Antallet af afgørelser om videnskabelig uredelighed i den danske forskningsverden steg markant i 2020.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har truffet afgørelse om uredelighed i hele syv sager fra sidste år. Og selvom syv måske ikke lyder som et kæmpe tal, er det mere end dobbelt så mange sager som i 2017, 2018 og 2019 tilsammen.
Det fremgår af tal fra en endnu ikke offentliggjort årsberetning fra nævnet, som nævnets formand, landsretsdommer ved Vestre Landsret Jens Hartig Danielsen, har talt med Science Report om.
»Det har optaget os meget i nævnet. For hvorfor dukker de her sager op nu?«, siger han.
Nævnet blev oprettet i 2017, og dets første årsberetning dækkede både 2017 og 2018, hvor der tilsammen kun var truffet afgørelse om videnskabelig uredelighed i en enkelt sag. I 2019 drejede det sig om to sager, mens det altså sidste år steg til syv.
Nævnet beskæftiger sig med tre forskellige typer af uredelighed: fabrikation, forfalskning og plagiering.
Det er før blevet sammenlignet med en akademisk dødsdom
Påfaldende nok drejede alle syv sager i 2020 sig om plagiering, og endnu mere påfaldende var det, at fem af de syv sager handlede om ph.d.-afhandlinger.
»Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som vi har prøvet at finde nogle forklaringer på«, fortæller Jens Hartig Danielsen.Læs også: Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage
Og ifølge ham skal svaret formentlig findes i, at universiteterne er blevet bedre og mere grundige til at scanne afhandlingerne for plagiering. Med andre ord er det altså langt fra sikkert, at der sker mere plagiering end tidligere. Men blot, at man er begyndt at opdage flere tilfælde.
»Noget kan tyde på, at der har været et mørketal tidligere«, siger nævnsformanden.
Opfordrer til ændringer
I nogle af sagerne har Jens Hartig Danielsen og hans kolleger fået indtryk af, at de ph.d.-studerende ikke har haft ordentligt kendskab til reglerne for korrekt henvisning.
»Derfor har vi skrevet et brev til universiteterne om, at der er et problem. Her har vi opfordret til, at man scanner afhandlingerne tidligere i processen og dermed inddrager det i uddannelsen, så de ph.d.-studerende får en forståelse af, hvad der er plagiering,«siger han.
Læs også: Uenighed om nyt nævn for videnskabelig uredelighed
For der er ikke nogen nåde at hente fra nævnet, hvis man ikke har styr på citationerne i sin afhandling.
– Når man vil være forsker og ikke bare studerende, så ønsker man jo at træde ind i “de voksnes rækker”. Så må man også sætte sig grundigt ind i reglerne. Når man afleverer et videnskabeligt produkt, skal man være klar over, hvilke krav der gælder, siger Jens Hartig Danielsen.
En akademisk dødsdom
Det kan have meget store konsekvenser for en forsker, hvis nævnet afgør, at vedkommende har begået noget videnskabeligt uredeligt.
– Det er før blevet sammenlignet med en akademisk dødsdom, siger Jens Hartig Danielsen.
Læs også: Mere og mere forskning trækkes tilbage
Nævnet har ikke selv egentlige sanktionsmuligheder, men det er normal praksis at orientere både forskerens arbejdsplads, benyttede fonde samt en eventuel udgiver, hvis der er fundet uredelighed i produktet.
– Nævnet har ikke direkte noget med det at gøre, men det kan ofte have ansættelsesmæssige konsekvenser og føre til, at produktet bliver trukket tilbage, fortæller Jens Hartig Danielsen.
Og det er nødvendigt med strenge konsekvenser for dem, der bryder reglerne. Dårlig forskning kan nemlig føre til katastrofale udfald.
Læs også: Vil den nye lov om videnskabelig uredelighed virke?
– Forestil dig, at der inden for medicin bliver fremlagt forskning med forkerte resultater. Det kan jo i sidste ende føre til meget alvorlige fejlbehandlinger.
Redeligheden er stadig god
Trods den relativt store stigning i tilfælde af videnskabelig uredelighed, er Jens Hartig Danielsen ikke foruroliget. Netop i kraft af, at stigningen formentlig skyldes, at universiteterne er blevet bedre til at opdage plagiering, skaber den ikke i sig selv grund til stor bekymring.
– Sammenfattende vil jeg sige, at redeligheden i dansk videnskab har det godt.
Nævnets årsberetning for 2019 udkom på grund af covid-19 med forsinkelse i januar i år, mens årsberetningen for 2020 endnu ikke er offentliggjort.
