er fastlagt.

»Vi har lyttet til kritikken af processen og har sat tempoet lidt ned. Bestyrelsen skal på det kommende bestyrelsesmøde om kandidatreformen tage stilling til igangsættelse af en reform. UL ønsker at gå væk fra kombi-uddannelserne, og det er den rammesætning, der lægges ned over den videre uddannelsesudvikling, som finder sted i en lang proces, hvor vi sammen skal drøfte, hvordan fremtidens kandidatuddannelser på RUC konkret skal se ud. Så det er vigtigt, at bestyrelsen tager stilling til rammen, således at vi i det videre forløb kan fylde rammen ud i fællesskab og med inddragelse af relevante aktører,« siger hun.