COVID-19 har i skrivende stund været i Danmark i fire uger, og det er to uger siden, vores hverdag blev vendt på hovedet, da statsminister Mette Frederiksen valgte at lukke skoler, sende offentligt ansatte hjem og gradvis inddæmme vores mulighed for at samles mange mennesker. Og det har tilsyneladende båret frugt, for Mette Frederiksen luftede mandag muligheden for, at vi langsomt kan begynde at lukke op for samfundet igen, når vi er forbi påsken.

Men vi er langt fra ved at være ovre epidemien i Danmark, vurderer Lone Simonsen, forsker ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC med speciale i blandt andet pandemier.

»Vi er stadig i begyndelsen af epidemien, og det betyder, at der stadig er lang vej, før vi er ovre den,« siger hun.

Men hun vurderer også, at de tiltag, som regeringen og myndighederne i Danmark har indført, har været rigtig effektive. Det kan vi se ved, at antallet af daglige indlæggelser på landets hospitaler med relation til COVID-19 allerede har stabiliseret sig. I øjeblikket er antallet af nye indlæggelser nogenlunde det samme hver dag.

Lone Simonsen vurderer, at Danmarks trumfkort især har handlet om, at der blev handlet meget tidligt:

»Når vi ser på Italien, kan vi se, hvad der sker, hvis man bare venter nogle uger. I Danmark var vi jo meget hurtigere ude. I Italien ventede de for længe, og nu har de den meget ekstreme isolering.«

Italien oplever lige nu også et stabilt antal nye indlæggelser hver dag, men antallet er bare meget højere end i Danmark.

»Lige nu har sundhedssektoren (i Italien red.) virkelig svært ved at følge med. Det er både ubehageligt og faktisk direkte skrækkeligt at følge med i,« siger Lone Simonsen og fortsætter: »Jeg tror, at vi gjorde det helt rigtige, og det vidner om rettidig omhu, at vi kom så hurtigt i gang med nedlukningen af samfundet.«

Samtidig kommer Lone Simonsen også med en stor ros til den danske befolkning:

»Jeg er ret overvældet over at se hvor godt, det, vi har gjort i Danmark, har virket. Vi har jo ikke lukket fuldstændig ned. Vi kan stadig gå udenfor og ned for at handle. Så det er jo meget mindre alvorligt end det, der sker i Italien og Spanien. Jeg synes virkelig, at vi skal klappe os selv på skulderen og fortælle os selv, at vi har gjort det godt.«

God idé at begynde at åbne langsomt for samfundet

Lone Simonsen synes også, at det er det helt rigtige træk af Mette Frederiksen langsomt at begynde genåbningen af dele af samfundet igen efter påske.

»Jeg er epidemiolog, så jeg vil jo gerne se en kurve, der er så flad som mulig i forhold til smittespredning. Men man skal også huske på, at der er meget store økonomiske og menneskelige omkostninger ved det her. Mange mennesker er jo blevet direkte ensomme af at været isoleret. Derfor er man nødt til at finde en form for balancepunkt, og det er det, som Mette Frederiksen lige nu kigger på,« fortæller hun.

Samtidig understreger Lone Simonsen, at det fortsat er vigtigt, at folk forstår – som Mette Frederiksen også nævnte på sidste pressemøde – at man skal blive ved med at gøre det, der handler om at nyse i ærmet, sørge for god rengøring, god hygiejne og ikke samles for mange mennesker.

»På den måde kan vi begynde at åbne op for visse arbejdspladser, der ikke involverer tæt kontakt mellem mennesker, så vi kan få sat gang i hjulene igen. Det, synes jeg, er en rigtig god idé,« siger hun.

Er den fortsatte grænselukning så en god idé i det her tilfælde?

»Nej, det er den ikke. Man skal tænke på, at når 150 personer hver dag bliver indlagt, så dækker det jo over et meget større antal smittede hver dag, som vi ikke kender antallet af. Det betyder, at de få tilfælde, der måske kommer ind over grænsen, stadig er som en lille dråbe i et stort glas vand. Derfor mener jeg fortsat, at det ikke er en sundhedsfaglig vurdering, der motiverer grænselukningen, men fortsat må være et politisk motiveret tiltag. En grænselukning giver mening i slutfasen af en epidemi, fordi man så kan holde tilfælde ude af landet på et tidspunkt, hvor der er få smittede tilbage, men der er vi slet ikke endnu.«

Matematiske modeller er vores vigtigste værktøj

Der ligger endnu ikke en klarlagt plan fra regeringen over, hvordan den gradvise genåbning af samfundet skal foregå. Adspurgt hvilke informationer og hvilken viden, der skal til for at kunne lægge en sådan plan uden at sætte hele smittespredningen over styr, svarer Lone Simonsen:

»Det vigtigste værktøj er matematiske modeller, hvor man finder ud af, hvilke kontaktnetværk, der er vigtigst fortsat at holde lukkede, og hvilke vi godt kan åbne, uden at det har konsekvenser for smittespredningen, og som samtidig vil gavne økonomien rigtig meget.«

Lone Simonsen peger på RUC som et eksempel på et sted, hvor man efter hendes vurdering vil blive ved med at have fjernundervisning. Det er ikke forsvarligt at samles en stor gruppe studerende til undervisning, men hun forestiller sig dog, at man godt kan begynde at give forskere lov til at gå i laboratorierne, så længe der fortsat bliver holdt afstand, er fokus på hygiejne og ikke bliver afholdt store forsamlede møder.

»Så det betyder, at vi skal foretage en smart oplukning af samfundet, hvor vi fortsat udelukker de elementer af oplukningen, der stadig ikke er forsvarlige,« siger hun.

»WHO har ikke fat i, hvordan denne her epidemi skal bekæmpes«

Verdenssundhedsorganisationen WHO har kritiseret Danmark for dels at lukke samfundet så meget ned, som vi har gjort, og dels ikke at teste nok. Den kritik afviser Lone Simonsen fuldstændig.

»Jeg tror ikke, at WHO ser vores sejr her i Danmark. Jeg mener ikke, at WHO har fat i, hvad det vil tage at bekæmpe denne her epidemi. Deres retorik omkring det er den samme, som hvis det havde handlet om en sygdom som SARS eller ebola. Det er sygdomme, som er meget dødelige, men også nemme at finde og tracke,« siger hun.

I 2003, hvor SARS var i udbrud, og 2014, hvor ebola var i udbrud, brugte man metoder med at teste og teste. Og det virkede på den slags sygdomme.

»Men man kan ikke bruge den metode til at bekæmpe pandemiinfluenzaer, fordi vi har at gøre med en virus, der spreder sig rigtig hurtigt og også blot giver milde symptomer hos rigtig mange mennesker. Så vi kan godt opgive at skulle teste alle, og jeg forstår ikke, at WHO bliver ved med at sige, at vi skal øge antallet af test,« siger Lone Simonsen.

Det ville ifølge hende være en håbløs opgave at skulle teste alle for coronavirus og fokusere på alle smittede, fordi det tager fokus og brugen af ressourcer væk fra dem, der bliver alvorligt syge.

»I stedet bør vi for eksempel hellere begynde at teste sundhedspersonale for både virussen og antistoffer. På den måde kan vi også finde ud af, hvem der er immune over for virussen, og så kan de mennesker med sindsro tage på arbejde uden at risikere at blive smittet eller smitte ældre og andre svækkede borgere,« siger Lone Simonsen.