‘Undgå at blive snydt: Det skal du huske, når du ser en dokumentar’ 
Artikel l 22.02.2018

Undgå at blive snydt: Det skal du huske, når du ser en dokumentar

F
Forskning
Artikel l 22.02.2018
3 min
I Politiken kunne man for nylig læse, at TV2-dokumentaren 'De vaccinerede piger - syge og svigtede' ifølge en ny rapport er en af hovedårsagerne til, at hundredvis af ikke-vaccinerede piger nu risikerer at få kræft.

Skrevet af

Anne Ringgaard, Videnskab.dk

Journalist

Hvis du vil undgå, at dine følelser overtager din fornuft, næste gang du sætter dig foran skærmen for at se en dokumentar, har Videnskab.dk samlet fem ting, du bør lægge mærke til. På Videnskab.dk kan du læse meget mere og se eksempler på virkemidlerne.

Mennesker gør større indtryk

De syge pigers følelsesladede beretninger kan efterlade seerne med et indtryk af, at der er en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de symptomer, pigerne har, selvom forskning peger på det modsatte.

»Forskning viser, at cases i højere grad får folk til at ændre holdninger til en sag end forskning og tal,« siger Morten Skovgaard, der er lektor på Syddansk Universitets Center for Journalistik.

Han har i flere forskningsprojekter undersøgt, hvordan mediernes brug af almindelige mennesker til at illustrere en sag, påvirker folk.

Musik taler til underbevidstheden

Nogle gange lægger man ikke mærke til det, men i dokumentarfilm er der som regel underlægningsmusik eller et lydunivers, som understøtter den stemning, producenten gerne vil have frem.

»Musik har en evne til at tale direkte til vores følelser uden om vores bevidsthed. Musik og andre lydeffekter er med til at engagere seerne,« siger Iben Have, der er lektor på Aarhus Universitets Afdeling for Medievidenskab og Journalistik.

Kameravinkel kan farve historien

»Jeg vil kraftedme ikke fotograferes nedefra,« rasede tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen (V) i et legendarisk interview fra 1989, hvor en TV2-fotograf forsøgte at filme ham i frøperspektiv.

Uffe Ellemann Jensen havde fat i noget: Når man bliver filmet nedefra, kan man – afhængigt af konteksten – komme til at fremstå mindre sympatisk, siger Jakob Isak Nielsen, der forsker i TV-serier og film også på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik ved Aarhus Universitet.

»En person, der bliver filmet i frøperspektiv, kan fremstå stærk og dominerende, men kan også komme til at virke egenrådig og magtliderlig,« siger Jakob Isak Nielsen.

Når man laver fiktionsfilm, bliver der klippet og klistret. Det gør der som regel også, når man laver dokumentarfilm.

Overvej klipning og sceneopbygning

Når man laver fiktionsfilm, bliver der klippet og klistret. Det gør der som regel også, når man laver dokumentarfilm.

Udover kameravinkel og klipning nævner Jakob Isak Nielsen lyssætning og sceneopbygning som virkemidler, der kan have indflydelse på, hvordan en historie bliver fortalt i en dokumentarfilm eller et TV-program.

Nogle film fordrejer forskningen

Udover de stilistiske virkemidler er det selvfølgelig en virkelig god idé at lægge mærke til, hvem der bliver interviewet i filmen, hvilke interesser de repræsenterer, og eventuelt hvilken forskning de omtaler.

Nogle dokumentarer foregiver at formidle videnskab, men i virkeligheden har filmskaberne plukket i forskningslitteraturen, så det kun er de resultater, der passer til den vinkel, de gerne vil have frem, som bliver nævnt. Forskning, der viser det modsatte, kommer ikke med.

Tjek eventuelt pålidelige kilder på nettet, om der findes modstridende forskning, og hvad fagfolk i øvrigt siger om emnet.