Samfundsvidenskab på RUC er i øjeblikket genstand for kritik fra blandt andre Mads Eriksen fra Dansk Erhverv. Han mener, at fagligheden er for lav og fremhæver eksempelvis, at man på Samfundsvidenskab på RUC skal have et snit på 4,5 for at komme ind, mens man på Statskundskab på Københavns Universitet skal have et snit på 10,6. Det har ifølge ham sammenhæng med dimittendledighed, og at de dygtige studerende dropper ud fra RUC.

Kan du genkende den kritik?

Det er rigtigt, at Samfundsvidenskab på RUC topper ledighedstallene indenfor det samfundsvidenskabelige område i Danmark, mens nogle samfundsvidenskabelige uddannelser på KU ligger i bunden. Men vi skal holde os for øje, at vi ikke kan sammenligne æbler med pærer. På RUC har vi hverken Jura eller Økonomi, hvor arbejdsløsheden er markant lavere end i de andre samfundsvidenskabelige områder. Og det er også sådan, at hvis vi kigger på noget, der er direkte sammenligneligt med de andre universiteter, så ligger vi ikke meget over gennemsnittet ledighedsmæssigt. Et eksempel er vores forvaltningsuddannelse, som er sammenlignelig med Statskundskab på Århus Universitet og Københavns Universitet. Her er ledighedsprocenten lige omkring gennemsnittet, nemlig 10 pct. Vores engelsksprogede ditto, International Public Administration and Politics, ligger på det halve – og dermed langt under landsgennemsnittet.

En anden ting, man skal holde sig for øje, er, at man fra Styrelsens side har valgt at kigge på ledigheden efter de første syv kvartaler. Her ligger vi ganske rigtigt dårligere inden for dimittendledighed, men kigger vi bare et kvartal længere ud, så er vi fuldstændig på niveau.

Hvordan kan det være, at et universitet som Aalborg Universitet, som jo er det, der ligger tættest på RUC, klarer sig bedre?

Hvis vi sammenligner med Aalborg, så er det et decideret regionalt universitet, som har et meget langt og tæt samarbejde med erhvervslivet i Aalborg. Det kan vi lære rigtig meget af – at det er vejen til beskæftigelse. Vi har ikke historisk haft et lige så tæt samarbejde med regionen eller kommunen, men det er noget, vi arbejder rigtig meget på. Vi har netop underskrevet en samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og RUC, og vi har haft en meget tæt dialog med Roskilde Kommune over de seneste år.

En anden ting, som det er rigtig vigtigt at holde sig for øje,  er sammensætningen af uddannelser på tværs af universiteterne. På grund af det relativt høje antal engelsksprogede uddannelser bliver vi ramt hårdt dimensioneringsmæssigt. Det bliver lidt teknisk det her, men Styrelsen opererer med to forskellige former for dimensionering: den dimittendarbejdsløshedsmæssige dimensionering og den noget nyere internationale dimensionering. I den førstnævnte, der betyder mest for RUC, inkluderer man ikke studerende, der rejser ud af landet efter endt uddannelse. Det vil sige at man ”fjerner” dem fra både tælleren og nævneren i ledighedsstatistikken. De regnes altså hverken som værende i arbejde eller som værende ledige. Mange af vores uddannelser er i forvejen relativt små, og når man så fjerner en del dimittender fra ligningen, risikerer vi meget store udsving fra år til år. Det kan være en af forklaringerne på forskellen mellem ledighedstal for eksempelvis virksomhedsstudier som i 2015 på ca. 30 pct. og ca 15 pct året efter. Mads Eriksen valgte at bruge 2015 tallet.

Hvilke dele af kritikken – hvis nogle – anerkender I?

Vi anerkender, at vi har været for sene til at tage udfordringerne alvorligt nok. RUC kandidater har altid haft let ved at komme i arbejde i opgangsperioder, men sværere ved at få fodfæste i recessionsperioder. Finanskrisen i 2008-9 ramte alle samfundsvidenskabelige kandidater i Danmark. De samfundsvidenskabelige kandidater fra de mere traditionelle samfundsvidenskabelige fag kom hurtigt tilbage i arbejde, mens vores studerende havde sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi troede nok, at vi ville komme tilbage ligesom alle de andre.

Hvorfor gjorde I ikke det?

Det er der ikke nogen, der ved. Vi kan have teorier om, at arbejdsgivernes mentalitet er sådan, at i krisetider tager de det kendte. Hvorimod i opgangstider, der kan du godt prøve noget andet af – for eksempel de fagligheder, som ikke er den traditionelle jurist eller økonom.

En af grundene til, at vi har igangsat vores kandidatreform, er jo, at vores aftagerpanel har sagt, at det kan være svært at gennemskue vores kandidatuddannelser.

Vi har altid sagt, at de dygtige studerende med en kombiuddannelse er geniale. For de har selv manøvreret rundt i uddannelsen, og det er de blevet endnu dygtigere af. Men dem, der måske ikke var så bogligt parate fra starten, dem risikerer vi at tabe undervejs, fordi vi har overladt det til dem selv at forstå og forklare deres faglighed.

Så vores reform er blandt andet et forsøg på at reagere på aftagerpanelets kritik. Vi er nødt til at sikre progression, give de studerende et bedre sprog for deres kompetencer, skabe et fællesskab omkring specifikke fagligheder og bedre kunne kommunikerer den viden, de færdigheder og de kompetencer, vores kandidater har til arbejdsgiverne. Det handler også om at ændre i studieordninger og få et større fokus på employability. Men vi skal gøre endnu mere, på den vis ligger vi os fladt ned.

Vi skal blandt andet kunne garantere, at hvis du har en samfundsvidenskabelig uddannelse, så skal alle komme ud med de samme grundlæggende kompetencer. Det er hoved-beskeden fra aftagerpanelet, at man som arbejdsgiver skal kunne være 125 pct. sikker på, at når man kalder en samfundsvidenskabelig kandidat til jobsamtale, så har vedkommende også styr på de samfundsvidenskabelige dyder.

Hvorfor tager det længere tid for jeres kandidater at komme i arbejde?

Vi foretog i forbindelse med de seneste uddannelsesakkrediteringer kvalitative undersøgelser af jobmarkedet for kandidater fra International Development Studies og Global Studies. Arbejdsmarkedet for Development Studies ændrede sig markant allerede i 90’erne. Kandidater oplevede kortere ansættelser samt perioder med arbejdsløshed mellem disse ansættelser. Det har desværre ikke ændret sig radikalt siden. Helt konkret betyder det, at der en høj risiko for, at en kandidat fra eksempelvis Development Studies ikke er i arbejde i det syvende kvartal.

På det forskningsmæssige område er der ikke sket de store forandring. På International Development Studies ligger vi nummer 50 i verden, og vi er den første development studies-uddannelse i Europa, men jeg kan godt som ansvarlig leder se, at arbejdsmarkedet har ændret sig, så vi er simpelthen nødt til at sige, at de bedste ting, vi kunne give de studerende på International Development Studies, dem giver vi dem stadig. Men vi er også nødt til at give dem noget, der gør, at de kan søge bredere på arbejdsmarkedet og derved hurtigere komme i arbejde. Det tror jeg, vi kan gøre i en ny fagintegreret kandidatuddannelse. En toårig bred uddannelse med mulighed for specialisering giver plads til progression, fordybelse, metodiske færdigheder og praktik.

En del af kritikken går også på, at de dygtigste forlader RUC. Hvordan kan det være?

Det eneste rigtige tal vi har at forholde os til, er en Damvad-undersøgelse fra 2014.

Ifølge den er frafaldet på kandidaten på RUC på 5,1 pct. blandt de studerende, der har fået mellem 10 og 12 i den adgangsgivende karakter fra gymnasiet. Det er faktisk lavere end på CBS. SDU og AAU. Hvis man i stedet kigger på den adgangskvotient, der ligger lige under, det vil sige mellem 7 og 9,9, så ligger frafaldet på RUC næsthøjest, kun overgået af Aalborgs afdeling i København.

På bacheloren ser vi et lignende billede. Blandt dem med de næsthøjeste karakterer har vi et relativt højt frafald, men blandt dem med de højeste karakterer, har vi ikke det højeste frafald.

Mads Eriksens kommentar var, at de allerdygtigste smuttede fra os. Det er ikke de allerdygtigste, men nogle dygtige smutter og det er klart, at vi skal gøre mere for, at alle studerende bliver.

Og hvorfor gør de så det?

Der er desværre ikke mange valide data på det. Men det vi blandt andet hører fra de studerende, der har forladt Samfundsvidenskab på RUC, det er, at de er trætte af projektarbejdet. De nævner også, at det tager for lang tid, inden de kan specialisere sig. Så kan man sige, at vi har ikke været gode nok til at fortælle, hvad RUC står for. Vi gør det jo anderledes end på Aalborg Universitet, hvor man også har den brede indgang, men hvor man vælger sin uddannelse fra start af. Vi giver omvendt de studerende til og med 3. semester, inden de skal lægge deres sti fast. Der er fordele og ulemper ved hver model.

Men hvis der sker frafald på grund af det, så skal vi være kigge på, om vi fortæller historien om RUC godt nok.

Hvis man ser på frafaldet overordnet set, så ligger RUC i toppen på kandidaterne. Hvordan kan det være?

Jeg tror ikke, vi kan reducere det til en faktor, men det hænger blandt andet sammen med projekttræthed efter bacheloren, ønsket om at fordybe sig inden for et fag samt ønsket om at studere i København. Med til historien hører dog, at selvom vi har mange studerende, som stopper på RUC efter bacheloren, så har vi også ret mange, som kommer udefra på kandidaten. Vi er et universitet, som man vælger til på kandidaten.
Selvom vi gerne vil holde på lidt flere af vor egne bachelorer, synes vi, det skaber et rigtigt godt læringsrum, at der kommer nye studerende ind på vores kandidatuddannelser.

Det skal ikke være sådan, at vi lukker os om os selv, det skulle meget nødig ske.

Mangler RUC at lave nogle flere undersøgelser af de her problematikker og udfordringer?

På den ene side kan du sige, at vi mangler viden hele tiden. På den anden side er det nok farligt at gå ned ad den sti, der siger, at vi ikke kan lave noget om uden viden. Forandringer tager meget lang tid at implementere, så en gang imellem bliver vi nødt til at agere på den viden vi har – også selv den viden ikke er fuldstændig. Vi skal til stadighed arbejde på at vide mere, men vi kan ikke stoppe alle justeringer i mellemtiden.

Hvad vil du sige til de studerende, som måske er bekymrede over deres fremtid og over kritikken?

De skal ikke være bekymrede. For det første lægger vi os hele tiden i selen for at give dem den bedst mulige uddannelse. Det står ikke galt til, og vi gør vores ypperste for at gøre uddannelserne bedre. Det er klart, at antallet af ansøgere med førsteprioritet er gået ned, men man kan ikke drage konklusioner ud fra et enkelt år.

Hvis man eksempelvis kigger på 2019 i stedet for 2020 gik antallet af førsteprioritetsansøgere inden for det samfundsvidenskabelige område ned med 8 pct. på SDU og 12 pct. på Aalborg Universitet . Omvendt gik antallet af førsteprioritetsansøgere på samfundsvidenskab på RUC frem med 14 pct. Skulle man så have sagt i 2019, at Aalborg Universitet var færdig? Man skal være forsigtig med, hvordan man bruger tallene.

Hvis man skal være lidt grov, kan man sige, at afsenderen af kritikken nok har vidst dette, men i stedet har valgt at lave en kioskbasker. Det har dog meget lidt med samfundsvidenskabelige dyder at gøre. Det er en ting, vi kan lære vores studerende – at det er ikke sådan, man behandler tal.

I har indført en adgangskvotient på Samfundsvidenskab. Hvorfor og hvad får det af betydning for instituttet?

Det er vigtigt at adskille, hvad det er, vi vil indføre og hvorfor. For det første er det kun et pilotprojekt, hvor vi sætter et karakterkrav på kvote 1 på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på 6 og et krav på et gennemsnit på 4 i dansk, engelsk og matematik på kvote 2. På denne måde sikrer vi, at studerende, der søger ind på kvote 2, har mulighed for at opgradere karakterer i et eller to fag og dermed klare karakterkravene. Herudover sikrer vi også, at lave karakterer i for eksempel fysik, idræt og andre fag, som vi vurderer mindre centrale for gennemførelsen af uddannelsen, ikke kommer til at tælle i vurderingen.

Det er vigtigt at understrege, at pilotprojektet ikke er et resultat af kritikken fra Mads Eriksen.

Diskussionen om adgangskrav har kørt på instituttet igennem flere år, og spørgsmålet kommer næsten systematisk op på hvert eneste personalemøde. Dataarbejdet og analyserne med hensyn til at vurdere effekter af forskellige modeller blev også sat i gang før Mads Eriksens kritik. Det sagt, er det korrekt, at den offentlige kritik har underbygget, at der er et behov for at reagere nu. Beslutningen er truffet af Studienævnet.