RUC har markeret sig uheldigt i medierne flere gange, og ved studiestart i september 2020 blev der da også afsat adskillige slides i en præsentation til endnu engang at tilbagevise den kritik, der ganske nyligt havde domineret RUCs rygte i medierne. Man ville berolige de studerende med fakta, efter medierne igen havde postuleret, at RUC uddannede sine kandidater til arbejdsløshed.

Kandidatreformen fratager studerende muligheden for at blive gymnasielærer

Det gav en rar følelse at blive bekræftet i, at medierne endnu engang havde fordrejet eller fejlfortolket data, så de kunne sælge kliks. For RUC tager sig da af sine studerende; det er jo dem, de lever af.

Netop denne følelse af at være, hvad RUC lever af, har fået et helt andet udtryk gennem de sidste to måneder. For nu står jeg med en følelse af at være en decideret profitabel studieplads, eller en såkaldt meal ticket. Det gør jeg, fordi man fra RUCs ledelses side tilsyneladende er bedøvende ligeglad med de studerende, som blev optaget i sommer, uden at man orienterede om, at man ikke længere kan blive gymnasielærer.

På intet tidspunkt i introperioden har RUC meldt ud, hverken under efterårssemestret, hele januar måned eller trods gentagen kontakt med studievejledning omkring planlægning af uddannelsen. Dette til trods for, at de siden januar 2020 har haft hovedtrækkene til kandidatreformen klar!

RUC skulle efter aftale med Studenterrådet have meldt ud omkring kandidatreformen til deres studerende i november 2020, men også denne gang førte de deres studerende bag lyset. Så sent som 12/1 2021 reklamerede RUC både internt og eksternt på deres hjemmeside for en uddannelse, som de udmærket vidste, man ikke længere kunne færdiggøre.

Hvad ligger til grund for denne trækken i langdrag? Det er let at få det indtryk, at RUC ikke alene prøver at holde på deres studerende, men også at lokke nye til under falske forudsætninger. For alternativet er, at RUC administrativt sejler i en sådan grad, at den ene legemsdel ikke aner, hvad den anden laver. Hvilket da heller ikke ligger meget langt fra den opfattelse, vi som studerende får af RUC som institution (her er det meget vigtigt for mig at understrege, at jeg er ovenud tilfreds med underviserne og huskoordinatorer).

Hvis I er så utilfredse, hvorfor skifter I så ikke bare til Københavns Universitet, kunne man spørge. Det er der to meget gode grunde til. Den første er, at fagpakken på RUC er så unik, at den er nærmest umulig at få til at korrespondere med tilsvarende fag på KU. Det betyder, vi ikke kan få den tilsvarende merit, og at vi i bund og grund må starte forfra på vores uddannelser. Det koster ikke bare tid, men også SU-klip, som ikke alle kan undvære. Den anden grund er undervisningen og pædagogikken; det er simpelthen SÅ interessant at berøre alle de teorier samt indgå i et praksisfællesskab som er projektorienteret! Det er ikke løgn, at RUC, rent studiemæssigt om ikke andet, er baseret på gruppearbejde og social interaktion, hvilket er en pragtfuld træning til det videre arbejdsliv. Jeg elsker ganske enkelt at læse på RUC.

Så når nu vi er vilde med undervisningen, underviserne, hinanden og studielivet – trods corona – hvorfor pokker så ikke lave en slags overgangsordning for os, der kommer i klemme? Hvorfor ikke lave en aftale med KU om, at vi kan tage vores hovedfag på RUC, og sidefagsdelen af bacheloren på KU? På den måde øger jeres studerende også diversiteten i sidefagsudvalget. Lad nu være med at give os det ultimatum, at vi enten må skifte helt til KU og dermed risikere at miste værdifulde ects-point og SU-klip, eller må blive på RUC og uddanne os til arbejdsløshed.