Hvorfor RUC?

»Jeg valgte primært RUC, fordi jeg troede, jeg skulle læse Journalistik. Jeg tror ikke, jeg forstod, hvordan RUC var anderledes; jeg havde bare hørt, at det var anderledes end de fleste andre uddannelser. Men uanset hvad, så skulle jeg bare læse Journalistik.«

Levede bacheloren op til dine forventninger?

»Journalistik gjorde ikke. Der gik ikke lang tid af 3. semester, før jeg opdagede, at det ikke var noget for mig. Men det havde ikke noget med RUC at gøre, det var faget.

RUC i sig selv overgik alle forventninger. Projektarbejdet er en af de ting, der er særlig for RUC, og jeg er meget socialt anlagt. Så da jeg fik prøvet det, var det helt perfekt i forhold til, hvordan jeg gerne vil have min universitetsuddannelse til at se ud.«

Hvad fungerer knap så godt?

»På RUC har vi projektarbejdet, som betyder, at vi får mindre af den klassiske undervisning. Vi får lov til at prøve tingene af og skabe selv, vi får lidt mere jord under neglene. Det, der ikke fungerer, det er, når vi ikke får lov til at skabe selv. Jeg hører, at projekterne til tider er for vejlederstyrede. Jeg har også selv haft et helvedesprojekt, hvor vores vejleder blev ved med at skubbe os i en retning, hvor vi ikke ville hen. Det kan nogle gange ske.

Jeg hører også folk sige, at deres vejledere ikke vil procesvejlede, altså ikke hjælpe dem med konflikter, men kun med det faglige. Det kan også være et problem, at der er eksaminer, som ligger oven i den intensive projektperiode.

Jeg synes altså, at man hører om tilfælde, hvor bureaukratiet eller manglende menneskelige ressourcer eller noget helt tredje kommer til at sætte hindringer for, at vi får det fulde udbytte af projektarbejdet. Og hvis vi ikke vi får det fulde udbytte af projektarbejdet, har vi ikke noget at byde på, for det er det, vi kan. Det andet, den klassiske, teoretiske ballast, den har de andre også og nogle gange mere af, så det er på projektarbejdet, vi kan konkurrere.«

Hvad synes du om den nuværende kombi-struktur på bacheloren?

»Jeg synes, det er ærgerligt, at den er så låst. Også fordi, det ikke altid giver mening hvilke kombinationer, man kan tage. Jeg ville gerne have haft kombineret Politik og Administration med Arbejdslivsstudier, og det kunne jeg ikke få lov til. Det er ikke helt intuitivt for mig, hvorfor det er skruet sammen, som det er. Man kan jo frygte, at de forskellige kombinationer i sin tid er skabt ud fra hvilke forskere, der arbejdede godt sammen og ikke ud fra et fagligt synspunkt.

Og det gælder både på bacheloruddannelsen og på kandidaten. Jeg ville allerhelst have frie tøjler. Det er jo noget af det, der er fantastisk ved RUC, ud over projektarbejdet.«

Hvorfor valgte du at fortsætte på en kandidat på RUC?

»Jeg overvejede slet ikke at skifte på det tidspunkt. Jeg tænkte, at jeg skulle have mere af det, jeg havde haft på min bachelor. Jeg skulle længere ind i den faglighed. Og pendanten til det, jeg læser, på de andre universiteter, det er Statskundskab, og jeg ser ikke mig selv som en ’statskundskaber’.

Jeg er helt vild med projektarbejdet; jeg synes, at det er det bedste, vi har.«

Såfremt kombistrukturen afskaffes på kandidaten – skal kombistrukturen så også afskaffes på bacheloren?

»Det ligger ikke i kortene lige nu, og det håber jeg egentlig heller ikke, at det kommer til. For bacheloren fungerer fint nok lige nu, og det koster ressourcer at reformere. Men vi kan gøre kandidatreformen mere bachelorsmart ved at sørge for, at når du starter på en bachelor på RUC, så er der en kandidat, der taler til dig. Man skal sørge for, at alle fagligheder på bacheloruddannelserne er repræsenteret i vores kandidatreform.

Vi skal generelt sørge for, at alle fagligheder og alle forskningsmiljøer er repræsenterede. At alle forskere har et sted, hvor de kan fortsætte med at forske. Og i den øvelse, der skal vores bacheloruddannelse spille en kæmpe rolle. For det skal bare hænge sammen. Det skal det, hvis fremtidige bachelorstuderende skal have samme følelse som mig – hvor det eneste, der gav mening, det var at fortsætte på en kandidat på RUC.

Det handler også om at ændre på optagelsessystemet. Så det kommer til at ligne det, man har andre steder lidt mere. Det skal være meget nemmere at navigere i.

Hvis du har læst en bachelor i Politik og Kommunikation på RUC og ringer til KU og siger, at du gerne vil læse en kandidat i Statskundskab, så har de en checkliste, som du kan sidde og følge med i. Det kan for eksempel være, at du har haft 10 ECTS-point for lidt i økonomi. Så ved du på forhånd, om det er sandsynligt, at du kommer ind, og du ved, om du skal bruge sommeren på at tage ekstra fag i eksempelvis Økonomi. På RUC har vi slet ikke den oversigt, så hvis man kommer udefra eller ikke vælger den kandidat, man har retskrav til, så skyder man i blinde. Måske kommer man ind, måske ikke. Det går jo ikke.«

Hvad tænker du om at skulle gå fra en kombi-bachelor til en kandidat, som ikke har kombistrukturen?

»Det er svært for mig at svare på, for jeg er på en fagintegreret kandidat. Jeg er en af de kandidater, de gerne vil have. Så jeg tror også, at det kan give mening for mange andre, og jeg er ikke så bekymret for, at flere bachelorer vil vælge en kandidat et andet sted.

Jeg er mere bekymret for, om vi får en kandidat, som ikke rummer vores fagligheder godt nok. Men det tror jeg da, at vi lykkes med at få – og så vil vi formentligt ikke opleve et større fald i antallet af kandidatstuderende.«

Er en kandidatreform tiltrængt?

»Jeg tror, at man skal være meget optimistisk, hvis man ikke synes, at RUC har brug for en kandidatreform lige nu. Vi får ikke det optimale ud af vores faglighed eller vores projekter, og vi får slet ikke det bedste ud af vores niche-uddannelser.
Vi har vist nok over 240 forskellige kandidatstudieordninger på RUC – på et af Danmarks mindste universiteter. Det giver ingen mening. Der er vanvittigt mange i administrationen, som sidder og kun beskæftiger sig med eksaminer og kursusbooking og lignende, fordi fagene og kombinationerne ikke hænger godt nok sammen administrativt i den nuværende reform. Vi skal have frigivet nogle af deres ressourcer. Administrationen har så meget andet at bruge deres ressourcer på, og vi som studerende vil også få mere ud af det andetsteds.

Og så skal vi have mere ud af vores faglighed samt mere ud af vores forskningsmiljøer. Lige nu er kandidaterne for langt de fleste ofte bare to-faglige. Hvis man læser eksempelvis Kommunikation og Socialvidenskab, så har du de to fagligheder, men hvor tit kombinerer man dem egentlig? Det skal vi også blive bedre til. Vi skal have en kandidat, som understøtter tværfagligheden.«