Før sommerferien kunne RUC Paper fortælle, at ligestillingsudvalget skal kickstartes. Udvalget er endnu ikke fuldstændig sammensat, og derfor er mulige ligestillingsudfordringer på RUC endnu ikke identificeret fra den side. Heller ikke når det kommer til kønsfordelingen blandt forskere på RUC.

Kaster man et hurtigt blik på fordelingen af mænd og kvinder blandt det videnskabelige personale (VIP) på RUC, ser det ved første øjekast umiddelbart ud som om, der næsten er opnået fuldstændig ligestilling. 46 pct. er kvinder, mens 54 pct. er mænd.

Men virkeligheden er en anden. Sammen med kønsforsker på RUC, Jo Krøjer, er RUC Paper dykket en smule ned i tallene for at se, hvordan fordelingen i virkeligheden tager sig ud. Og Jo Krøjer fortæller om et dystert billede af kønsfordelingen.

»Man kan sige, at den statistik er misvisende. Kønsfordelingen blandt det videnskabelige personale – i lighed med kønsfordelingen alle andre steder på arbejdsmarkedet – er på RUC meget stærkt influeret af, hvilket fakultet eller fagområde der er tale om,« siger Jo Krøjer.

Statistikken, som Jo Krøjer henviser til, viser, at andelen af kvinder blandt forskere på lektorniveau på RUC er 41 pct. Landsgennemsnittet er helt nede på 34 pct, så rent overordnet ser det jo ud til, at RUC har en langt mere ligelig kønsfordeling end resten af landet.

Men det er ikke en statistik, vi ifølge Jo Krøjer skal juble over, for hun forklarer, at det skyldes en bestemt tendens inden for academia, som i øvrigt også afspejler resten af det kønsopdelte arbejdsmarked.

»Den (tendensen red.) er meget stærk og indebærer, at der er langt flere mænd inden for de naturvidenskabelige fag, tekniske fag og på de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Der er jo mange fagområder, som RUC ikke har. Vi har stort set ikke de tekniske, vi har det naturvidenskabelige i et lille omfang, og vi har slet ikke det medicinske område. Vi har heller ikke jura, økonomi og teologi, hvoraf sidstnævnte jo er meget mandedomineret,« siger hun.

Det betyder altså, at statistikken over kønsfordelingen på RUC ikke kan sige ret meget om ligestillingen, fordi universitetet i forvejen har flere kvindedominerede fag end andre universiteter.

»Hvis RUC havde en sammenlignelig fagrepræsentation eller fakultetsopbygning med de andre universiteter i Danmark, så ville vi være lige så håbløst uligestillede,« vurderer hun.

Prorektor: Kan ikke genkende billedet

Prorektor på RUC, Peter Kjær, kan dog ikke genkende det fulde billede, som Jo Krøjer tegner af ligestillingen på RUC.

Han anerkender, at der skal arbejdes for, at kønsfordelingen blandt især fulde professorer bliver mere jævn, men understreger, at tallene trods alt er stigende.

Peter Kjær understreger dog, at man i det samlede tal skal tage højde for en tung historisk arv fra de seneste årtier, hvor mænd i langt højere grad blev udpeget til professorer. Derfor mener han, at det i stedet er vigtigt at kigge på, hvordan kønsfordelingen tager sig ud blandt nyudnævnte lektorer og professorer.

»Men vi har over for ministeriet (Uddannelses- og Forskningsministeriet red.) også forpligtet os til, at det samlede antal skal forbedres, så det er selvfølgelig målet. At det rykker sig lidt efter lidt, tyder på, at praksis har forandret sig. Selvom tallene er stigende, er vi jo ikke i mål, så her er jeg enig med Jo Krøjer. Og man kan jo sige, at ingen universiteter i Danmark er i mål med det her,« siger han.

Kvinder bliver »spist af« med en mso-titel

Et andet stort problem, som Jo Krøjer adresserer, og som er tydeligt, hvis man kigger på kønsfordelingen inden for fulde professorater, er, at 77 pct. af dem er mænd, mens kun 23 pct. er kvinder.

Helt generelt viser statistikken, at kvinderne dominerer i antallet af studerende og ph.d.-studerende. Fordelingen begynder at jævnes på postdoc-niveau, er fuldstændig lige på adjunkt-niveau, og det er så herfra, det går den forkerte vej, ser Jo Krøjer.

Det betyder, at mændene sidder på de hårde forskerposter på RUC, og selvom der er en nogenlunde lige kønsfordeling blandt professorer (MSO), så er det ifølge Jo Krøjer problematisk, fordi det vidner om, at kvinderne blot bliver »spist af med en mso-titel«.

En professor (MSO) er ansat i en tidsbegrænset stilling med – ifølge Jo Krøjer – stort set samme arbejdsmængde og ansvar – såkaldt ”faculty expectations” – som en fuld professor, men uden samme prestige og lønniveau. Når mso-ansættelsen udløber, er man sikret en stilling som lektor på universitetet, men kan også få tilbudt et professorat.

Jo Krøjer påpeger yderligere, at RUC netop har gode forudsætninger for at få en stor andel kvindelige professorer, fordi universitetet netop har stor andel kvindelige lektorer. Men tallene viser, at andelen af kvindelige professorer på RUC i 2018 lå under landsgennemsnittet, og det er problematisk, mener Jo Krøjer. Problematikken forstærkes af, at andelen af kvindelige lektorer netop ligger så højt, som det gør, på grund af det store fravær af mandedominerede fag på RUC.

»Et dertilhørende problem ved det uforholdsmæssigt lave antal kvindelige professorer på RUC er, at RUC samtidig har et ligelønsproblem blandt det videnskabelige personale, som er ret heftigt, netop fordi der er så få kvinder, som når til professor-niveauet. Jeg synes, det skriger til himlen, at der er så lille en andel af kvindelige fulde professorer,« siger Jo Krøjer.

MSO-titlen er netop et sprængbræt til at blive professor

Peter Kjær understreger, at ovennævnte historiske arv fordrer, at man kigger på, hvordan kønsfordelingen blandt nyansatte fulde professorer ser ud. Her viser tal fra RUC HR, at der siden 2012 er ansat 39 professorer på RUC, hvoraf 43 procent var kvinder. Kigger på man på en lidt kortere periode fra 2017 og til i dag, har RUC ansat 21 professorer, hvoraf 67 procent var kvinder. Det er derfor ifølge Peter Kjær tydeligt, at det går den rigtige vej.

Peter Kjær mener heller ikke, at kvinderne blot bliver spist af med en MSO-titel.

»MSO-en er og har været vejen til et fuldt professorat. Det er den overordnede og tydelige tendens både for kvinder og mænd. Det er helt klart undtagelsen, når det ikke er tilfældet,« siger han og understreger, at der jo godt kan være tilfælde, hvor mso-titlen har været det sidste skridt i karrierestigen inden pensionsalderen ramte.

Peter Kjær mener, at mso-titlen er og har været et godt afsæt til at opnå et fuldt professorat og ser således ikke noget problem i den titel, men det er en sej kamp at udjævne den overordnede kønsfordeling blandt professorer.

»Problemet er ikke, at MSO-professorer ikke bliver ordinære professorer hen ad vejen, men om MSO-professoratet faktisk kan være med til at forlænge tiden fra lektorat til ordinært professorat. Det er også noget af det, der har været bekymrende. Vi ser jo forholdsvis mange kvinder i MSO-kategorien, så derfor er det relevant at være særligt opmærksom på problemstillingen,« siger han.

Flere professorer i mandsdominerede fag

En del af forklaringen på det, som Jo Krøjer betegner som »the leaking pipeline« – altså det faktum, at kvinder i højere grad falder fra på vej op ad den forskermæssige karrierestige – er, at det inden for de mandedominerede fag er nemmere at opnå en fuld professorstilling. Og RUC er ingen undtagelse, mener hun.

»Et eksempel er mit eget institut, IMT. Der er nogle områder, som er meget mere mandedominerede end andre. På IMT har vi jo informatik og datalogi, og det er de eneste rigtige tek-fag, vi har på RUC. Der er ret mange mænd, og der er også forholdsmæssigt ret mange mandlige professorer,« siger hun og kommer med et eksempel mere:

»Sundhedsfremme på IMT er omvendt et meget kvindedomineret fag og et stort fag. Der er rigtig mange studerende, men kun én professor. Det kan man sammenligne med informatik eller datalogi, som er mindre fag, og som har mange mandlige VIPere og mange fulde professorater besat af mænd.«

Institut for Naturvidenskab og Miljø (INM) er et forholdsvist lille institut på RUC, men har alligevel 12 professorer og en stor andel mandlige ansatte, mens Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab (IKH) er et stort institut, dog med kun 15 professorer. Institut for Mennesker og Teknologi (IMT) har 19 professorer, og Institut for Samfund og Erhverv har 15 professorer.

»Diskrepansen mellem rekrutteringsgrundlaget og de fulde professorstillinger tyder på, at der er en indbygget form for diskrimination over for kvindelige lektorer og professorer (mso) på RUC. Der er jo ikke noget, der ellers peger i retning af, at de er ringere kvalificerede,« siger Jo Krøjer.

Hun skyder altså ikke skylden direkte på de mennesker, der sidder med rekrutteringsprocessen af forskere til RUC, men ser det som en indbygget form for diskrimination og en del af en kultur, hvor nogle fag i academia anses som fagligt tungere og derfor af mere værdi. Jo Krøjer peger på, at det især er de tekniske og naturvidenskabelige fag, der har denne præstige, og derfor kan der være en tendens til at betragte forskere på de områder som fagligt dygtigere.

»Det kan have den betydning, at de fag i højere grad bliver anset som professorværdige, og derfor vender det altså bare til mændenes fordel, fordi de er flest der, hvor der er den største koncentration af professorater,« siger hun.

Større fokus på en hurtigere vej til et professorat

1. januar 2020 blev mso-titlen afskaffet. Det skete efter, at flere universiteter, fagforeninger og organisationer har kritiseret ordningen for at gøre vejen til et fuldt professorat længere og for at gøre det særligt svært for kvinder at gøre deres fulde indtog på det professorale niveau.

Ydermere er der åbnet for, at universiteterne kan oprette såkaldte tenure track-forløb fra adjunkt-niveau til lektor-niveau og derefter forfremmelsesprogrammer op til professor-niveau. I et tenure track-forløb bliver man ansat på adjunkt-niveau, og gennem massiv talentudvikling og sparring når man et lektor-niveau – uden at lektoratet bliver opslået som en stilling. Det samme gør sig gældende med ordningen, der så skal lede videre fra lektor-niveau til en fuld professor-stilling, og ifølge Peter Kjær er det godt, at der nu bliver mulighed for at skabe en endnu mere stringent vej for forskere mod at blive professorer.

»Vi har endnu ikke besluttet, hvordan det skal implementeres konkret på RUC, men vi kommer sikkert til at have en blanding af ordinære forløb som nu – og forfremmelsesprogrammer. Men vi ønsker at skabe større tydelighed om vejen mod et professorat,« siger han.

Ledelsen skal tage problemet alvorligt

Det er vigtigt for Jo Krøjer at understrege, at hun ikke på nogen måde anklager de mænd, der har opnået fulde professorater – hvad enten de er forskere inden for mande- eller kvindedominerede områder.

Men hun mener, at det er vigtigt, at ledelsen på RUC tager problemstillingerne alvorligt, at de indser, at det er en direkte ledelsesopgave og begynder at løse dem.

Adspurgt, hvad RUC kan gøre af fremmende ligestillingstiltag, svarer Jo Krøjer, at man for det første kan tage udgangspunkt i nogle af de problemer, som hun opstiller.

»Et af dem er at sørge for, at der er professorater og faktisk også lektorater til rådighed inden for alle fagområder i lige høj grad,« siger hun.

Peter Kjær er med på, at der hele tiden skal kigges på, om professor-lektor-ratioen er god nok på RUC.

»Vi skal som ledelse hele tiden overveje, om vi har professorer nok ude på institutterne. Vi skal jo placere os på en måde, så vores forskere stilles lige med dem på de andre universiteter,« siger han.

Han understreger desuden også, at ledelsen på RUC allerede tager spørgsmålet om ligestilling og kønsfordeling alvorligt.

»Det er selvfølgelig en central ledelsesopgave at arbejde med ligestilling og mangfoldighed. Det er netop også derfor, vi har sat talent ind i rammekontrakten. Vi vil gerne have alle talenter i spil. Vi må ikke miste talentfulde forskere, fordi vi ikke har blik for vores processer eller måske gør tingene på en uhensigtsmæssig måde,« siger han.

Forsøg med at blinde ansøgninger

Og så mener Jo Krøjer, at det er rigtig vigtigt at tage fat i de kulturelle bias, hun har identificeret, om at man generelt opfatter mænd som fagligt mere velkvalificerede.

»Der er en tendens til, at vi under faglige vurderinger altid anser det, som mænd gør, som mere kvalificeret. Det gør sig også gældende, når der skal laves faglige vurderinger af ansøgere til en forskerstilling,” siger hun og foreslår, at man kunne blinde ansøgere til forskerstillinger på universitetet, så ansøgernes køn ikke umiddelbart er tydeligt.

En udfordring i den proces er dog, at ansøgere til forskerstillinger blandt andet bliver vurderet ud fra deres videnskabelige publikationer. Mange forskermiljøer kan være så små, at anonymisering af publikationerne ikke er nok til fuldstændig at afskrive en identificering af ansøgeren.

»Det kræver noget arbejde, og det kommer jo til at koste penge, fordi der vil være en større omkostning forbundet med at foretage fagkyndige vurdering, fordi der først skal udarbejdes et anonymiserings-arbejde,« siger Jo Krøjer.

Og det er ikke umiddelbart en omkostning, som Peter Kjær ser som værende realistisk.

»Jeg ville ikke kunne overskue den praktiske side af at blinde ansøgninger. Hvis man kunne, ville jeg ikke være afvisende over for det, men jeg ikke se, at det skulle kunne lade sig gøre,« siger han og understreger, at det fuldt ud er i RUCs interesse at arbejde for at få dygtige kandidater til at søge en stilling – mænd og kvinder.

»Jeg har ikke oplevelsen af, at der er en klar bias i vores selektionsproces, men vi skal selvfølgelig sørge for, at dem, der er kvalificerede til stillingen, også søger jobbet og dermed kommer i spil. Det, synes jeg, er vigtigt,« siger Peter Kjær.