‘Kandidatreform: Ledelsen ændrer i foreløbig indstilling efter hård kritik i høringssvar’ 
Artikel l 19.03.2020

Kandidatreform: Ledelsen ændrer i foreløbig indstilling efter hård kritik i høringssvar

A
Aktuelt
Artikel l 19.03.2020
16 min
Kandidat-reformprocessen er forhastet og analysearbejdet bag er mangelfuldt. Sådan lyder det næsten entydigt i de høringssvar om reformen, som RUC’s studienævn sendte til universitetsledelsen den tredje marts. Til gengæld er der bred opbakning bag at sætte en reform i gang. Ledelsen har efter kritikken valgt at ændre dele af indstillingen, som efter planen skulle have været til afstemning på et bestyrelsesmøde den første april. Den globale COVID19-krise har dog forsinket processen, da mødet er udskudt.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

De fleste på RUC er enige om, at en kandidatreform er nødvendig. Ligesom de er enige om, at RUC har betydelige problemer med faldende optag på kandidatuddannelserne, med frafald og med dimittend-ledighed. Det fremgår af de høringssvar om reformen, som blev sendt til ledelsen den 3. marts.

Til gengæld stopper enigheden mellem de fleste ansatte og studerende og ledelsen, når det kommer til indholdet af reformen og til processen omkring den. Sådan tegner det overordnede billede sig i de i alt atten indsendte høringssvar.

Ledelsen har allerede forud for høringssvarene mødt hård kritik af både proces og indhold, hvilket blandt andet fremgik af en artikel bragt i RUC Paper den 22. februar. Den 25. februar var reformen til debat på et seminar i Uddannelsesudvalget (UDDU). Også her var kritikken af ledelsens håndtering af reformen tydelig, lyder det fra flere af de medlemmer, der var med på mødet. Få uger efter indledte Studenterrådet så en kampagne på Campus, hvor orange plakater med hårdtslående slogans som ”Dialog eller Diktat” og ”Proces eller Proforma” krævede, at reformprocessen blev udskudt.

»Enten har ledelsen nogle oplysninger om, hvordan man kan øge studenterantallet, som vi ikke har. Eller også har de måske bare besluttet sig for, at det skal være deres model; koste, hvad det vil.«

Kirsten Hvenegård, Lektor på IKH, medlem af UDDU og AR samt formand for Studienævnet for Kultur og Identitet.

At der er bred utilfredshed med særligt processen, som ligger til grund for reformens indhold, er der altså ingen tvivl om. Derfor har ledelsen nu valgt at ændre dele af indstillingen. Den foreløbige indstilling skulle have været i høring i Akademisk Råd og HSU den 17. marts, hvorefter den endelige indstilling skulle på plads samt til afstemning på et bestyrelsesmøde den 1. april. Den proces er nu udskudt på grund af den globale krise i forbindelse med coronavirussen.

»Vi har lyttet til kritikken og anerkender, at processen skal forlænges fremadrettet. Vi mener samtidig, at høringssvarene viser, at der er opbakning til at igangsætte reformen. De viser også, at vi er enige om, at kombi-uddannelserne har udtjent deres tid, samt at vi vil have sammenhængende tværfaglige uddannelser. Men at vi ikke på nuværende tidspunkt skal lægge et antal frem,« siger rektor Hanne Leth.

Et af høringssvarenes gennemgående kritikpunkter er netop, at der allerede på nuværende tidspunkt var fastsat et antal af kandidatuddannelser – nemlig 25-30 af slagsen. Den del af indstillingen er skrevet ud. Til gengæld peger ledelsen stadig på, at omkring 30 uddannelser vil sikre økonomien samt en tydelig kandidatprofil. Det fremgår dog i stedet af det udkast til baggrundsmateriale, som ledelsen har udarbejdet til bestyrelsen.

Det er vigtigt at understrege, at det kun er til bestyrelsens orientering, understreger rektor Hanne Leth.

»Bestyrelsen har brug for at vide hvilke overvejelser, vi har, men den skal ikke træffe beslutning om det foreløbige bud på rammesætning (i tidligere reform-materiale kaldt ’dogmer’, red.),« siger hun.

I den nye indstilling vil der også være fokus på, at der skal sættes midler af til reformen. Det er et kæmpe arbejde, der skal sættes i gang, og det koster, ikke mindst i form af arbejdstimer. Og det er også et punkt, som flere høringssvar udtrykker bekymring for.

»Det er jo noget, der kommer til at koste, men vi mener, at risikoen ved at fortsætte med kandidatuddannelserne i den nuværende form er større. Vi skal have vendt det her, og vi er overbeviste om, at investeringen skal gøres. Det er også det, vi hører, at der opbakning til,« siger Hanne Leth.

TIDSPLAN FORSINKET PÅ GRUND AF COVID19

Indstillingen skulle have ligget helt klar i morgen tirsdag den 17.marts efter at have været i høring i Akademisk Råd (AR) og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Det arbejde er nu blevet besværliggjort af coronavirussen, som tvinger medarbejdere til at arbejde hjemme. Bestyrelsesmødet den 1. april er udsat til første halvdel af maj. Det er UL i gang med at planlægge og ligeledes de forudgående møder i AR og HSU.

Vil have indstilling ændret yderligere

Lektor på IKH og medlem af UDDU og AR, Kirsten Hvenegård, støtter op om, at en reform sættes i gang. Hvenegård, som også er formand for Studienævnet for Kultur, har dog svært ved at se, at den nye foreløbige indstilling har ændret sig meget fra den tidligere.

»Der står i den nye, foreløbige indstilling, at reformen skal afskaffe kombi-uddannelserne, og at de skal erstattes af sammenhængende uddannelser. Og hvis de fastholder den ordlyd i den endelige indstilling til bestyrelsen, så er det sådan set den samme model, som de fremførte til at starte med. Den eneste ændring er, at der ikke er sat tal på, hvor mange uddannelser, der skal etableres,« siger Kirsten Hvenegård, som var forhindret i at deltage i UDDU-mødet d. 11. marts.

»Og så vil der ikke længere være nogen grund til at diskutere alternative forslag, eller hvad der ellers kunne være af ideer. For så har bestyrelsen sådan set truffet beslutning om den model, der er fremsat af universitetsledelsen,« siger hun.

Ifølge rektor Hanne Leth vil den endelige indstilling ikke lukke af for en inddragende proces fremadrettet. Samtidig er det vigtigt, at reformarbejdet fremadrettet centrerer sig omkring, at sammenhængen i uddannelserne sikres.

»Den ramme, universitetsledelsen foreslår, er kort sagt: Sammenhængende uddannelser, ikke kombinationsuddannelser. Og så skal det nye kandidatuddannelseslandskab samlet set være økonomisk bæredygtigt. Det er den ramme, vi mener, det er hensigtsmæssigt efterfølgende at arbejde inden for. Og den skulle gerne tillade mange forskellige konkrete uddannelsesforslag – hvoraf nogle vil være sammenfaldende med forslag, som er at finde i den alternative model. Så der vil bestemt være plads til ideer,« siger Hanne Leth og fortsætter:

»Det var meget vigtigt for UDDU og høringssvar, at vi ikke indstillede et antal. Det har vi derfor taget af. Det var også vigtigt, at vi afsatte ressourcer. Derfor fremlægger vi nu et budget, som tydeliggør, at der afsættes ressourcer.  Og så er det også vigtigt, at vi nu arbejder videre på designprincipper, struktur og proces ud fra høringssvar og UDDU-indspil – og det skal netop ikke besluttes af bestyrelsen. Men det er rigtigt, at rektorat og institutledere er enige om, at vi pga. den nuværende struktur ikke kan sikre tværfagligheden og et sammenhængende forløb godt nok alle steder på kandidatuddannelserne, og det er vi nødt til at handle på,« siger Hanne Leth.

LEDELSENS SKRIFTLIGE RESPONS PÅ HØRINGSSVAR
I et bilag, sendt til UDDU-medlemmer forud for et møde den 11.marts, skriver universitetsledelsen blandt andet følgende:

”Tilbagemeldinger fra UDDU-seminaret og studienævnshøringen peger på en bekymring for at bestyrelsen træffer en forceret beslutning uden forudgående drøftelse i de kollegiale organer samt tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Der er udarbejdet en indstilling til bestyrelsen, som efter flere input alene går på igangsættelse af selve reformen, og at der skal sikres de fornødne ressourcer til arbejdet.”

I et andet bilag, også sendt til UDDU forud for mødet, har ledelsen skrevet følgende nye udkast til en indstilling til bestyrelsen:

Det indstilles til bestyrelsen at
1) Drøfte og godkende igangsættelse af en kandidatreform, der medfører nedlæggelse af kombinationsstrukturen og etablering af et fremtidigt udbud af sammenhængende kandidatuddannelser.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående ikke er den endelige indstilling. Det er det foreløbige bud fra ledelsen, efter at de har taget den del ud, som omhandler antallet af kandidatuddannelser.

Studenterrådsmedlem ”forsigtigt positiv”

Også et andet UDDU-medlem, lektor på IMT Mads Rosendahl, er i tvivl om, hvad den reviderede indstilling konkret får af betydning. Han forlod dog UDDU-mødet d. 11. marts med en fornemmelse af, at ledelsen har åbnet op for at tage andre modeller i betragtning.

»Der er noget uklarhed i den foreløbige indstilling omkring, hvad det præcis er, ledelsen søger grønt lys til. Så om vi føler os hørt, det synes jeg, er svært at svare på lige nu. Men der blev givet intentioner om, (på UDDU-mødet 11. marts, red.), at åbne op for flere modeller, at man skal have mere analysearbejde på banen, og at arbejdet ikke er låst omkring én bestemt model eller beslutning. Det regner vi med bliver overholdt og videregivet til bestyrelsen,« siger Mads Rosendahl, der også er formand for Studienævnet for Datalogi og Informatik.

»Vi har lyttet, og lige nu venter vi med alt andet, end at det er vigtigt at komme i gang med reformen.«

Rektor Hanne Leth

En af Studenterrådets repræsentanter på UDDU-mødet d. 11. marts, er mere positivt stemt. Bachelorstuderende Sif Stokholm gik ind til mødet med en følelse af, at der var en vis tvetydighed i den reviderede indstilling. Men halvvejs inde fik hun fornemmelsen af, at ledelsen gerne vil starte en mere demokratisk proces.

»Det var meget svært at forstå, hvad det egentlig var, bestyrelsen skulle beslutte her d. 1. april. Men igennem mødet blev det klart, at ledelsen kun indstiller, at der skal igangsættes en reform, og at der skal sættes nogle rammer rent budgetmæssigt. Der blev blandt andet sagt, at når der bliver skrevet ”sammenhængende kandidatuddannelser” i indstillingen, så er det en af de ting, der skal være op til fortolkning. Og en ting, som vi i fælleskab i de kollegiale organer, skal finde ud af, hvad betyder,« siger Sif Stokholm og fortsætter:

»Så vidt vi har forstået rektor på mødet, så er alternative modeller ikke udelukket i forhold til de rammer og designprincipper, som ledelsen har udarbejdet«.

Hun betegner sig som ”forsigtigt optimistisk” i forhold til den videre proces. Studenterrådet er nemlig ikke indtil nu blevet hørt i den grad, som de var blevet lovet, påpeger hun.

»Så jeg har i virkeligheden det standpunkt, at jeg vil se det, før jeg tror det. Og vi vil fremadrettet være meget bevidste om vores rolle som vagthund i de organer, hvor vi har indvalgte. Og så skal vi være rigtig skarpe på at analysere de ting, som ledelsen sender ud,« siger hun.

Ifølge rektor Hanne Leth bør hverken Sif Stokholm eller andre på RUC være bekymrede for, om de bliver inddragede.

»Vi har lyttet, og lige nu venter vi med alt andet, end at det er vigtigt at komme i gang med reformen. Vi arbejder hele tiden med at lægge FAQ frem (svar på spørgsmål, som kommer om reformen, og som er sendt til UDDU-medlemmer) og kommunikerer med hele RUC om den her proces. Inddragelse er både, at vi behandler tingene i de kollegiale organer, institutter og nævn, samt at vi lægger dokumenterne frem,« siger Hanne Leth.

»Ledelsen er efter kritikken blødt op og er ikke længere fastlåst på én model, siger de. Man kan så spørge, hvad formålet er med at tage reformen op på et bestyrelsesmøde,«

Mads Rosendahl, lektor på IMT, formand for Studienævnet for Datalogi og Informatik.

Alternativ model afvises

Kirsten Hvenegård har, sammen med lektor på IKH og formand for studienævnet på HumBach Niels Møller, udarbejdet et alternativt reformforslag, som ifølge dem kan gennemføres uden et stort ressourceforbrug. Det går på at afskaffe kombi-strukturen og etablere det, som de kalder en ren ”kandidatfags-tilvalgsmodel”. Her skal de studerende indskrive sig på en titelbærende kandidatuddannelse, og så er der frit valg i 30 ETSC-points.

»Det vil betyde, at vi vil reducere antallet af studieordninger ganske gevaldigt, hvilket jo også indgår i baggrunden for reformen. Vores model vil løse problemer nu og her, og så kan man, i det tempo, som tillader bottom-up-processer, begynde at etablere nogle mere sammenhængende uddannelser. For vi er sådan set ikke imod at skabe sammenhængende uddannelser, vi er bekymrede for processen,« siger Kirsten Hvenegård. Blandt de VIP’er, som hun har talt med på tværs af universitetet, er der interesse for forslaget, siger hun.

»Og vores forslag skal selvfølgelig også kunne udvikles. Men universitetsledelsens forslag er ikke det eneste bud, som er i spil,« understreger hun.

Det alternative kandidatreformforslag fra Kirsten Hvenegård og Niels Møller er modtaget af ledelsen. Rektoratet og institutledelser vurderer dog ikke, at modellen kan løse de økonomiske udfordringer.

»Vi ser indtil videre ikke, at der er indkommet alternative modeller, der ligger inden for kriteriet om, at uddannelsesudbuddet samlet set skal være økonomisk bæredygtigt. I universitetsledelsen har vi forholdt os til den alternative model, som vi er blevet præsenteret for, og vi vurderer, at den ikke er bæredygtig, blandt andet fordi den bygger på nogle fag, der ikke vil være bæredygtige i en struktur, hvor de er selvstændige kandidatfag,« lyder det fra rektor.

Kirsten Hvenegård anerkender, at den alternative model langt fra løser alle problemer. Men det har heller ikke været intentionen, forklarer hun. Tværtimod skal den tjene som en mildere overgangsmodel, som kan løse nogle af udfordringerne, mens en større uddannelsesreform kommer på plads.

»Det er samtidig også svært at se, at ledelsens model per definition er bæredygtig, hvilket netop er en af grundene til, at vi har efterlyst analyser af deres model. Hvorfor laver de en risikovurdering af vores model, og ikke af deres egen? Den eneste risikoanalyse, der er lagt frem, er i et af svarene på de FAQ, som de har lagt ud. Og her står, at man må forvente en nedgang i antallet af studerende i de første år. Så enten har ledelsen nogle oplysninger om, hvordan man kan øge studenterantallet, som vi ikke har. Eller også har de måske bare besluttet sig for, at det skal være deres model; koste, hvad det vil,« siger Kirsten Hvenegård.

Bestyrelsen skal ikke på banen endnu

Et andet gennemgående kritikpunkt i høringssvarene er netop, at der mangler argumenter for, at ledelsens udspil overhovedet løser problemet. Flere af studienævnene efterlyser både arbejdsmarkedsanalyser, frafaldsanalyser, dimittendanalyser og risiko- og omkostningsanalyser. Og så er der bred undren over, at erfaringerne fra den omfattende 2015-reform ikke er taget mere tydeligt med i overvejelserne. Desuden bør bacheloruddannelserne tænkes ind, lyder kritikken.

»Der er meget bred enighed om problemdefinitionen. RUC har et stort problem med frafald, økonomi og planlægning af studieforløb. Der er til gengæld et stort problem med problemanalysen, altså: Hvorfor har vi et problem?« bekræfter UDDU-medlem Mads Rosendahl.

Men der er lagt et ”massivt analysemateriale ud”, lyder det fra rektor Hanne Leth. Og der er ikke mindst rigeligt med analyser til at sige, at ”Nu går vi i gang”.

Hanne Leth påpeger, at det kun er selve rammen for reformen, der skal sættes i 2020 og udarbejdelse af forslag til de fremtidige uddannelser, mens hele 2021 skal gå med en dybdegående udvikling af uddannelserne, som skal munde ud i endelige studieordninger. I 2022 skal de første uddannelser være klar – men her er der tale om uddannelser, som i det store og hele ligner eksisterende uddannelser. Først i 2023 skal helt spritnye kandidatuddannelser være klar til at modtage de første studerende.

»Så der er god tid. Jeg har fuld forståelse for, at man gerne vil have flere analyser. Men vi har fremlagt et virkeligt stort analysemateriale, og i den proces, der nu skal i gang, vil vi fortsætte med at trække på alle de analyser, der findes, ligesom der skal udarbejdes diverse analyser for de konkrete uddannelsesforslag,« siger Hanne Leth og understreger, at 2015-reformen og bacheloruddannelserne også vil blive tænkt ind i det kommende arbejde.

Hos Mads Rosendahl er det imidlertid ikke kun igangsætningen af reformen, som kan give hovedbrud. Han stiller sig også undrende over for, at reformen overhovedet skal op på et bestyrelsesmøde på nuværende tidspunkt. RUC kan sagtens – og det har ledelsen jo også gjort, påpeger han – sætte gang i et indledende reform-arbejde uden godkendelse fra højere sted.

»Jeg synes, at det er rigtig fornuftigt af universitetsledelsen og administrationen at tage deres opgave seriøst i forhold til, at der er problemer med kandidatuddannelserne. Men det videre arbejde med reformen mener jeg ikke, at der er behov for en bestyrelsesbeslutning om. Bestyrelsen skal jo først ind, når man træffer beslutning om den endelige model. Ledelsen er efter kritikken blødt op og er ikke længere fastlåst på én model, siger de. Man kan så spørge, hvad formålet er med at tage reformen op på et bestyrelsesmøde,« spørger Mads Rosendahl.

Ifølge rektor Hanne Leth skal bestyrelsen godkende en igangsættelse af reformen, og det betyder ikke, at indholdet er fastlagt.

»Vi har lyttet til kritikken af processen og har sat tempoet lidt ned. Bestyrelsen skal på det kommende bestyrelsesmøde om kandidatreformen tage stilling til igangsættelse af en reform. UL ønsker at gå væk fra kombi-uddannelserne, og det er den rammesætning, der lægges ned over den videre uddannelsesudvikling, som finder sted i en lang proces, hvor vi sammen skal drøfte, hvordan fremtidens kandidatuddannelser på RUC konkret skal se ud. Så det er vigtigt, at bestyrelsen tager stilling til rammen, således at vi i det videre forløb kan fylde rammen ud i fællesskab og med inddragelse af relevante aktører,« siger hun.

UDDRAG FRA HØRINGSSVAR

Sendt til universitetsledelsen den 3. marts.

”Processen (tidsplanen) for ovenstående endog meget grundlæggende forandringer er for SN et særskilt og meget alvorligt problem. Det er ikke muligt at gennemføre de analyser af arbejdsmarked og mulig rekruttering af studerende, som er nødvendige, hvis reformen ikke skal resultere i et yderligere tab af studerende og en yderligere reduktion i beskæftigelsesfrekvensen.”

”Vi hilser en ændring velkommen og støtter udspillet.”

”Med baggrund i en kandidatreform finder vi en bachelorreform tvingende nødvendig.”

”Vi mener at ændringer er nødvendige for at sikre RUCs fremtid, dog virker ledelsens tiltag en anelse forhastede, hvorfra mulige konsekvenser ikke er overvejet.”

”Overordnet set er det foruroligende, at der ikke er foretaget en kvalitativ evaluering af kombi- reformens meritter og mangler, inden der igangsættes en ny og meget mere radikal reform. ”

”Vi kan ikke anbefale, at UL 1.4.2020 beder bestyrelsen om at igangsætte en uddannelsesreform med afsæt i dogmeprincipperne og 20-30 KA-uddannelser.”

”RUC har et væsentligt problem med frafald under bacheloruddannelser og i overgangen fra bachelor til kandidat. Studienævnet værdsætter, at bestyrelsen og universitetsledelsen har fokus på dette og vil søge at ændre dette. Det konkrete forslag er at erstatte RUCs kombinationsstruktur med 20-30 fokuserede kandidatuddannelser. Vi vurderer, at det er en yderst risikabel model, som let kan betyde væsentligt færre studerende og dermed ikke vil forbedre situationen.
Udgangspunktet for at adressere RUCs problemer må være en tydelig problemanalyse.”

”Vi ser forslaget som uhyre gennemgribende og er meget bekymrede for, hvad resultaterne af en sådan proces kan blive. Vi anerkender, at UL med forslaget søger at adressere en række væsentlige problemer relateret til RUCs nuværende uddannelsesudbud; men finder det ikke underbygget eller endog sandsynliggjort, at den løsning, der skitseres i det fremsendte forslag til dogmer, principper og proces vil løse disse problemer, men er bekymrede for, at de derimod vil forstærke flere af dem.”

”Hvad menes med tværfaglighed/fagintegrering i relation til kandidatreform? Mange af RUCs eksisterende fag er tværfaglige i deres oprindelse, og det virker derfor vilkårligt, hvis kravet er, at uddannelser nødvendigvis skal gå på tværs af eksisterende.”

”For at minimere risici ifm. en KA-reform opfordrer SI-SEM SN til, at RUC ikke præmaturt lægger sig fast på et eksplicit antal fremtidige KA-uddannelser. Dette bør afvente yderligere analyse efter bestyrelsens eventuelle beslutning om iværksættelse af reformarbejdet.”

”Omlægning af kandidatuddannelser er en bekostelig proces, og organisationen er allerede ’træt’ efter tidligere og komplicerede reformer uden tilstrækkelig virkning. Søgning til RUCs kandidatuddannelser risikerer at falde yderligere, uanset om der planlægges reformer eller ej, og samtidig tager det år at få rekrutteringen til nye uddannelser til at vokse. RUC har derfor en økonomisk udfordring de næste cirka 5 år, som reformplanerne og bestyrelsen også bør adressere.”

”Vi er også enige i mange af de kritiske kommentarer, der allerede nu er fremkommet vedrørende tidshorisonten for reformen. Et reformarbejde skal naturligvis ikke trække unødvendigt ud, men vi finder, at den foreslåede reform rejser mange spørgsmål, især om dimensionering og akkreditering af uddannelserne, som kan vise sig mere tidskrævende end forventet.”

OTTE TENDENSER I HØRINGSSVAR

Der er modtaget høringssvar fra alle 11 kandidatstudienævn, tre bachelorstudienævn, to institutråd, studerende ved INM samt et fag.

Af de indkomne høringssvar kan ses følgende 8 gennemgående tendenser.

Nedenstående punkter er udarbejdet af universitetsledelsen på baggrund af de indkomne høringssvar.

  1. Det anerkendes, at RUC står i en problematisk situation, og at det er nødvendigt at handle
    Det anerkendes bredt, at der er komplekse problemer der bl.a. omhandler stort frafald, stor dimittendledighed, overadministration, dobbeltudbud, unødvendig kompleksitet og manglende bæredygtighed. Det anerkendes endvidere, at der er behov for, at der igangsættes et arbejde for at skabe et attraktivt og bæredygtigt uddannelsesudbud.
  2. Der sættes spørgsmålstegn ved, om det er den rette løsning
    Flere studienævn har svært ved at finde en logisk sammenhæng mellem de identificerede problemer og den reform, der lægges op til. Der mangler argumenter for, at den udmeldte model med få brede kandidatuddannelser løser de problemer, der identificeres.

  3. Der efterlyses en samlet løsning, der også̊ involverer bacheloruddannelserne
    Der er flere studienævn, som giver udtryk for, at bacheloruddannelserne bør indgå̊ i reformprocessen. Det fremhæves, at der er stort frafald på bachelor, og at den dårlige overgangsfrekvens fra bachelor til kandidat kan skyldes problemer på bacheloruddannelserne, som bør adresseres. Desuden peges der på, at bacheloruddannelserne bør tilpasses, så de uddanner studerende til de nye kandidatuddannelser og ikke til kandidatforløb, der ikke længere findes.
  4. Der sættes spørgsmålstegn ved definitionen af tværfaglighed
    En række studienævn problematiserer det tværfaglighedsbegreb, der bruges i materialet. Nogle nævn påpeger, at mange af RUC’s eksisterende fag og forskningsmiljøer er tværfaglige i sig selv, og de synes, det er uklart, om det er et krav til de nye uddannelser, at flere fag/forskningsmiljøer skal indgå̊: Kan tværfaglighed kun realiseres på tværs af eksisterende forskningsmiljøer og fag? Andre nævn sætter spørgsmålstegn ved, om man kan have en stærk tværfaglighed uden stærke faglige identiteter. De fremhæver, at man skal have en egen faglighed, der kan bringes i spil, for at kunne være tværfaglig. Desuden sættes der spørgsmålstegn ved, om tværfaglighed skal opfattes som strukturelt/organisatorisk – eller pædagogisk/fagligt.
  5. Processen har været for kort – også fremadrettet
    Flere studienævn efterlyser mere tid og mere inddragelse af studienævn, medarbejdere, studerende og eksisterende organer som AR, UDDU og HSU. Flere mener, at der er for kort tid til udarbejdelsen af de nye uddannelser, og at det ikke er muligt at gennemføre de analyser af arbejdsmarked og mulig rekruttering af studerende, som er nødvendige, hvis reformen ikke skal resultere i et yderligere tab af studerende samt en yderligere reduktion i beskæftigelsesfrekvensen.
  6. Der efterspørges flere analyser
    Flere efterspørger analyser, der kan belyse, hvad grundlaget er for at forvente, at nye uddannelser vil kunne tiltrække flere interne såvel som eksterne studerende, skabe mindre frafald og bedre beskæftigelse. Særligt efterspørges:
    Arbejdsmarkedsanalyse(r)
    Frafaldsanalyse
    Dimittendanalyse
    Risiko-og omkostningsanalyse (inklusiv overgangsfald i studentertal)
  7. Bestyrelsens beslutning den 1. april
    Det foreslås af flere, at bestyrelsen til april ikke skal forelægges forslag om endeligt antal uddannelser, men at de udelukkende skal forholde sig overordnet til at igangsætte reformen og til at sikre ressourcer til reformen. Andre går så langt, at de fraråder, at bestyrelsen i det hele taget skal tage en beslutning.
  8. Reformen vil være meget ressourcekrævende
    Flere studienævn udtrykker bekymring for den belastning, som en reform vil betyde for RUC. I forlængelse heraf efterlyser flere et budget for processen, der både tager hensyn til ressourceforbrug i forbindelse med planlægning og gennemførsels af processen samt til eventuelle økonomiske konsekvenser af overgangen til de nye uddannelser.

Ledelsen har desuden påpeget følgende misforståelse i det skriftlige materiale til UDDU:

Der er en del studienævn, som har læst materialet, som om samtlige nye uddannelser skal prækvalificeres og ikke mindst akkrediteres, og der er stor bekymring for, om dette kan nås inden for den angivne tidsramme, og her tager studienævnene udgangspunkt i studiestart 1. september 2022.

Flere studienævn har fortolket materialet, som om de nye uddannelser skal omfatte flere eksisterende fag og/eller forskningsmiljøer for at kunne kalde sig tværfaglige. ”

Følgende har givet høringssvar:
Studienævnet for den humanistiske bacheloruddannelse
Studienævn for Kultur og Identitet
Studienævn for Kommunikationsfagene
IKH’s institutråd
Fagmiljøet Filosofi og videnskabsteori
Studienævn for Datalogi og Informatik
Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv
Studienævn for Socialt Intervention & Socialt Entreprenørskab
Studienævn for Planlægning og Geografi
Studienævn for Sundhedsfremme
Studienævnet for den naturvidenskabelige bacheloruddannelse
Studienævnet for Naturvidenskabelige uddannelser
INM’s institutråd
Studenterrepræsentanter fra kandidatstudienævnet INM på vegne af de studerende
Studienævnet for den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse
Studienævn for Erhvervsøkonomi og Virksomhedsstudier
Studienævn for Samfundsstudier
Studienævn for Internationale Studier