SE TIL VENSTRE
TV 2 har nu ikke altid sikret sig, at deres digitale journalister kan skrive fejlfrit, for da den såkaldte ’ulvesag’ skulle genoptages, skrev de hele tre gange på tv2.dk, at det skulle foregå i ’Venstre Landsret’. Der stod det stadigvæk og flagrede ved middagstid, så jeg skrev en mail til vedkommende journalist, som hed Katja:
𝐕𝐞𝐬𝐭𝐫𝐞 𝐋𝐚𝐧𝐝𝐬𝐫𝐞𝐭 𝐥𝐢𝐠𝐠𝐞𝐫 𝐢 𝐕𝐢𝐛𝐨𝐫𝐠, 𝐝𝐞𝐫 𝐥𝐢𝐠𝐠𝐞𝐫 𝐯𝐞𝐬𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐕𝐚𝐥𝐛𝐲 𝐁𝐚𝐤𝐤𝐞. 𝐓𝐢𝐥 𝐡ø𝐣𝐫𝐞 𝐥𝐢𝐠𝐠𝐞𝐫 Ø𝐬𝐭𝐫𝐞 𝐋𝐚𝐧𝐝𝐬𝐫𝐞𝐭.
Hvortil Katja replicerede:
𝗛𝗲𝗷 𝗦𝘂𝘀𝗮𝗻𝗻𝗲
𝗧𝗮𝗸 𝗳𝗼𝗿 𝗼𝗿𝗶𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻, 𝗺𝗲𝗻 𝗷𝗲𝗴 𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗵𝗲𝗹𝘁 𝘀𝗶𝗸𝗸𝗲𝗿 𝗽𝗮̊, 𝗷𝗲𝗴 𝗳𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮̊𝗿 𝗱𝗶𝗻 𝗽𝗼𝗶𝗻𝘁𝗲?
Mens vi er ved TV2.dk: Dagen efter Charles’ kroning kunne man læse, at ”Modsat andre medlemmer af kongefamilien var der ikke meget pomp og fragt over prins Harrys helt almindelige jakkesæt.”
Det lyder, som om journalisten havde forventet at se Harry i en såkaldt kørejakke.
Også på live-TV er den gal. TV2 News sendte en garvet reporter … og nej, det hedder ikke rapporter … til Indien, da kronprinsparret og en erhvervsdelegation besøgte landet i slutningen af februar. Hun sagde hele to gange højt og tydeligt ’yngling’, selv om hun mente ’yndling’.
SMÅ OG STORE SYNDER
Det er i det hele taget fonetikken, som er hovedårsag til fejl.
Et sprog er i kontinuerlig udvikling, det er både naturligt og godt, for ellers ville vi ende med et dødt sprog. Problemet er, at vi udtalemæssigt efterhånden er kommet på kollisionskurs med stavemåden. Presse udtales ofte ’prasse’ og kræft lyder som ’kraft’.
Det gør det ikke bedre, at vores generelle talehastighed er sat en tand eller to i vejret. Mange er efterhånden nødt til at sætte tekster på TV-serier for at kunne følge med i dialogen.
En gang imellem gør det næsten ondt at følge med i reklamer på sociale medier.
Jeg har set havecentre reklamere for en ’vannings pind’ til tørstende blomster – selvfølgelig i to ord, det er nemlig svært at høre, om et udtryk skal være i et eller to ord. Her vælger mange at bruge den engelske version, som ikke har den sammenskrivning af ord, vi har på dansk.
Der er visse fejl, der opstår så hyppigt, at de langsomt glider ind i sproget som accepterede udtryk.
Det gælder for eksempel: Det ligner, det bliver regn. For ikke så mange år siden var det korrekte udtryk: Det ser ud til, at vi får regn.
’At ligne’ tager nemlig subjekt, altså et navneord: Han ligner sin far.
Det er btw et fynsk udtryk, der har bredt sig til det ganske land.
Det er en naturlig sprogudvikling, men der er andre fejl, som er betydningsbærende.
Mange har uendeligt svært ved at skelne mellem ’hans’ og ’sin’.
Det er ikke uden betydning, så her har jeg et godt tip:
Der er stor forskel på ’Han tog på hotel med sin kæreste’ og ’Han tog på hotel med hans kæreste’. Den første sætning indikerer en storbyferie, den anden peger i retning et sidespring og sikkert også et forlist venskab. Vi lader lige billedet stå et øjeblik …
Det er uden den store betydning, at grammatik og stavemåde skrider en my i takt med den teknologiske udvikling. Vi behøver ikke være så stramme, når det gælder sms eller SoMe. Jeg har for eksempel set ’Jeg sys vi skal kæmpe en brag kamp’, og jeg forstod udmærket meningen. ’Nu flere vi møder op, nu bedre er det’ tog lidt længere tid at greje, men det er også ok.
SKRIBENTEN SOM FANEBÆRER
Men det er helt essentielt, at de mennesker, der skal formidle til andre, journalister, forfattere, kommunikationsfolk og andre skribenter, holder den sproglige fane højt. Ellers bliver sproget fattigere, der kan opstå fatale misforståelser, og det kan frem for alt ende med, at vi ikke kan forstå hinanden, selv om Danmark er en lille prik på verdenskortet.
Her er et par pudsigheder
”… så smører han ærmerne op…”
”det står til truende”
”På Sdr. Hostrup Kro bliver der kredset i køkkenet” (sikkert om praktikanten)
”Egypten har smidt den tyrkise ambassadør ud”
”Bobby er verdens længste levende hund.”
Det var igen en af de garvede studieværter, der en aften ved midnatstid kom med dén oplysning. Det rejser jo et spørgsmål, som jeg aldrig havde forestillet mig, jeg skulle stille til mig selv:
Findes der endnu længere hunde, som er døde?
Hvis du ”sidder navlet til fjerneren”, kan du overveje liiiige at holde lidt igen med de piercinger.
Det værste ved den slags sprogforbistringer er jo, at de sender modtageren på et mentalt roadtrip, som ender derude, hvor hampen gror.
Allerede i 1790 var der modstand mod den sproglige deroute. Da Thomas de Mahy (fransk aristokrat og royalistisk tilhænger) blev præsenteret for det anklageskrift, der sendte ham i galgen, bemærkede han: “I see that you have made three spelling mistakes.”
Der er dog opmuntrende ny: Fornyet læselyst bliver genereret af TikTok
https://www.dr.dk/nyheder/indland/tiktok-giver-unge-lyst-til-laese-biblioteker-oplever-lange-koeer
Konsonanterne er et kapitel for sig. Somme tider går de på skrump, og somme tider formerer de sig uvist af hvilken grund.
”Hvem skal du spare med til trænning” er et godt eksempel, som også sender fantasien på langfart.
FRASEOLOGI RULES
Aske Munck harcelerede i marts i Weekendavisen over, hvad han kalder ”idiom-idioter”, og jeg ville også ønske, at der kunne ligge mere tankevirksomhed bag de idiomer, der lukkes ud; for eksempel udtryk som: »luderkoldt vand« (lud og koldt vand), »at besejle nogens skæbne« (besegle) eller det helt meningsløse »at bære den af« (at bære nag).
Jeg prøver selv at bære over med de mange fejl af hensyn til mit blodtryk, men det er svært, når man visualiserer det, der bliver sagt.
Selv en biting som placeringen af ’næsten’, kan gøre mig små-spiril.
”Jeg cykler næsten på uni hver dag”.
Her ser jeg en studerende komme asende hen ad Niels Bohrs Allé i Odense og i sidste øjeblik beslutte at tage i Bilka i stedet for på SDU.
Det er et kendetegn for falsk propaganda, at opfordringerne ofte er behæftet med stavefejl. Vi kender det fra de sociale medier, der er fyldt med skilte med bonmots, som Dalai Lama og Einstein aldrig har sagt.
Senest har DR optrevlet agitation for falske gadedemonstrationer rundt omkring i europæiske storbyer. Den agitation stammer fra Rusland, primært fra to mænd. En gennemgang af mændenes opslag viser, at personerne på billederne holder plakater med identiske budskaber, der er skrevet på præcis samme måde og med de samme stavefejl.
Til sidst et godt råd.
Hvis du absolut skal platte nogen per sms eller mail, er det med at have grammatikken og retskrivningen i orden.
Det går bare ikke, hvis du for eksempel sender en mail med ordlyden:
Hello
I’m the IRS.
You need to pay me 1500$ in Walmart gift cards or you’ll be placed under the rest.
I begyndelsen af året stod denne jobannonce på MEDIAWATCH under overskriften:
”TV 2 søger velskrivende digital journalist
Vil du være med til at lave Danmarks mest ambitiøse digitale journalistik?
Vi forventer at:
Du er uddannet journalist og skriver fejlfrit”
For et par dekader siden ville ovenstående ikke indgå i en jobannonce, fordi det var en selvfølge, at en journalist havde styr på grammatikken og kunne stave. Det svarer jo også til, at man annoncerer efter en bibliotekar, som rent faktisk kan læse.
SE TIL VENSTRE
TV 2 har nu ikke altid sikret sig, at deres digitale journalister kan skrive fejlfrit, for da den såkaldte ’ulvesag’ skulle genoptages, skrev de hele tre gange på tv2.dk, at det skulle foregå i ’Venstre Landsret’. Der stod det stadigvæk og flagrede ved middagstid, så jeg skrev en mail til vedkommende journalist, som hed Katja:
𝐕𝐞𝐬𝐭𝐫𝐞 𝐋𝐚𝐧𝐝𝐬𝐫𝐞𝐭 𝐥𝐢𝐠𝐠𝐞𝐫 𝐢 𝐕𝐢𝐛𝐨𝐫𝐠, 𝐝𝐞𝐫 𝐥𝐢𝐠𝐠𝐞𝐫 𝐯𝐞𝐬𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐕𝐚𝐥𝐛𝐲 𝐁𝐚𝐤𝐤𝐞. 𝐓𝐢𝐥 𝐡ø𝐣𝐫𝐞 𝐥𝐢𝐠𝐠𝐞𝐫 Ø𝐬𝐭𝐫𝐞 𝐋𝐚𝐧𝐝𝐬𝐫𝐞𝐭.
Hvortil Katja replicerede:
𝗛𝗲𝗷 𝗦𝘂𝘀𝗮𝗻𝗻𝗲
𝗧𝗮𝗸 𝗳𝗼𝗿 𝗼𝗿𝗶𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻, 𝗺𝗲𝗻 𝗷𝗲𝗴 𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗵𝗲𝗹𝘁 𝘀𝗶𝗸𝗸𝗲𝗿 𝗽𝗮̊, 𝗷𝗲𝗴 𝗳𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮̊𝗿 𝗱𝗶𝗻 𝗽𝗼𝗶𝗻𝘁𝗲?
Mens vi er ved TV2.dk: Dagen efter Charles’ kroning kunne man læse, at ”Modsat andre medlemmer af kongefamilien var der ikke meget pomp og fragt over prins Harrys helt almindelige jakkesæt.”
Det lyder, som om journalisten havde forventet at se Harry i en såkaldt kørejakke.
Også på live-TV er den gal. TV2 News sendte en garvet reporter … og nej, det hedder ikke rapporter … til Indien, da kronprinsparret og en erhvervsdelegation besøgte landet i slutningen af februar. Hun sagde hele to gange højt og tydeligt ’yngling’, selv om hun mente ’yndling’.
SMÅ OG STORE SYNDER
Det er i det hele taget fonetikken, som er hovedårsag til fejl.
Et sprog er i kontinuerlig udvikling, det er både naturligt og godt, for ellers ville vi ende med et dødt sprog. Problemet er, at vi udtalemæssigt efterhånden er kommet på kollisionskurs med stavemåden. Presse udtales ofte ’prasse’ og kræft lyder som ’kraft’.
Det gør det ikke bedre, at vores generelle talehastighed er sat en tand eller to i vejret. Mange er efterhånden nødt til at sætte tekster på TV-serier for at kunne følge med i dialogen.
En gang imellem gør det næsten ondt at følge med i reklamer på sociale medier.
Jeg har set havecentre reklamere for en ’vannings pind’ til tørstende blomster – selvfølgelig i to ord, det er nemlig svært at høre, om et udtryk skal være i et eller to ord. Her vælger mange at bruge den engelske version, som ikke har den sammenskrivning af ord, vi har på dansk.
Der er visse fejl, der opstår så hyppigt, at de langsomt glider ind i sproget som accepterede udtryk.
Det gælder for eksempel: Det ligner, det bliver regn. For ikke så mange år siden var det korrekte udtryk: Det ser ud til, at vi får regn.
’At ligne’ tager nemlig subjekt, altså et navneord: Han ligner sin far.
Det er btw et fynsk udtryk, der har bredt sig til det ganske land.
Det er en naturlig sprogudvikling, men der er andre fejl, som er betydningsbærende.
Mange har uendeligt svært ved at skelne mellem ’hans’ og ’sin’.
Det er ikke uden betydning, så her har jeg et godt tip:
Der er stor forskel på ’Han tog på hotel med sin kæreste’ og ’Han tog på hotel med hans kæreste’. Den første sætning indikerer en storbyferie, den anden peger i retning et sidespring og sikkert også et forlist venskab. Vi lader lige billedet stå et øjeblik …
Det er uden den store betydning, at grammatik og stavemåde skrider en my i takt med den teknologiske udvikling. Vi behøver ikke være så stramme, når det gælder sms eller SoMe. Jeg har for eksempel set ’Jeg sys vi skal kæmpe en brag kamp’, og jeg forstod udmærket meningen. ’Nu flere vi møder op, nu bedre er det’ tog lidt længere tid at greje, men det er også ok.
SKRIBENTEN SOM FANEBÆRER
Men det er helt essentielt, at de mennesker, der skal formidle til andre, journalister, forfattere, kommunikationsfolk og andre skribenter, holder den sproglige fane højt. Ellers bliver sproget fattigere, der kan opstå fatale misforståelser, og det kan frem for alt ende med, at vi ikke kan forstå hinanden, selv om Danmark er en lille prik på verdenskortet.
Her er et par pudsigheder
”… så smører han ærmerne op…”
”det står til truende”
”På Sdr. Hostrup Kro bliver der kredset i køkkenet” (sikkert om praktikanten)
”Egypten har smidt den tyrkise ambassadør ud”
”Bobby er verdens længste levende hund.”
Det var igen en af de garvede studieværter, der en aften ved midnatstid kom med dén oplysning. Det rejser jo et spørgsmål, som jeg aldrig havde forestillet mig, jeg skulle stille til mig selv:
Findes der endnu længere hunde, som er døde?
Hvis du ”sidder navlet til fjerneren”, kan du overveje liiiige at holde lidt igen med de piercinger.
Det værste ved den slags sprogforbistringer er jo, at de sender modtageren på et mentalt roadtrip, som ender derude, hvor hampen gror.
Allerede i 1790 var der modstand mod den sproglige deroute. Da Thomas de Mahy (fransk aristokrat og royalistisk tilhænger) blev præsenteret for det anklageskrift, der sendte ham i galgen, bemærkede han: “I see that you have made three spelling mistakes.”
Der er dog opmuntrende ny: Fornyet læselyst bliver genereret af TikTok
https://www.dr.dk/nyheder/indland/tiktok-giver-unge-lyst-til-laese-biblioteker-oplever-lange-koeer
Konsonanterne er et kapitel for sig. Somme tider går de på skrump, og somme tider formerer de sig uvist af hvilken grund.
”Hvem skal du spare med til trænning” er et godt eksempel, som også sender fantasien på langfart.
FRASEOLOGI RULES
Aske Munck harcelerede i marts i Weekendavisen over, hvad han kalder ”idiom-idioter”, og jeg ville også ønske, at der kunne ligge mere tankevirksomhed bag de idiomer, der lukkes ud; for eksempel udtryk som: »luderkoldt vand« (lud og koldt vand), »at besejle nogens skæbne« (besegle) eller det helt meningsløse »at bære den af« (at bære nag).
Jeg prøver selv at bære over med de mange fejl af hensyn til mit blodtryk, men det er svært, når man visualiserer det, der bliver sagt.
Selv en biting som placeringen af ’næsten’, kan gøre mig små-spiril.
”Jeg cykler næsten på uni hver dag”.
Her ser jeg en studerende komme asende hen ad Niels Bohrs Allé i Odense og i sidste øjeblik beslutte at tage i Bilka i stedet for på SDU.
Det er et kendetegn for falsk propaganda, at opfordringerne ofte er behæftet med stavefejl. Vi kender det fra de sociale medier, der er fyldt med skilte med bonmots, som Dalai Lama og Einstein aldrig har sagt.
Senest har DR optrevlet agitation for falske gadedemonstrationer rundt omkring i europæiske storbyer. Den agitation stammer fra Rusland, primært fra to mænd. En gennemgang af mændenes opslag viser, at personerne på billederne holder plakater med identiske budskaber, der er skrevet på præcis samme måde og med de samme stavefejl.
Til sidst et godt råd.
Hvis du absolut skal platte nogen per sms eller mail, er det med at have grammatikken og retskrivningen i orden.
Det går bare ikke, hvis du for eksempel sender en mail med ordlyden:
Hello
I’m the IRS.
You need to pay me 1500$ in Walmart gift cards or you’ll be placed under the rest.