Dit køn gør tilsyneladende ikke den store forskel på din mulighed for at få en bevilling, når du søger hos Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). Af de mænd og kvinder, der søgte fondens bevillinger i 2019, var der hos begge køn en lige stor andel, der fik bevillinger. Det viser den seneste opgørelse fra DFF om antallet af ansøgere til og bevillinger fra fonden.

Men den nyeste udgave af talentbarometeret, der udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM), viser, at mindre end en tredjedel af de uddelte forskningsbevillinger fra DFF gik til kvinder i 2018. I følge DFF’s egne tal er tendensen den samme i 2019.

Således tyder det altså på, at grunden til, at den totale sum af forskningsbevillinger stadig i højere grad falder ud til mændenes favør , er, at kvinderne simpelthen ikke søger i første omgang.

For sammenlignet med mænd søger kvinder langt færre bevillinger inden for de forskellige forskningsråd i DFF. Under Kultur og Kommunikation er forskellen dog mindst.

Og det er et problem, at kvindelige forskere ikke søger bevillingerne i lige så høj grad som mændene.

Man går glip af en stor portion talentmasse, der ikke får lov til at udleve deres evner og potentiale, mener Ea Høg Utoft, der er forsker og postdoc ved Aarhus Universitet. Hun har skrevet en ph.d. om arbejdet med ligestilling på blandt andet universiteterne.

Det er omfangsrigt at søge forskningsbevillinger

Der kan være mange grunde til, at kvindelige forskere ikke søger bevillinger fra de nævnte offentlige fonde, forklarer Karen Sjørup. Hun ser især, at det omfangsrige i at skrive ansøgning holder kvinder tilbage.

»Det er for det første et stort arbejde at skrive en ansøgning til en forskningsbevilling, og ofte er der også prioriteringer ude på hvert enkelt institut i forhold til, hvem man vil give ressourcer til eller hjælpe med at få sat en ansøgning op,« siger hun.

Fatima AlZahra’a Alatraktchi, der er adjunkt på Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet, fortæller, at hun afholder sig fra at søge bevilling, hvis hun vurderer, at der er for lidt sandsynlighed for, at hun får den.

»Min tid er meget begrænset og bedre givet ud ved rent faktisk at forske. Jeg vil hellere bruge mit krudt på at søge bevillinger, hvor der er en realistisk chance for, at jeg kan få bevillingen,« siger hun.

Hendes kollega på Institut for Naturvidenskab og Miljø, adjunkt Biljana Mojsoska har den samme holdning til sende ansøgninger om bevillinger.

»Jeg prioriterer min tid og kræfter steder, hvor jeg ved, jeg har en højere chance,« siger hun og tilføjer, at hun oplever, at hun har den laveste chance hos Danmarks Frie Forskningsfond:

»Hos DFF er jeg en del af en større konkurrence, fordi er er flere ansøgere og et bredere spektrum af erfaringer, som jeg ikke rigtig kan måle mig op mod.«

Hun fortæller samtidig, at det er mere motiverende for hende at bruge tid og kræfter på en bevilling, der er for kvinder eller unge forskere, fordi hun ved, at hendes chancer forøges:

»Bevillinger, der henvender sig specifikt til unge forskere, og bevillinger, der retter sig specifikt mod seniorforskere og professorater, er bedre, fordi så har du en højere chance for, at dit CV matcher med dine medansøgeres CV.«

Mere feedback

Adjunkt Biljana Mojsoska fortæller også, at hun holder sig tilbage med hensyn til at skrive ansøgninger til fonde, hvor hun ikke føler, at hun kan bruge et eventuelt afslag til at komme videre i processen med at søge forskningsbevillinger. Ofte kan hun nemlig stå tilbage med en følelse af slet ikke at vide, hvordan hun skal forbedre sig til næste ansøgning.

»Mange fonde giver ikke konstruktiv feedback til ansøgere, men det ville være rart, hvis de gjorde. Ikke kun til selve ansøgningen, men også til ansøgerens CV, hvis det har været baggrunden for afslaget af ansøgningen,« siger hun og tilføjer:

»Det kunne være rart at vide, hvad jeg skal arbejde på. Er det for eksempel mit CV, der skal forstærkes, eller er det min projektidé? Der er stor forskel.«

Det naturvidenskabelige felt er størst og mest mandsdomineret

De to kvindelige adjunkter er samtidig unge, kvindelige forskere inden for det naturvidenskabelige felt, hvor der er en overvægt af mænd. Ifølge talentbarometeret udgjorde kvinder 27 pct. af området i 2018. Samtidig er væksten i andelen af kvinder for dette område meget begrænset, mens det er det største hovedområde af i alt fire områder. De andre tre er samfundsvidenskab, humaniora og sundhedsvidenskab.

Det kan være endnu en af årsagerne til skævvridningen af forskningsbevillingerne, fortæller Karen Sjørup, da langt størstedelen af forskningsmidlerne generelt bliver bevilget til naturvidenskabelig forskning, hvor mænd sidder på størstedelen af forskerposterne.

Ifølge DFF’s egne tal går størstedelen af fondsmidlerne også til forskningsrådene ‘Natur og Univers’ og ‘Teknologi og Produktion’, og som statistikken viser, går beløbene i langt højere grad til mændene inden for disse to forskningsråd.

Ea Høg Utoft mener netop også, at en del af ubalancen skal ses i kvinders underrepræsentation blandt de naturvidenskabelige forskere. Både hvad angår bevilgede beløb og rangering i diverse videnskabelige tidsskrifter, ses det, at forskning inden for naturvidenskab og teknik prioriteres højest. Udover at den naturvidenskabelig forskning prioriteres i tidsskrifterne, så vil kvantitativ forskning også ofte prioriteres over kvalitativ forskning, vurderer Ea Høg Utoft.

Inge-Lehmann talentprogram

Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennem mange år forsøgt at få flere kvinder til at søge forskningsbevillinger og dermed udjævne skellet mellem mænd og kvinder i forskningsverdenen. Den daværende radikale uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen indførte i 2014 YDUN-programmet med en samlet ramme på 110 millioner kroner. Danmarks Frie Forskningsfond (dengang Danmarks Frie Forskningsråd) udbød programmet i åben konkurrence, men hvis to ansøgere af hvert køn var lige kvalificerede, blev kvinden valgt over manden.

Disse kriterier afspejler sig også i det seneste talentprogram opkaldt efter den kvindelige, danske forsker og seismolog Inge Lehmann. Fra politisk hold blev der afsat 19,7 millioner kroner til programmet, der forventes at række til mellem fire og seks bevillinger. Inge Lehmann-programmet bliver udbudt af Danmarks Frie Forskningsfond og kunne i 2020 kun søges som en supplerende bevilling gennem Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-bevillingen. Sapere Aude henvender sig til yngre, excellente forskere, altså forskere, som har præsteret forskning i toppen inden for deres felt..

Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at det strukturelle problem og den store kønsmæssige skævvridning ikke er løst med Inge Lehmann-programmet.

»Men jeg synes, at det er et vigtigt bidrag,« siger hun.

Desuden ser hun ikke et problem i et talentprogram, der er særligt målrettet til at give flere forskningsbevillinger til kvinder.

»Jeg er slet ikke tvivl om, at når kønsfordelingen er så skæv, som det ses i talentbarometeret og DFF’s egne tal, så er der brug for at gøre noget særskilt for at skabe en balance,« siger hun.

I foråret var der ansøgningsfrist til Inge-Lehmann programmet, der er tilknyttet Sapere Aude: DFF-Forskningsleder som en ekstra bevilling. Af de 63 kvinder, der har ansøgt programmet, har 5 kvindelige forskere  modtaget en ekstra bevilling, som giver en succesrate på 8 pct. Ingen af de 13 mandlige ansøgere har fået en bevilling. Det forventes, at forskere kan ansøge til det nye Inge-Lehmann program i 2021.