Men en niårig datter, der går i 2. klasse og fylder for ti personer samt en mand, der er havnefoged – og har omdannet stuen til havnekontor – er der nok at se til i hjemmet i Jyderup. Heldigvis har Marianne kunnet barrikadere sig i et ekstra værelse, hvor hun har en arbejdsstation – med skrivebord og dock station.

Hvordan plejer din arbejdsdag at se ud?

»Jeg arbejder typisk med RejsUd. Så når lektorer og professorer er ude at rejse og skal aflevere deres rejseregnskab, så tjekker jeg udgifter og bilag, inden det bliver sendt videre. Jeg har også en del med censorer at gøre – når de afleverer kørselsregnskab, skal det indtastes og sendes afsted – og desuden udregner jeg censorløn – når de har været ude til en eksamen.«

Hvordan ser din arbejdsdag ud nu?

»Altså, jeg har ikke nogen transport fra Jyderup til Trekroner – så det er bare med at stå op, spise morgenmad og gå i gang. Jeg plejer at starte 6:30 – hvor der stadig er lidt ro i hytten. Og så prøver vi at have en fast struktur. Jeg forsøger at få min datter med på ideen om, at NU skal der laves lektier – for jo senere kommer man i gang – jo længere tid går der, før kan man komme ud i haven og i skoven. Der er også indlagt motion i løbet af dagen – omkring kl. 12 går vi ud for at trække lidt frisk luft – og jeg løber en tur på en lille halv time (næsten) hver dag – ellers sidder jeg bare ned hele dagen, og det er ikke så godt. På arbejde på RUC kan man jo lige gå en tur rundt og besøge sine kollegaer, og det trænger jeg faktisk til nu.«

Hvordan har du det?’

»Jeg har det egentligt fint med at arbejde hjemme. Jeg får faktisk meget mere fra hånden – og det behager mig helt fint. Min datter afbryder mig ofte (det gør hun også – på en meget sød måde – under interviewet); men det må man tage med. Hun går i 2. klasse, og lige nu vil hun gerne komponere sin egen bog. Min mand er havnefoged i Holbæk, så han har fået stuen – en typisk arbejdsstation med skærm og printer. Og så skal han ud at tjekke både indimellem. Men vi er sunde og raske og har det fint. Det kan bare godt blive lidt træls med den manglende kontakt med sine kollegaer, og at man sidder ned hele dagen. Det er lidt svært. Så jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage. Distancen til kollegaer bliver simpelthen lidt lang. På vores institut holder vi team-møder i løbet af ugen – det er et rigtig godt initiativ. Der bliver også oprettet noget fredagsmorgenmad over teams og fredagsbar om eftermiddagen. Så der er noget socialt der, og det hjælper helt sikkert.«