I slutningen af sidste uge udgav Uddannelses- og Forskningsministeriet en ny evaluering af optagelsessystemet. Her står det blandt andet klart, at elever på de gymnasiale uddannelser er mere forhippede på at få høje snit end på at lære, samt at nogle ligefrem søger visse uddannelser, netop fordi de har højest mulige adgangssnit.

Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på Birgit Bangskjær, chefkonsulent hos Akademikerne.

»Der er ikke så meget, der overrasker mig ved undersøgelsen, men det er altid nyttigt at undersøge dette nærmere. Nu bliver det spændende at følge, hvad ministeren foreslår, og hvorvidt det vil afføde de rigtige tiltag,« siger hun og fortsætter:

»Det er et systemisk problem, at nogle unge mennesker har den opfattelse, at man skal ”bruge” sit karaktergennemsnit. At karaktergennemsnittet udgør en værdi, man skal udnytte til fulde, og at det er spild, hvis man ikke gør det.«

Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, og Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv er heller ikke overraskede over de nedslående meldinger. De hæfter sig særligt ved, at elever på ungdomsuddannelserne fravælger fag, fordi de kan være svære at få gode karakterer i.

»Med den her undersøgelse kan vi se, at fag bliver fravalgt, fordi de studerende tror, det er svært at få høje karakterer i fagene. Eksempelvis har vi et stort behov for at studerende vælger matematik, men her er det måske sværere at få en høj karakter. Der er nogle sygdomstegn i det nuværende system, som vi bliver nødt til at forholde os til,« siger Mads Eriksen.

Det bekræfter Hanne Leth Andersen.

»Gymnasieelever vælger fag strategisk. Det har været diskuteret længe, men her har vi det sort på hvidt. Det er meget relevant i diskussionen af optagelsessystemet, og det har en negativ effekt på fagligheden, at eleverne ikke tør vælge svære fag, som de ellers synes, er spændende og udfordrende. Man skal lære at arbejde med det, der er svært og ikke undvige det. Vi implementerer en tilgang til læring, der er mere strategisk end at gå op i faglighed,« lyder det fra RUC’s rektor.

RUC-rektor: ”Nuværende system skaber et usundt incitament”

Hanne Leth Andersen håber, at et nyt optagelsessystem kan være med til at løse problemet med prestigetænkningen.

»Jeg mener, at det nuværende system skaber et usundt incitament. Vi udvikler alle unge bedst, hvis vi lader dem vælge den uddannelse, de i virkeligheden ønsker at tage – og ikke lader dem vælge ud fra nogle misvisende og forældede forestillinger om hvilke uddannelser, der er prestige i,« siger hun.

»Optagelsessystemet risikerer at have indflydelse på studievalget, fordi det skaber en opfattelse af, at nogle uddannelser giver mere prestige end andre, og så søger flere studerende derhen. Man skal næsten forklare, hvorfor man fravælger en given uddannelse, selv om man ”har snittet til den”. Men de uddannelser er ikke finere endsige sværere end andre.«

Er det optagelsessystemet i sin nuværende form eller en kultur blandt unge herhjemme, der skal ændres?

»Det er meget svært at skelne mellem årsag og virkning. Jeg tror, det ligger i tidsånden, og at der er nogle overordnede tendenser, hvor mange stræber efter at være perfekte og få de bedste karakterer. Det frakender samtidig ikke optagelsessystemet en påvirkning af adfærd«.

I undersøgelsen fremgår det blandt andet, at ’høje karakterer’ er vigtigst for flest elever på de gymnasiale uddannelser, når de kun må vælge én ting. Samtidig viser det sig i undersøgelsen, at blandt den fjerdedel af ansøgerne med højest snit søger 30 pct. de samme fire uddannelser som førsteprioritet – medicin, jura, statskundskab og psykologi. Kun 5 pct. i gruppen søger de fire store velfærdsuddannelser – folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver.

Medierne har et ansvar

I løbet af sommeren har Roskilde Universitet været i søgelyset. Kritikken har fra flere vinkler haglet ned over RUC for at have en høj dimittendledighed, lavt fagligt niveau og lave ansøgertal sammenlignet med de konkurrerende universiteter.

Hanne Leth Andersen mener, at de mønstre, der viser sig i den nye evaluering, godt kan være med til skabe udfordringer for RUC.

»Det kan sagtens betyde noget. Medierne spiller også en rolle i det her. Hvert eneste år skal man læse, hvad adgangssnittet har været på diverse prestigefyldte uddannelser. Jeg ville langt hellere læse en artikel om, hvad de studerende interesserer sig for, og hvad vi står for på de forskellige uddannelser. Jeg savner oplysning i den formidling,« siger hun og fortæller samtidig, at hun er modstander af, at man sammenligner ansøgningstallene på basis af ændringer for enkelte år.

Hæmmer optagelsessystemet RUC?

Mads Eriksen, uddannelses- forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, satte gang i debatten om RUC’s faglige niveau, da han i sommer kaldte stedet ”et universitet i krise”. Han er enig med Hanne Leth Andersen i, at for mange ansøgere vægter prestige og karaktersnit for tungt, men han mener samtidig, at RUC med fordel kunne skrue på flere knapper for at tiltrække nye studerende til.

»Tendenserne fra den nye undersøgelse er helt sikkert en medvirkende årsag til, at RUC ikke har evnet at tiltrække flere studerende. Selvfølgelig er der et prestige-problem, men man har heller ikke gjort nok for at gøre egne uddannelser prestigefyldte.«

Er det ikke modstridende at imødekomme et system, du selv kalder ”sygt” ved at lade prestige fylde endnu mere i valget af studie?

»Min kritik går på, at RUC tiltrækker nogle, de aldrig skullet have tiltrukket, og at de heller ikke formår at løfte denne gruppe til et niveau, hvor de får god beskæftigelse. Jeg synes stadig, det er vigtigt at skele til snittet, og at man på RUC derfor har optagelseskrav. Hvis man har over 7 i karaktersnit, klarer man sig typisk fagligt godt. Der er også studerende med et snit under 7, som klarer sig godt, men i den gruppe er der meget højere frafald blandt de studerende. Jeg mener, at de studerende, som har et lavere snit bør vise deres motivation på en anden måde. Der kan man optage studerende på kvote 2,« siger Mads Eriksen.

En undersøgelse fra 2018 foretaget af EVA viser en sammenhæng mellem karaktergennemsnit fra gymnasial uddannelse og sandsynlighed for frafald på bacheloruddannelsen. Hvis en studerende eksempelvis har 4 i snit, er sandsynligheden for frafald omkring 30 procent. Hvis snittet ligger på 10, er der under 20 procents risiko for frafald.

Analysen kobler også et højt karaktersnit sammen med en lille ledighedsrisiko ved endt uddannelse. For studerende med 4 i snit, er ledighedsrisikoen efter endt bachelor ca. 16 pct, mens det kun er tilfældet for godt de 6 pct, der kommer med et karaktersnit på 10 fra den gymnasiale uddannelse.

Heller ikke chefkonsulent hos Akademikerne Birgit Bangskjær vil kæde optagelsessystemet sammen med RUC’s beskedne ansøgertal i sommer sammen uden forbehold:

»Vi skal passe på med at ryge i fælden med en enkelt forklaringsårsag. Selvfølgelig spiller karakterer og prestige en rolle, og det viser undersøgelsen også, men tallet viser samtidig, at det ikke kun er prestige og karakterer, der er på spil. Det handler blandt andet også om image. Det er selvfølgelig ikke alle forestillinger, der er rigtige, men jeg tror, at nogle af dem har bund i virkeligheden. Det ville være en forsimplet årsagssammenhæng at begrunde RUC’s evne til at tiltrække nye studerende med det nuværende optagelsessystem«.

Karaktervægt og bedre vejledning i nyt system

I 2018 var Hanne Leth Andersen, Mads Eriksen og DTU-rektor Anders Overgaard Bjarklev afsendere bag et debatindlæg i Politiken. Sammen argumenterede de for, at et nyt optagelsessystem blandt andet bør vægte såkaldt relevante karakterer. Det vil sige, at hvis man eksempelvis vil være ingeniør, så vægtes matematik højere end historie.

»Vi har foreslået, at man nedtoner snittet. Ikke, at man fjerner det helt, men at man også vægter relevante karakterer. Hvis det ikke er nok til at afgøre alle pladserne, kunne man anvende lodtrækning i sidste ende. Hvis man får prestigen omkring snittet til at fylde mindre, vil interessen være mere afgørende, og man undgår, at de studerende i gymnasiet fravælger svære fag, fordi de spekulerer i et høj gennemsnit,« siger RUC-rektor, Hanne Leth Andersen.

»Når jeg nævner lodtrækning, er det som en mulig faktor til afgørelse i sidste ende, hvor man står med studenter, der i øvrigt har sammenlignelige kvalifikationer, så det er ikke som et alternativ til karakterer.«

Ifølge Birgit Bangskjær skal et nyt system vejlede bedre, end det tidligere har været tilfældet.

»Vejledningen har fejlet, når de unge har en forståelse af, at den adgangsgivende karakter hænger sammen med prestige, sværhedsgrad og kvalitet på uddannelserne. Man skal i det hele taget have mere fokus på, at det ikke er sådan, det hænger sammen. Det er ikke kun i vejledningen på ungdomsuddannelserne. Det er også eksempelvis gennem sociale medie-kampagner, forældreinddragelse og lærere på ungdomsuddannelserne,« siger Birgit Bangskjær.

»Uddannelsesinstitutionerne har også selv et stort ansvar. Det er enormt vigtigt med hensyn til at matche den søgende med uddannelsen. Det er en alt for endimensionel måde at vælge uddannelse på, hvis man som uddannelsessøgende tænker, at man skal have fuld valuta for sit karaktergennemsnit.«

Hanne Leth Andersen er enig i, at der fremover skal være et tættere samarbejde uddannelsesinstitutionerne imellem. Hun fremhæver Holland som et godt eksempel på, hvor man er god til at vejlede de studerende bedst muligt.

»I Holland gør man meget ud af at arrangere besøgsdage og -uger med camps på uddannelsesstederne, så man i løbet af ungdomsuddannelsen har mulighed for at stifte bekendtskab med uddannelserne. Vi har brobygning i Danmark, men i Holland gør man det meget konsekvent, og det fylder mere,« siger hun.

Monokultur er usund

Både Hanne Leth Andersen og Mads Eriksen mener, at et nyt optagelsessystem kan være med til at sikre større heterokultur på studierne. Og netop det er RUC garant for i dag, mener RUC’s rektor:

»Vi har interesse i at blande studerende på tværs, så forskellige typer af studerende blander sig på de samme studier. Derved får vi meget stærkere miljøer. På RUC optager vi fra alle ender af interessefeltet, og på den måde får vi en heterogen gruppe af studerende. Det kræver tålmodighed at lytte til nogle, der ikke tænker på samme måde som en selv eller som har et andet udgangspunkt fagligt eller socialt. Sådan er det også, når man kommer ud i et job,« siger Hanne Leth Andersen.

Ifølge Mads Eriksen er der i dag nogle studier, hvor monokulturen er for udpræget.

»Indenfor nogle fagområder, eksempelvis inden for medicin, får vi nogle monokulturer med studerende, der har ekstremt høje snit.«

Bør det være et mål i sig selv at skabe miljøer, hvor de studerende har vidt forskellige karaktersnit? Og er det ikke rimeligt, at dem med de bedste karakterer får førsteret, når de søger videregående uddannelse?

»Karakterer er generelt en god måde at sortere på ved indgangen til en uddannelse, men de siger ikke alt. Jeg tror, vi går glip af indsigt og innovation, hvis det eksempelvis kun er folk i den absolutte topklasse rent karaktermæssigt, som uddanner sig til læger og psykologer. Man skal også huske, at netop disse professioner skal behandle og forstå alle typer mennesker.«