Den ene er at I laver en defensiv vognborg i den interne diskussion. De som mener at vi bliver nødt til at inddrage problemer i bacheloruddannelserne i en diskussion af kandidatuddannelserne har især argumenteret med at de problemer som kandidatuddannelsesreformen mest skulle løse fortrinsvis eller for en stor del findes i bacheloruddannelserne. Det tror jeg er rigtigt – mere præcist har jeg selv argumenteret for at de for en stor del ligger i at de studerende er nomader i overgangen, dvs fra 4. semester til 7. eller 8. semester. Det er et strukturproblem som i særlig grad knytter sig til kombi-modellen, og bliver som I rigtigt hævder forstærket af at ”fagene” har tiltaget sig hånds- og halsret over dele af bacheloruddannelserne.
Men det er altså også reelt eksisterende problemer i bacheloruddannelserne som det ville være godt at få tænkt igennem, og i bedste fald løst gennem en uddannelsesreform. Hvad betyder det f.eks. de faste VIP’er holder kurser, mens projektvejledningen varetages af deltidslærere – eller at det i hvert fald ikke er de samme lærere der indgår i de to ting? Hvad betyder det at husfunktionen i realiteten er begrænset til det første år eller halvandet, at hus-sekretærfunktionen er afskaffet og at der med få hæderlige undtagelser ikke er lærere der er fast tilstede hos de bachelorstuderende? Rent logisk kan man jo selvfølgelig sige at bacheloruddannelserne er en succes når mange gennemfører og derefter går ud i verden og udretter store ting. Bologna-perfekt. Min tolkning som støttes af anekdotisk evidens er at de studerende trods alt vil gøre noget færdigt som de kan bruge andetsteds men at de langt fra er tilfredse med bacheloruddannelsen. Ville det ikke være godt at få det undersøgt og gennemdrøftet?
Den anden grund til at jeg ikke glædede mig over forsvaret for bachelor-uddannelserne er at jeres ide om at være Nordeuropas førende Bologna-universitet er så tynd – er det i sig selv en vision? Eller har I noget i baghånden? Jeg tror at et par af Danmarks ældste og største universiteter vil finde det meget bekvemt hvis RUC profilerer sig som Bologna-universitet, der leverer bachelorer til deres kandidatuddannelser. De vil nok oven i købet kunne sætte nogle krav op til overgangsforudsætninger som vil få den lokale kolonisering til at se indforstået og hensyntagende ud.
Derimod kunne jeg da også godt tænke mig en mere vidtgående vision om bacheloruddannelserne som centralt element i en samlet uddannelsesreform indeholdt. Bacheloruddannelserne er jo vitterlig RUC-unikke. Frem for blot at leve op til en teknokratisk strukturmodels ide om fleksibilitet måtte det handle om at give bacheloruddannelserne selvstændig faglige og pædagogisk kvalitet og som tilbyder nogle profilerede kompetence-mål som ikke alle sammen behøver at være fortsatte studier på RUCs kandidatuddannelser. Men det forudsætter en løsning af de problemer som I går let henover. Hvis man skal lave bacheloruddannelser som sikrer et aktivt studiemiljø hele vejen igennem, er reelt forskningsbaseret – ikke kun formelt men i vekselvirkning med de forskningsmiljøer på RUC hvor forskerne i øjeblikket er travlt optaget af at producere BFI-points, og har svært ved at få enderne til at nå sammen. Og videre studier på RUCs kandidatuddannelser bør stadig være en af de ting man bliver reelt fristet af allerede i bachelorforløbet, og selvfølgelig skal ”retskravet” på en relevant kandidatuddannelse være indbygget i det.
Det ligger faktisk inden for Bologna-strukturen at arbejde med 4-årige bacheloruddannelser i en 4+1 model men Danmark har inden for universitetsområdet stort set gennemtvunget 3+2 – hvilket egentlig ikke er specielt begavet. Hvis man forestillede sig en struktur med 4 årige bacheloruddannelser med en klar profil, men hvor man efter 3 år har erhvervet retskravet på en relevant kandidatuddannelse så ville man måske kunne skabe et mere nuanceret felt af muligheder for de studerende, og bedre udnytte det potentiale vi har i en ganske omfattende kontakt med den virkelige verden uden for universitetet gennem forskning, masteruddannelser mv.
Jeg kan godt forestille mig den slags visioner på sigt – men lige nu gælder det om at genskabe kvaliteten i RUCs uddannelser gennem en forenkling. Vi skal fortsat kunne sikre tværfaglig bemanding af bacheloruddannelserne, og vi skal kunne sikre at de studerende har flere relevant kandidatuddannelsesmuligheder i flere institutter. Men den afgørende forudsætning for kvalitet i RUCs uddannelser er for mig at se at (gen)skabe en sammenhæng i uddannelsesmiljøerne – sammenhæng og vekselvirkning mellem projektarbejdet, kursusundervisning og forskningsinteresser, og en kontinueret social og organisatorisk ramme om de studerendes arbejde med prioritering af projektarbejdet. Det kan lade sig gøre. Vi skal blot opgive en studiestruktur som er baseret på stor formel kombinationsfrihed til gengæld for detailregulering af studieelementer og tidsfølge med kæmpe koordinationsproblemer til følge. Vi skal skabe en mere enkel struktur med stor kontinuitet i samlivet mellem forskningsgrupper, uddannelsesprofiler og sociale miljøer – som kan udnytte den kæmpe store frihed der er i et selvstyret projektarbejde. Det kræver at vi ser på hele uddannelsesstrukturen under et.