‘NY PRIS VIL STARTE SAMTALE OM FORSKNINGSMILJØER’ 
03.02.2022

NY PRIS VIL STARTE SAMTALE OM FORSKNINGSMILJØER

A
Aktuelt
03.02.2022
3 min
Gode forskningsmiljøer er lige så vigtige som vejledere og studieplaner, når der skal produceres ny og vigtig viden. En ny pris vil derfor sætte fokus på de miljøer, som unge forskere befinder sig i under deres forskning.

Skrevet af

Asger Skovdal Jepsen

Journalist og politisk redaktør

Der findes et væld af priser, der hædrer indsatser, resultater og personer inden for forskningsverdenen. Priser, der vidner om og værdsætter de individuelle præstationer og personligheder, der har bidraget til store gennembrud inden for forskning.

Men der mangler en pris, der fokuserer på de omgivelser, som forskere – især de unge af dem – befinder sig i under deres forskningen.

Det mener den videnskabelige forening Det Unge Akademi (DUA), der med den nye pris Årets Forskningsmiljø 2022 ifølge en pressemeddelelse søger at værdsætte “forskningsmiljøets betydning for den enkelte forskers arbejde, præstationer og velvære, og anerkender deltagernes bidrag til fællesskabet.”

Og spørger man akademiet, er der god grund til netop at fokusere på fællesskabet omkring forskning.

»Meget god forskning foregår i gode kollektiver og samarbejder. Og det vil vi gerne værdsætte og hædre med denne pris, der også sætter fokus på de unge forskeres perspektiv på forskning,« siger Line Burholt Kristensen, repræsentant for formidlingsudvalget i DUA.

Ifølge Line Burholt Kristensen skal prisen – der lyder på 10.000 kr. til at understøtte et fagligt eller socialt arrangement i det miljø, der vinder – samtidig starte en samtale om, hvad et godt forskningsmiljø er, hvilke dynamikker der findes i det samt hvordan, det kan udvikles og gavne især unge forskere.

Derfor er der heller ikke fastlagte kriterier for hvilken type forskningsmiljø, der kan vinde prisen, og akademiet vil heller ikke udelukke nogen bestemte miljøer fra at blive indstillet. Forskningsmiljøer, der kan være potentielle kandidater, kan således være klassiske, hierarkiske forskergrupper med vejledere og ph.d.-studerende. Eller de kan være miljøer med flade strukturer og uformelle, digitale netværk.

Det vigtigste er, at de indstillede forskningsmiljøer er nogle, der fremmer kreativitet, samarbejde, mental velvære og talent blandt unge forskere.

»Rammen for Årets Forskningsmiljø 2022 er spørgsmålet: ‘Hvad er det, der gør forskningsmiljøer gode?’ Der håber vi at få en masse erfaringer fra unge forskere, som har nogle bud på, hvordan miljøerne kan se ud, og hvordan man kan besvare det spørgsmål. Også bud, som vi ikke havde tænkt på,« mener Line Burholt Kristensen.

De vigtige aspekter i prisen skal ifølge Line Burholt Kristensen findes i, at den henvender sig til flere fagområder, og at den rejser en nødvendig debat om rammerne for dansk forskning. Derfor ser hun også prisen som en forlængelse af DUA’s arbejde og funktion.

»Akademiets arbejde er bygget på tre piller: Det forskningspolitiske fokus, tværfaglighed og samarbejder på tværs af fagområder samt formidling af akademiets aktiviteter. Der kan man sige, at den her pris forener alle tre formål,« siger Line Burholt Kristensen.

Ambitionen med Årets Forskningsmiljø 2022 er, siger Line Burholt Kristensen, at prisen skal uddeles hvert år, og at den fortsat skal kunne vække debat om samt interesse for forskningsmiljøerne på universiteterne – og hvordan disse kommer unge forskere til gavn.

Man kan indstille forskningsmiljøer til prisen via dette link. Ansøgningsfristen er 15. marts 2022, og prisen uddeles i juni måned 2022.

Hvad er Det Unge Akademi?

Det Unge Akademi blev oprettet i 2011 af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab som en uafhængig institution for at fokusere på unge, talentfulde forskere.

Det Unge Akademi er ifølge deres hjemmeside sat i verden for at styrke grundforskning og tværfaglighed i det akademiske arbejde samt at understøtte unge forskere i deres karriere og virke.

Akademiet engagerer sig i samfundet via forskellige foredrag, seminarer, debatindlæg og møder med politikere, og medlemmerne udgiver hvert år fire til seks artikler om deres forskning i akademiets årsskrift, der kan læses på hjemmesiden.

Medlemmerne af akademiet er yngre forskere fra danske universiteter og repræsenterer flere fag- og forskningsområder inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Nye medlemmer optages på årlig basis.

 

Kilder: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Unge Akademi