Et hashtag, der gik viralt i 2017, og tv-værten Sofie Lindes 6 minutter og 48 sekunders lange tale til Zulu Comedy Galla 2020.

Det var begivenhederne, der satte skub i den danske MeToo-bevægelses første og andet store bølgeslag. Ifølge flere forskere har bevægelsen allerede flyttet hegnspælene i debatten mere markant end mange årtiers ligestillingskamp.

Det forklarer de i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, hvor Videnskab.dk spørger til, hvordan MeToo har ændret ligestillingskampen:

»For mig at se er MeToo-bevægelsen det største og mest afgørende, der er sket for ligestillingskampen siden den nye kvindebevægelse i 1970’erne,« forklarer professor i arbejdsmarkedsforskning Anette Borchorst, der har forsket i ligestillingspolitik i over 20 år, til Videnskab.dk.

»MeToo bidrager med så stort og bredt et fokus på retten til egen krop og retten til at sige fra, at jeg vurderer, at vi godt kan tale om en ny bølge af feminisme,« supplerer kønsforsker Rikke Andreassen, der dog ikke vil kaste endelig dom over bevægelsens succes endnu:

»MeToo har haft meget stor og øjeblikkelig betydning, når vi taler om overgreb. Men vi er også nødt til at være på den anden side af bølgen, før vi endeligt kan vurdere, om det har været den vigtigste begivenhed i årtier,« tilføjer Rikke Andreassen, der er professor i kommunikation og arbejder med køn på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Lektor: Danske medier underminerer #MeToo i jagten på hurtige klik

https://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-medier-underminerer-metoo-i-jagten-paa-hurtige-klik

Udgangspunktet har ændret sig

MeToo har generelt en stor betydning, understreger forskerne, Videnskab.dk har talt med, men de påpeger samtidig, at bevægelsen endnu ikke har givet ligeløn, flere kvindelige topposter eller på andre måder skabt balance i statistikkerne.

Ligestillingen er med andre ord ikke opnået med MeToo. Men mindre kan også gøre det.

En af de store øjeblikkelige succeser ved MeToo-bevægelsen er ifølge Anette Borchorst, der er professor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, at den har givet debatten om ligestilling et nyt udgangspunkt:

»De fleste anerkender nu, at vi faktisk har problemer med seksuel chikane. Det gør en stor forskel, at samtalen starter et andet sted, og at vi nu ikke skal begynde med diskutere, om vi overhovedet har problemer, hver gang,« vurderer professoren.

Anette Borchorst står blandt andet – og sammen med lektor Lise Rolandsen Agustín – bag bogen ‘Seksuel chikane på arbejdspladsen: Faglige, politiske og retlige spor’, der udkom i 2017, da MeToo-bevægelsen var blot få dage gammel.

»Vores forskning pegede på, at det var en udbredt holdning, at seksuel chikane ikke var et problem i Danmark. Dengang snakkede vi meget om, hvordan vi kunne komme ud og pege på, at der faktisk var et problem,« husker Anette Borchorst, hvis overvejelser altså blev overhalet af virkeligheden.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor er debatten på sociale medier så fuld af had?

https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/hvorfor-er-debatten-paa-sociale-medier-saa-fuld-af-had

Når ligestillingskampen nogensinde i mål?

Men når ligestillingskampen nogensinde i mål? Er det et konstant tovtrækkeri, et nulssumsspil og en kamp om at vinde og tabe magt? Eller kan vi rent faktisk nå frem til en lykkelig slutning med fuldstændig ligestilling, hvor alle er tilfredse?

»Svaret er nok forskelligt, alt efter hvilken bevægelse du er en del af. Ligeløn og lige repræsentation er konkrete mål, der kan opnås. Men for mig er der nok en evig forhandling i det. Der er hele tiden nye kampe,« siger Michael Nebeling Petersen, der er lektor ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Kvinder har i det store billede fået det bedre siden 1960’erne. Men er livet blevet bedre for muslimske kvinder i en tid med stadig allestedsnærværende anti-muslimsk racisme? Formentlig er livet blevet hårdere og mulighederne mindre. Der er mange forskydninger i den feministiske kamp, der hele tiden kan tages,« siger han.

Rikke Andreassen mener ikke, at lige rettigheder eller ligebehandling er et urealistisk ideal:

»Målet for kønsligestilling er ultimativt, når alle, uanset deres køn, oplever at de har lige rettigheder og ikke begrænses i alle livets facetter. Det er juridisk, men også i alt fra hverdagslivet og familielivet, til hvordan du behandles i folkeskolen og på arbejdsmarkedet.«

»Det, tror jeg, godt kan opnås. Men jeg vil igen advare imod, at man ser MeToo som en kamp, der er vundet. En sejr har man ikke for evigt. Ens rettigheder kan rulles tilbage igen. Derfor skal vi stadig kæmpe for kvinders rettigheder.«

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor er debatten på sociale medier så fuld af had?

https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/hvorfor-er-debatten-paa-sociale-medier-saa-fuld-af-had

Forskere: Seksuelle krænkelser underrapporteres

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-seksuelle-kraenkelser-underrapporteres

Seks seje videnskabskvinder, du skal kende

https://videnskab.dk/naturvidenskab/seks-seje-videnskabskvinder-du-skal-kende