‘Jesper Jespersen: "Vi er nødt til at tage det her som et wakeup-call"’ 
19.03.2020

Jesper Jespersen: "Vi er nødt til at tage det her som et wakeup-call"

A
Aktuelt
19.03.2020
6 min
Coronavirussen spreder sig til alle kroge af samfundet, og inficerer hver enkelt danskers liv både praktisk og sundhedsmæssigt. Fire RUC-forskere fra hvert af de fire institutter på universitetet giver her deres videnskabelige perspektiv på, hvad denne nye virus har af betydning for samfundet. I denne artikel kan du læse om Jesper Jespersen bud på virussens påvirkning på økonomien og udsigterne til at løse en eventuel krise.

Skrevet af

Katrine Juel Friis

Journalist

Julie Steenbuch Holt

Journalist

Coronavirussen, eller den såkaldte COVID-19, har vendt op og ned på danskernes hverdag og samfundets økonomi. Når snakken går på COVID-19, bliver det hurtigt til komplekse svar. Derfor har RUC Paper interviewet fire forskere, der repræsenterer hver sit fakultet på RUC, i forsøget på at gøre jer klogere. Det er Lone Simonsen, Jesper Jespersen, Katia Dupret og Pernille Almlund.

Læs også, hvad de andre tre forskere siger om alt fra regerings-tiltagenes effekt på smittespredningen,  til den psykologiske påvirkning, når hjemmet bliver arbejdskontoret, samt hvordan myndighederne har håndteret kommunikationen til borgerne.

Jesper Jespersen, professor emeritus i samfundsøkonomi ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

Hvordan vil COVID-19 påvirke den danske økonomi?

»Det er svært at udtale sig om, hvor negativ en påvirkning coronavirussen vil have på vores økonomi; men hvis man kigger på andre tilsvarende situationer, kan man komme nærmere et svar. Her tænker jeg specifikt på den internationale økonomiske krise, der ramte i 2008. Jeg vil ikke blive overrasket over, at der er en række paralleller. Med coronavirussens udbrud står vi over for en global recession, altså en økonomisk nedgang, hvor BNP vil falde i en række lande i Europa, og det vil smitte af på andre lande.

Under finanskrisen var det finanssektoren, som svigtede, men denne her gang er det den ukendte fjende (coronavirus red.), som gør, at vi må sætte tempoet ned; ikke kun med hensyn til at bruge penge, men også til at producere, fordi der er en række af de traditionelle økonomiske kanaler, som bliver bremset. Derfor minder det på mange måde om pengestrømme, som jo ikke forsvandt, men blev bremset på en række globale aktiviteter under finanskrisen i 2008/09.«

Er vi så mere økonomisk robuste i dagens Danmark, end vi var i 2008 til at opfange en eventuel krise?

»Dansk økonomi er i sin struktur mindre robust i dag til at opfange en krise, end den var i 2008. Det er på grund af to ting. For det første har man reduceret velfærdsstaten ved at gøre tre ting: At svække sikkerhedsnettet under lønmodtagere, som bliver arbejdsløse, at svække sikkerhedsnettet under efterlønsmodtagere og at reducere skattesatserne. De tre ting gør, at det, økonomer kalder de automatiske stabilisatorer, altså de mekanismer, der normalt udløses, når samfundet bliver ramt af en krise, er svækket.
Når velfærdsstatens automatiske stabilisatorer er svækket, kræver det, at regeringen sætter større hjælpepakker i værk. Denne gang med sigte på at understøtte de særligt udsatte grupper blandt lønmodtagere og i erhvervslivet.
Men, og det er her, vi kommer til det andet argument, det bliver svært at gøre dette, når budgetloven eksisterer. Den går i princippet ind og kræver ligevægt på de offentlige budgetter, hvilket i sidste ende kan stille sig hindrende for, hvor store hjælpepakker, der kan iværksættes. Det, vi ser, er derfor, at vi har en samfundsøkonomisk struktur og et regelsæt, som er mindre gearet til at opfange krisen, og derfor vil det kalde på større, politiske initiativer, som muligvis kan blive begrænset af budgetloven, der sigter mod ligevægt på de offentlige budgetter. Så der opstår en vanskelig situation, hvor behovet for at iværksætte politiske hjælpepakker er større, men mulighederne for at iværksætte dem er mindre på grund af budgetloven. Til dette skal der tilføjes et tredje argument. Formindsket pengepolitisk kapacitet vanskeliggør krisestyringen i sammenligning med 2008. Allerede før udbruddet af coronasmitten var det europæiske renteniveau så lavt, som det kan blive, idet de ledende rentesatser allerede er negative.«

Så, hvordan håndterer vi denne vanskelige situation i en coronatid?

»Vi er nødt til at tage det her som et wakeup-call og suspendere budgetloven, fordi den blokerer for en tilstrækkeligt aktiv finanspolitik, der netop i lyset af ovenstående vil blive ekstra påkrævet i den aktuelle, akutte situation. Og næste skridt burde være at overveje, om reduktionen af velfærdsstaten var tilstrækkelig gennemtænkt, når den – i min optik – svækker krisestyringen og samtidig har øget uligheden markant.«

Vil COVID-19 betyde noget for efterspørgslen?

»Det, som er kunststykket her, er at begrænse krisens omfang på samme måde, som man begrænsede krisens omfang fra 2008-2010. Det, vi har set indtil videre fra den nuværende regering, er ingenting i forhold til de økonomiske indgreb, der blev gennemført i 2008, herunder bankpakkerne, da hjælpen var centreret om bankerne. Nu er hjælpen centreret om serviceindustrien, turistindustrien og underholdningsindustrien, men i et omfang, der slet ikke er tilstrækkeligt. Men vi skal huske på, at efterspørgslen lige nu er lovgivningsmæssigt begrænset, så derfor er det umuligt at sige, hvor meget efterspørgslen reelt bliver dæmpet på et længere perspektiv. Derfor er det umuligt at sige, hvilke konsekvenser det kan have for samfundet. Det afhænger simpelthen af hvor længe og hvor voldsomt, myndighederne iværksætter de her corona-tiltag, og hvor hurtigt man bringer smittespredningen i kontrol.«

Budgetloven

Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2012.

Budgetloven har krav om, at de offentlige finanser skal være i balance, og det er de, når det årlige strukturelle offentlige underskud ikke overstiger 0,5 pct. af BNP.

Budgetloven indeholder et styrringssystem med udgiftslofter:

– Udgiftslofter i stat, kommuner og regioner

– Lofterne omfatter størstedelen af de offentlige udgifter

– Nye initiativer finansieres ved omprioriteringer inden for lofterne

– Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i staten

– Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i kommuner og regioner

– Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere finans- og udgiftspolitikken

Budgetloven skal revideres i folketingsåret 2019/20.

Kilde: Finansministeriet

»Vi er nødt til at suspendere budgetloven, fordi den blokerer for en tilstrækkeligt aktiv finanspolitik, der er påkrævet i den aktuelle, akutte situation.«

Lone Simonsen fra INM vurderer, at grænselukningen overhovedet ikke vil afhjælpe smittespredningen, så derfor er det en politisk beslutning. Men hvilke konsekvenser har grænselukningen for økonomien?

»Der er en afgørende forskel på, om man lukker grænserne for mennesker og/eller for varer. I dette tilfælde har man valgt at lukke det for mennesker, hvilket overvejende går ud over turist- og transportindustrien, og derfor må der også tages hånd omkring den industri. Det ville være helt anderledes forstyrrende, hvis man lukkede for varehandelen hen over grænserne. I den økonomiske vurdering skal man derfor groft sagt være opmærksom på, om det ”kun” er turist- og transportindustrien, der bliver ramt, eller om det er hele produktionskæder, som bliver forstyrret. Lige nu kører produktionssektoren stort set; i hvert fald, så det ikke er alarmerende. Men der er stadig en enorm usikkerhed omkring varerne, så vi må se tiden an.« 

Hvordan bliver økonomien på en institution som RUC påvirket af denne virus?

»I princippet behøvede denne virus ikke at ramme RUC’s økonomi, fordi den er en del af den offentlige sektor, og i den sektor, ikke mindst hvis man suspenderer budgetloven, har man mulighed for at oprette hjælpepakker til dens børn og institutioner. Når det så er sagt, så kunne man ønske, at de offentlige institutioners økonomi ikke var blevet skåret ind til benet de sidste fem år i en grad, så der ikke er særlig mange ”buffere” at falde tilbage på. Derfor er universiteterne også meget afhængig af de her STÅ-indtægter (statsligt tilskud, som fordeles ud fra antallet af beståede eksamener på universitetet). Og her synes jeg desværre, at vi må indse, at det nok ikke er en realitet, at man kan lave et afbræk i de studerendes undervisning og studieaktiviteter og så lave den samme STÅ-produktion til sommereksamen. Det må regeringen tage højde for. RUC’s økonomi, og velfærdsstaten i et større perspektiv, er blevet mere skrøbelig. Så igen siger jeg, at man skal suspendere budgetloven midlertidigt, fordi den vil begrænse hvor meget krudt, vi har i den finanspolitiske bøtte.«