»Prisen var en dejlig overraskelse – især fordi det er en kollegial pris, hvilket også viser, at idéerne ikke alene bliver skabt af mig, der sidder alene inde på et kontor. Nye ideer og viden, er noget, der også skabes i samtaler med kollegaer og i kritik. Det er en anerkendelse, som viser, at kollegerne også synes, man er meget god at arbejde sammen med.«
Hvordan bruger vi ting
Materialitetsstudier – eller materielle kulturstudier – er et bredt forskningsfelt, der beskæftiger sig med ting, og hvordan vi bruger ting. ”Ting” er alt det design og teknologi, vi mennesker skaber og omgiver os med. Og forskningen inden for feltet rejser spørgsmål som: Hvorfor bruger vi penge, vi ikke har på ting, vi ikke har brug for? Hvorfor er det nogle steder upersonligt at give penge i julegave? Hvilken rolle spiller fortidens ting for os i dag? Og hvorfor er vi sentimentale omkring nogle ting? For Mikkel Bille er lyset særligt interessant – det kunstige lys kommer fra en pære eller stearinlys, der er fysisk, men skaber samtidig noget uhåndgribeligt omkring sig der betyder noget.
»Hvorfor er det så, at vi i sociale og kulturelle sammenhæng udformer belysning på så forskellige måder?«
En lys idé
Han var egentlig på besøg hos beduinerne for at undersøge kulturarv – men den markant anderledes belysning fik ham til at interesse sig for lysets værdi som kultur.
»Man sad i et rum med neonlys og grønt indfaldslys fra vinduerne og tænkte: Hvad i alverden handler det om?«
Så skrev jeg nogle artikler om det, da jeg kom hjem, og arbejder nu hovedsagligt med stemninger, atmosfære og lys. Jeg prøvede at forstå, hvorfor det var så anderledes hos beduinerne. Men den undren leder os også til at tænke over, hvordan der kan være noget i vores egne normer, som har noget interessant at fortælle.«
Det var nysgerrigheden over at se noget være så markant anderledes end det kendte, der startede interessen for lys. Men lys og belysning handler også om den teknologiske udvikling. Fra bål og olielamper til glødepæren og den energivenlige nye teknologi. Særligt den modstand, der kan opstå mod ny teknologi, fascinerer Mikkel – fordi teknologier ofte bliver præsenteret som løsningen på verdens problemer. Der sker som regel bare det, at mennesker arbejder imod det umiddelbart rationelle ud fra kulturelle normer, og presser dermed udviklingen i en anden retning.
Hyggebelysning
Vi bruger voldsomt meget energi på belysning i Danmark. Hvis vi bare ønskede at kunne se, så havde vi neonrør eller en bar pære i loftet derhjemme. Vi spenderer på belysning, fordi vi gerne vil se på en særlig måde – fordi det skal være ”hyggeligt”. Folk var herhjemme generelt meget imod den spiralformede elsparepære, da den kom frem, fordi den tændte langsom, gav ”dårligere” lys, passede ikke i lamper, og kunne ikke dæmpes. Men i Mellemøsten var de svært glade for den og det hvide lys, den giver.«
Det irrationelle viser sig blandt andet i danskerne forkærlighed for stearinlys – der, som de fleste ved i dag, er voldsomt partikelforurenende og sundhedsskadeligt. Alligevel tænder vi lys – endda midt på dagen, hvor vi slet ikke har brug for det for at kunne se. Og det er netop det spændingsfelt mellem det levede liv og teknologien, der fascinerer Mikkel Bille. Med lyset handler det mindre om at kunne se, og mere om, hvad en stemning er, og hvad den gør.
»I julen tager vi et dødt træ inden døre og pynter det med levende lys, har kalenderlys, adventslys, og andre måder at markere julen. Det er den kulturelle logik, der gør sig gældende, når man gør sådan noget, som jeg syntes er spændende at betragte. For vi kan ikke altid bare lave et tilsvarende teknologisk fix – hvis vi laver LED-stearinlys, skulle folk jo bare kunne bruge dem i stedet. Det er der jo også nogen der er begyndt at gøre, men der er også rigtigt mange, der ikke gør, og deres tankemønstre former fremtidens teknologier – og den fortsatte brug af fortidens.«
Det bedste ved at arbejde som antropolog er for Mikkel, når han oplever, hvordan andre mennesker ser verden – gerne næsten som en selv – men så alligevel ikke helt.
»Jeg havde til et forskningsprojekt et kvalitativt interview med en kvinde ude i Urbanplanen. Hun havde en genbo, hvor skarpt hvidt lys altid var tændt. Hun mente så, at det måtte være, fordi han var indvandrer og torturoffer og derfor var bange for mørke. Det er jo både enormt empatisk, men siger også noget om, hvordan vi ser og oplever hinanden.«
De 50.000 kroner, der følger med prisen har allerede fået ben at gå på. En del af dem er gået til ”kedelige ting på huset”, men lidt lysrelateret er de dog blevet omsat til: Et telt med plads til brændeovn, der skal bruges til at oplyse vildmarksture. Og analysen af købet er på plads:
»Det er jo lidt forkvaklet. Man køber ting, selv om man godt ved, at det nok mere er drømmen man køber. I praksis ved jeg jo godt, at det er måske to weekender om året jeg kommer af sted med familien i det telt med brændeovn.«
