COVID-19 spreder sig stadig hastigt i verden, og vi ved endnu meget lidt om virussen. Derfor er der brug for forskning, der kan komme med svar på, hvordan vi kommer så sikkert som muligt ud af coronakrisen.

På den baggrund har Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) afsat 88 millioner kroner i ekstraordinære midler som direkte tilskud til forskningsprojekter ved universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner, der skal »afhjælpe virkningen af corona-virus for borgere, sundhedsvæsenet eller samfundsøkonomien.« Det fremgår af et notat fra UFM. Den normale procedure ved tildelingen af forskningsmidler foregår enten ved, at universiteterne får offentlige midler, som de selv fordeler, eller ved at Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden fordeler midler gennem åben konkurrence uden indblanding fra ministeren på området. Derudover kan en normal ansøgningsproces tage op til ni måneder.

På listen over de universiteter, som har fået andel i de 88 millioner kroner, figurerer Roskilde Universitet ikke. RUC fik faktisk slet ikke chancen for at blive en del af udvælgelsesprocessen. Også selvom de selv opsøgte muligheden for at blive en del af den.

For UFM har i processen for udvælgelse af corona-relateret forskning vurderet, at det er dekanerne fra de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter, prorektor på DTU og faglig direktør på Statens Serum Institut, som har skullet komme med forslag til projekter og identificere relevante projekter på egne universiteter for at højne udmøntningen af tilskud. De har vurderet de projekter, de finder mest støtteværdige.

På RUC findes der ikke en fakultetsstruktur som på de andre universiteter, og her er derfor ikke nogen sundhedsvidenskabelig dekan eller institutleder, som kunne blive inddraget af UFM i processen med at stille forslag til corona-relaterede forskningsprojekter.

En lukket fest

Derfor opsøgte teamleder i RUC Forskningsservice, Lene Lillebro, UFM for at høre, hvordan RUC også kunne byde ind med relevant forskning, der kunne komme med i bunken af ansøgninger. Men svaret til Lene Lillebro var kort.

»Jeg fik kort sagt at vide, at RUC ikke kunne byde ind,« siger hun og fortæller, at deres forklaring på den udmelding egentligt var meget klar:

»De vil gerne kunne sætte noget i gang hurtigt, så derfor havde de henvendt sig til store forskningsmiljøer og til dem, de vidste, var i gang med noget relevant forskning på det sundhedsvidenskabelige felt.«

UFM: Løbet er allerede kørt

Lene Lillebro fortæller, at opkaldet til UFM blev foretaget to dage efter, at der blev publiceret en pressemeddelelse om, at regeringen hurtig ville yde tilskud til corona-relateret forskning.

»Jeg fik at vide, at beslutningen allerede var truffet, og at pengene allerede ville blive uddelt ugen efter, så løbet var kørt. Det var det udtryk, der blev brugt,« siger hun og forklarer, at hun en sidste gang spurgte UFM, om RUC ingen mulighed havde for at komme i spil:

»Der fik jeg af vide, at det havde vi ikke. På den måde blev det en meget kort samtale med UFM.«

Pandemi-forsker: Jeg er chokeret

Epidemiolog og forsker på Institut for Naturvidenskab og Miljø (INM) på RUC Lone Simonsen forstår slet ikke, at RUC ikke er blevet inddraget, blandt andet fordi pandemiforskningscentret på INM efter hendes overbevisning er det eneste i hele Danmark.

»Jeg er chokeret over, at vi ikke engang bliver lagt mærke til. Jeg har selv været meget i medierne, og min forskning på RUC er blevet gjort til noget, der er værd at høre på, så jeg synes, at det er en uretfærdig behandling,« siger hun og rejser spørgsmålet:

»Hvordan sikrer RUC sig som universitet så at blive set, når vi skal ses?«

Kontorchef for Forskning og Forskningsbaserede Uddannelser i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der er en styrelse under UFM, Johnny Mogensen, begrunder over for RUC Paper, at der i udvælgelsesprocessen er blevet lagt vægt på at inddrage forskningsmiljøer, der vurderes til at være tættest på og have størst betydning for det patientnære COVID-19-arbejde på hospitalerne samt mulighederne for at afbøde coronakrisen og dens konsekvenser.

Det gør ondt

Lone Simonsen taler både på sine egne og sine medforskeres vegne, når hun fortæller, at det har gjort ondt.

»Vi føler os virkelig overset, og vi synes faktisk, at det er rigtig uretfærdigt. Jeg og andre INM-forskere har brugt mange timer i medierne og på vores egen forskning, så vi har ikke tid til at gå mere ind i den her sag,« siger hun og understreger, at pengene jo stadig ikke er der, så hun og andre forskere skal også bruge tid på at søge forskningsmidler andre steder fra.

Peter Kjær forstår udmærket Lone Simonsens frustration over, at RUC ikke er blevet inddraget i processen. Han fortæller, at han og resten af rektoratet har tænkt sig at gå i dialog med ministeriet om det.

»Vi har også behov for at sige til ministeriet, at det jo ikke er den måde, vi kan operere på som universitet. Vi bør have muligheden for at byde ind, og så er det nogle andre, der vurderer, om det, vi byder ind med, så er relevant,« siger han.