Vi har i en måned set de danske politikere kæmpe for at vinde en plads i Folketinget, og i tirsdags havde vi så blyanten fremme for at sætte kryds til Folketingsvalget. Nu skal vi til det igen. Denne gang er det RUC, som afholder det årlige universitetsvalg. Vi skal derfor forberede os på, at vi den næste uges tid får stukket en flyer i hånden, bliver tilbudt en lunken kop kaffe og mødt med en forventning om, at vi tager stilling og stemmer til valget.

Mange studerende på RUC er dog usikre på, hvad universitetsvalget egentligt er for noget. Eller ved slet ikke ved, at der er universitetsvalg. Spørgsmålene kan være mange flere end bare hvem man skal stemme på, Men selvom det kan virke uoverskueligt, har din stemme betydning og indflydelse på din studietid på RUC.

Hmm, hvem skal man stemme på?

Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvem man skal stemme på, men her giver vi dig et hurtigt og nemt overblik, så du kan være sikker i din sag, når du skal stemme på de kandidater, som du tænker er bedst for dig og dine medstuderende. I år er det et forholdsvist lille valg, hvor der kun er tre råd, der skal stemmes til.

Universitetsbestyrelsen:

I år kan du som studerende være med til at beslutte hvilke studerende, som skal være en del af Universitetsbestyrelsen. Denne bestyrelse har den øverste autoritet og er den øverste myndighed på dit universitet. Det er i denne bestyrelse, ansvaret for den generelle og strategiske ledelse ligger. Det er eksempelvis Universitetsbestyrelsen, som ansætter eller fyrer rektor og etablerer eller indstiller fag. Bestyrelsen består af fem eksterne repræsentanter, en VIP-repræsentant, en TAP-repræsentant og to studerende.

Akademisk Råd:

Akademisk Råd rådgiver RUC’s rektor om væsentlige og aktuelle emner. Rådet består af repræsentanter for det videnskabelige personale og TAP (Teknisk og administrativt personale) samt studerende. Emnerne, som Akademisk Råd behandler, handler især om forskning og uddannelse, vidensudvikling og andre akademiske forhold. Det er også Akademisk Råd som tildeler ph.d-grader, doktorgrader og æresdoktorgrader. Akademisk Råd har en afgørende betydning for hvilke beslutninger, der bliver taget i ledelsen, og har dermed også stor betydning for din studietid.

Maria Blæsbjerg: ”Jeg vil ikke kun være talerør for min egen uddannelse, jeg har også holdninger til de andre uddannelser”

Maria Blæsbjerg på 26 år går på studieretningen NatBach, hvor hun læser Medicinalbiologi og Molecular Biology på tredje semester. Hun stiller op, fordi hun har oplevet uretfærdige ting på sin uddannelse:

»Jeg snakkede med Studenterrådet ved RUC vedrørende nogle ting, jeg havde oplevet på uddannelsen. Ting som godt kunne være bedre, eller som vi synes var uretfærdige.«

Hvad var det for nogle ting?

 »På nogle af vores kurser er der et begrænset antal pladser. På Miljøbiologi er der eksempelvis begrænsede pladser, så folk kan blive tvunget til at læse kemi, selvom det intet har med deres uddannelse at gøre, hvilket jeg synes er uretfærdigt. Derfor er det også en af mine mærkesager. Når vi starter projekt, skal vi mindst være 6-7 personer i en gruppe, hvorimod de på andre uddannelser skal være mellem 2-5 personer i en gruppe. Det er hårdt at være så mange i en gruppe, og derfor kæmper jeg for, at det bliver lavet om.«

Hvis Maria Blæsbjerg bliver valgt, vil hun kæmpe for både sin egen studieretning, men også de andre uddannelser på RUC:

»Jeg vil ikke kun være talerør for min egen uddannelse, jeg har også holdninger til de andre uddannelser. Eksempelvis, at der er blevet sat karakterkrav for SamBach. Det vil jeg selvfølgelig også sætte mig ind i.«

Maria Blæsbjerg kæmper for at få sine stemmer og har eksempelvis været ude at dele kaffe ud til studerende:

»Jeg har været ude at snakke til mange Nat-forelæsninger (forelæsninger på naturvidenskabelig bachelor), hvor jeg har fortalt, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Derudover går vi rundt på campus, hvor vi dels deler flyers og kaffe ud, dels fortæller om os selv. Jeg håber på, at de studerende synes, min mærkesag er relevant, så de vil stemme på mig.«

SamBach-studienævnet:

Alle studieretninger har hver sit studienævn. Studienævnet er bl.a. ansvarlig for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. De udfærdiger studieordninger, følger op på undervisnings- og studiemiljø-evalueringer, behandler ansøgninger om dispensationer samt merit. I år kan de studerende, som tilhører den samfundsfaglige bachelor, altså stemme på SamBach-studienævnet. Du skal dog være studerende på den samfundsfaglige bachelor for at kunne stemme på studienævnet. SamBach-studienævnet er for den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, og har dermed ansvaret for denne bachelor.

Harismi Balandram vil gerne afprøve sine kompetencer:

Harismi Balandram på 24 år og går på studieretningen SamBach, hvor hun læser politik og forvaltning på tredje semester. Hun stiller op til SamBach-studienævnet, Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen, fordi hun gerne vil prøve sine kompetencer af:

»Jeg synes, det er vigtigt, at man kan få afprøvet sine lærte kompetencer fra RUC: Se hvordan det er i virkeligheden og prøve det af i praksis,« siger hun.

Harismi Balandram kæmper for, at der i fremtiden kan blive mulighed for at komme i praktik på bacheloren:

»Min mærkesag er, at man i stedet for at bruge et semester på at skrive projekt i stedet kunne komme i praktik. Det skulle selvfølgelig være valgfrit, om man ville i praktik eller skrive projekt, men man skulle i hvert fald have muligheden. Det kunne eksempelvis have været mega fedt at komme i praktik på Christiansborg i valgperioden og få prøvet sine kompetencer af.«

Hvorfor lige alle tre?

»Jeg sidder i studienævnet for SamBach nu og håber på at blive genvalgt. Det er super fedt, men jeg vil også gerne prøve at sidde i Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen. Jeg har tiden nu, så hvorfor ikke prøve det af? Jeg har mødt mange studerende, som er kommet med nogle problemstillinger, eksempelvis problemer med studiemiljøet, som jeg gerne vil arbejde videre med.  Så jeg håber på at blive genopstillet til studienævnet for at kunne hjælpe med det. Både før og under universitetsvalget har jeg fået mange henvendelser, hvor jeg bare har tænkt: Det her er ikke i orden, det skal der laves om på. For at kunne hjælpe dem, skal jeg være en del af Universitetsbestyrelsen, og hvis jeg skal have muligheden for at kæmpe for muligheden omkring selvvalgt praktik på bachelor, skal jeg sidde i Akademisk Råd.«

Harismi har samlet stemmer ind på forskellige måder:

»Jeg har været ude til morgenkampagner og oplæg,« siger hun.