KU-professor: Tilgangen er forkert
Uanset størrelsen på beløbet er det dog spørgsmålet, om en beløbsstørrelse overhovedet er den bedste måde at vurdere unges frafald på videregående uddannelser.
Et beløb er også et valg om at inkludere noget i en beregning og at fravælge noget andet, men er det overhovedet muligt at sætte en pris på den værdi en uddannelse giver?
Lars Ulriksen er professor i Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og har forsket i studerendes frafald på videregående uddannelser. Han mener ikke et estimat er nyttigt. Ifølge ham er hele præmissen gal:
”Uddannelse er en investering, ikke en udgift, og selvom nogle vælger om, er det afgørende vel i sidste ende, at vi i samfundet kan regne med de fagpersoner, som har til ansvar at bygge broer, at forske i medicin og at beskytte vores velfærd i det hele taget.”
At snakke pris forsimpler diskussionen
Ved at snakke om pris risikerer diskussionen at blive forsimplet, og det er farligt at tale om en lille del, hvis man tror, at man taler om det hele,” mener han.
”Sagen er, at beregninger har en tendens til altid at se uddannelser som en udgift, og modeller ser på snævre gevinster som løn og skatteindtægt, men det skævvrider jo billedet,” siger han.
Han fremhæver de tabeller, hvor man kan se forskellige uddannelsers lønniveauer, som et eksempel. Ifølge tabellerne vil en jurist altid være mere værd end en pædagog, men det siger sig selv, at det ikke er tilfældet i virkeligheden.
”Det afhænger af, hvilken opgave der er behov for at løse. Hvis vi skal snakke værdi er det nødvendigt at se på et helhedsbillede, og hvilken gavn noget gør i en større sammenhæng.”
Ligesom Bjarke Tarpgaard mener han, at fænomenet ‘dobbeltuddannelse’ er problematisk. Ifølge AE og DI’s rapport koster det samfundet 680 millioner kr. om året på videregående uddannelser.
”Hvem siger, at noget uddannelse lært på én måde slet ikke kan bruges på andre måder?
Hvis man er tømrer, udvikler man nogle kompetencer og får en kultur, man kan tage med sig i andre sammenhænge, og hvem kan afgøre, om det er relevant for den senere uddannelse?”
Kun fire pct. tager den slagne vej
Helt overordnet – uanset om det er en byrde eller ej – tager de fleste danskere en omvej igennem uddannelsessystemet på et eller andet tidspunkt. Eller som AE og DI’s rapport formulerer det: ”Kun fire procent af dem, der færdiggjorde deres erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011 har taget den lige vej fra 9. klasse.”
Ser vi på de videregående uddannelser estimerer tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet, at hver fjerde studerende falder fra på et tidspunkt – størstedelen i løbet af de første to år. Det meste er dog omvalg, da to ud af tre er begyndt på en anden uddannelse senest fem år efter de faldt fra.
Selv det tal er underdrevet, mener Bjarke T. Hartkopf. Reelt er det hver tredje. Forklaringen er, at ministeriet inkluderer kandidatuddannelserne, men er man først kommet i gang med kandidaten er der meget lille risiko for at falde fra, fordi den studerende allerede er så langt i studierne. Dermed ‘sminker’ det tallene unødigt, og tager man kandidatstuderende ud af regnestykket, er det hver tredje, der falder fra.
”Nogle taler om at frafaldet er faldet, men det er i virkeligheden, fordi man har inkluderet kandidatuddannelserne. Lidt over 30 pct. falder fra på bacheloruddannelserne.”
LÆS OGSÅ Analysenotat fra Uddannelses- og forskningsministeriet.
Uddannelser skal blive bedre til at differentiere
Det får uvægerligt en til at spørge: Hvad kan man gøre ved det?
Lars Ulriksen mener, der er en række klare do’s and don’ts.
”Vi skal ikke tæske de studerende igennem så mange eksamener som muligt på så kort som mulig tid. Det flytter de studerendes fokus fra at lære noget til i stedet at lære et forhindringsløb, og det hakker læringsindholdet op i små bidder, hvor de studerende mister overblikket imellem de forskellige elementer,” siger han.
Han mener, at uddannelserne skal blive bedre til at differentiere deres undervisning. Bedre til at få øje på forskellene imellem de studerende i forhold til deres kulturelle og faglige baggrund, men ligeså vigtigt: Forskellene i deres faglige interesser.
”Det er ligesom de her træblokke. De runde klodser passer ikke i de firkantede huller og omvendt, men det er ikke sikkert, at man enten skal lave hullet rundt eller klodserne firkantede. Nogle gange skal det tænkes anderledes,” siger han og pointerer:
”Jeg plejer at sige, at man altid skal interessere sig for, hvad de studerende mener, men man skal ikke altid gøre, hvad de siger. Det er ikke sikkert, at deres bud på at løse problemet, er det mest hensigtsmæssige, men deres oplevelse af problemet kan gøre os klogere.”
Uddannelser har iværksat initiativer
Stort set alle danske uddannelsesinstitutioner har iværksat forskellige initiativer for bedre at imødekomme de studerende og initiativerne spænder bredt.
Professionshøjskolen Metropol indsamler data om studerende (med det mundrette navn: ‘ledelsesinformationssystemet’), og udgiver to gange om året gennemanalyserede rapporter over deres studerendes frafald.
LÆS OGSÅ Metropol: Ny viden om studerende og frafald
SDU besluttede i foråret 2017 at fordoble antallet af ansøgere (der skal igennem kvote 2 for at komme ind på uddannelsen) fra 11 til 24 pct. Konkret fik det betydning for 5.000 kvote-2-ansøgere i foråret 2017, der skulle svare på et udførligt spørgeskema og blev interviewet personligt for at finde frem til de rette kandidater. Det nye var ikke metoden, der har eksisteret i ti år på få uddannelser (kilde: Politiken.dk). Det nye er, at metoden nu omfatter 60 af deres 80 bacheloruddannelser.
LÆS OGSÅ Universitet fordobler sit optag af kvote 2-ansøgere.
Mødet med uddannelsen er afgørende
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet mange af de største undersøgelser blandt studerende på videregående uddannelser, men ifølge Bjarke T. Hartkopf mangler der stadig præcis viden om, hvad der har får studerende til at falde fra. Forklaringen er, at der er en myriade af årsager.
”Vi har mest viden om det, der sker før uddannelsen, hvor vi har forældrenes profil, gymnasiekarakterer og meget mere. Til gengæld har vi ikke en ligeså præcis viden om det, som forskning peger på betyder mest: Det konkrete møde med uddannelsen. Det, om man bliver godt integreret, ikke mindst fagligt,” siger Bjarke T. Hartkopf.
Integration kan være påvirket af alt fra kvaliteten af undervisningen, eksamensformerne (og særligt mængden af stress), boligforhold, økonomiske forhold eller noget helt femte. Men én ting skiller sig altid særligt ud: Studiestarten.
”Jo længere studiestartsforløbet er, jo mindre risiko er der for at falde fra. Vi kan se, at der hvor man gør meget ud af studiestarten, falder de studerende også mindre fra,” siger han og tilføjer, at en lang studiestart på baggrund af EVA’s analyser vil sige op til ti dage på universiteterne, ikke længere end det. På professionshøjskolerne er det fem dage.
Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder i øjeblikket på at blive meget klogere på frafald og omvalg på danske videregående uddannelser. De har iværksat en større undersøgelse, der skal kortlægge udgifterne så præcist som muligt. Den foreløbige plan lyder, at resultaterne tidligst er klar i slutningen af 2018, men fordi arbejdet stadig er i et så tidligt stadie, ønsker ministeriet ikke at udtale sig om projektet endnu.
