I oktober faldt en gammel gris ned fra Hollywoods glitrede tinder med et brag. Harvey Weinsteins deroute blev katalysator for metoo-bevægelsen, der både har levet sit eget liv på sociale medier og haft meget virkelige konsekvenser for en lang række brancher. Det blev pludselig tid til at løfte de sten, der ellers havde ligget urørt og ikke mindst forholde sig til, hvad der kravlede ud. For selvfølgelig er sexisme, krænkelser og chikane ikke forbeholdt bestemte brancher. Selvfølgelig er det også lige her, for næsen af os, på universiteterne.

Nålen, der fik hul på lige de højere læreanstalters byld, var en serie plakater på DTU. Og nok især det, at de blev fjernet igen af ledelsen. I tirsdags bragte Dagbladet Information så et åbent brev fra studerende på fem af landets otte universiteter (SDU, ITU og AAU er ikke med). En række anonyme kvinder har skrevet under. Deriblandt også studerende fra RUC. Her fortæller de om sexchikane og sexisme, som en del af studielivet, på landet universiteter. Og de retter en kritik mod universitetsledelsen landet over for ikke at tage dem og problemerne alvorligt.

Anonyme stemmer i en vigtig debat. Anonyme for ikke at blive stemplet som et offer, en klynker eller en humorforladt hystade. Og det siger en del, at frygten for at stå frem, at blive set skævt til, stadig fylder mere end vreden og forargelsen. Der skal rigtig meget mod til at sige fra og tale højt. En af parolerne for avisen her var, at RUC skulle ranke ryggen. Derfor ville det være umanerlig klædeligt, hvis RUC gik forrest. At vi opdyrker en kultur, hvor det ikke er pinligt at påpege chikane. Det er pinligt, at den finder sted. Ledelsen har sammen med studenterorganisationerne SR og Frit Forum taget de første skridt ved at forbedre den kommende studentermiljøundersøgelse. Der skal et mere direkte og klart fokus på at spørge til sexchikane og krænkelse.

En kollage fra et amerikansk universitet, ikke ulig RUC, var helt uforstående overfor det, da jeg for et par år siden forklarede, at vi ikke havde de samme problemer med seksuelle overgreb på universiteterne, som man kender fra især fraternity- og sororitieskulturen på amerikanske universiteter. Men er det så det samme, som at problemet ikke eksisterer? Er der ikke sexisme på pæne, danske universiteter. Jamen, naturligvis er der det. På samme måde som der er studerende og ansatte, der bliver udsat for racisme eller homofobi. Det helt store spørgsmål er, om det er enkeltsager eller en kultur. Og fremadrettet: hvordan vi får en kultur, hvor det ikke sker – og hvor det er pinligt for den, der misbruger sin magt, overskider grænser eller decideret begår overgreb.

Ledelsen på RUC har sammen med studenterorganisationerne SR og Frit Forum taget de først skridt ved at forbedre den kommende studentermiljøundersøgelse. Håbet herfra er, at der kommer handling bag ønsket om en kulturændring, hvis den undersøgelse viser et behov. RUC’s ledelse har også i denne uge sendt et brev til alle på universitetet, hvor de opfordrer til at træde frem og til at anmelde seksuel chikane. Det er et godt signal og vidner om at problemerne, uagtet omfang, bliver taget alvorligt. Spørgsmålet er, om det brev var kommet uden Harvey Weinstein. Uagtet er vejen frem løsningsorienteret. Og her burde RUC bugne af viden. Der ligger hundredevis af opgaver, specialer og afhandlinger på biblioteket om magtforståelse, om køn og om seksualitet. Vi har endda har et helt center, der forsker i køn. Lad os omsætte den viden til handling og gå forrest i kampen mod sexisme på danske universiteter.