Hvad foretager du dig til daglig?

»Jeg er borgmester i Roskilde kommune. En borgmesters arbejde er lidt svært at definere, fordi det i høj grad afhænger af, hvad der sker ude i samfundet, og hvad man selv prioriterer. Helt overordnet er min opgave at lede byrådets arbejde, hvilket indebærer politiske forhandlinger og ledelse af formelle møder. Derudover skal jeg anderkende og hente ideer og inspiration samt løse problemer ude i det lokalsamfund, som kommunen agerer i. Jeg skal selvfølgelig også repræsentere Roskilde Kommune i forbindelse med samarbejder med virksomheder, ministerier og så videre, så man kan sige, at jeg er en slags udenrigsminister for lokalsamfundet.«

Hvordan kan det være, at du startede på RUC?

»Jeg havde prøvet kræfter med Aarhus Universitet inden, men jeg syntes ikke, at studieformen der passede til mig. Det var spændende timer, undervisere og studiemiljø, men jeg savnede noget lidt mere virkelighedsnært på en eller anden måde, og der tiltalte RUCs problemorienterede måde at tilgå studiet mig rigtig meget. Så derfor flyttede jeg fra Jylland til Roskilde og begyndte at læse den internationale humanistiske bachelor på RUC med Kultur- og Sprogmødestudier, som jeg færdiggjorde i 2005.«

Havde du studiejob, mens du var studerende?

»Jeg havde mange forskellige, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg arbejde i Irma og som kanalrundfartsguide i København. Der blev man dejligt solbrun og fik mange drikkepenge. Så arbejdede jeg i lærernes a-kasse, og til sidst endte jeg med at blive studentermedhjælper på Rambøll Management, hvor jeg så også fik mit første rigtige job. Vi udarbejdede analyser af kulturinstitutioner og byudvikling.«

Hvordan var overgangen fra studieliv til arbejdsmarkedet?

»Jeg syntes faktisk, at det var ret let, men det var nok også fordi, jeg havde været studentermedhjælper, så jeg kendte arbejdspladsen, folk, der arbejdede der, og hvad det gik ud på. Det var ”bare” sværhedsgraden, der steg. Som konsulent kommer man typisk ud på nogle afgrænsede opgaver, og man skal tit ud at møde en kunde, hvor der er et problem, som de ikke helt ved, hvordan de skal løse. Så indgår man i en dialog og udvikler en løsning på problemet, hvilket jo er det, jeg blev trænet i på RUC. Sådan er det også tit i politik, for den sags skyld, hvor man ofte kan konstatere, at der er et problem. Men som jeg plejer at sige: Politik handler ikke om det, man har efterprøvet, det handler om det mulige. Og der kan man sagtens bruge projektopgavemetoderne fra RUC til at håndtere problemer.«

Hvordan opfattede du generelt det at være studerende fra RUC?

»Jeg var meget glad for det. Jeg boede jo i Roskilde, og det synes jeg var træls, fordi der var så mange studerende, der ikke boede i Roskilde, men i København. Hver gang vi startede de her projektopgaver op, var de altid sådan: ”Neeeej, hvor spændende, at du bor i Roskilde, vi vil også genre komme til Roskilde.” Men så kom de én gang i løbet af et halvt år. Og når jeg så prøvede at foreslå, at vi kunne mødes i Roskilde, så syntes de jo, at der havde de været, så jeg var nok i København fire gange, hver gang de var én gang i Roskilde. Det betød så også, at jeg var mest sammen med mine studiekammerater, når vi var på studiet eller arbejdede med  en opgave, mens mit fritidssocialliv blev udlevet med de venner jeg fik gennem mit politiske engagement, klaverspil og løbetræning, som vist nok var det, jeg dyrkede dengang.«

Hvilke kompetencer tog du med dig fra din tid på RUC?

»Udover projekterfaring og problem- og løsningsorienteringen, så vil jeg sige, at mange har haft rigtigt svært ved at pege på, hvad man kan bruge Kultur- og Sprogmødestudier til. Der vil jeg sige, at man kan bruge det til rigtig meget i politik, fordi politik jo sådan set er defineret af, at folk med forskelligartede interesser mødes, hvor man så skal prøve at forstå hinanden, men samtidig holde fast i, hvor man selv kommer fra. Om det er etniske kulturer eller politiske interesser, så er det de samme psykologiske, sociale mekanismer, der foregår, og det er rigtig tit, at jeg tænker tilbage på noget, som jeg har læst. Det kan godt være, at dem, der har læst samfundsfag, ved en masse om organisationer, lovgivning og økonomi, men jeg kan mærke, at den uddannelse, jeg har fået, har givet mig en forståelse af, hvad der sker, når modsætninger mødes, og folk med forskellige forståelser og diskurser skal arbejde sammen, for at sige det i sådan lidt universitetslingo.«

Har det nogensinde været en hindring for dig at være uddannet fra RUC?

»Jeg har faktisk aldrig oplevet det. Størstedelen af de steder, hvor jeg har arbejdet, har der været andre fagligheder fra RUC, og jeg har egentlig oplevet, at der var en rigtig stor både forståelse og respekt for det, RUC’ere kan. Nogle gange også lidt en trækken på smilebåndet og en kommentar om vores mærkelige titler; men man ved alligevel godt, hvad vi kan. Jeg tror også, det kræver, at man ikke selv begynder at undskylde for det. Det har jeg nogle gange konstateret, efter at jeg selv er kommet lidt i arbejdsgiverollen. Jeg møder folk, der er sådan lidt ”jeg er jo bare fra RUC”-agtige, hvor jeg undrer mig over, hvorfor de siger ”bare”. Når man først selv begynder at undskylde for det, så begynder folk først for alvor at blive usikre på, om man har lært noget derude. Faktisk er der jo mange andre universiteter, der nu har adopteret RUC’s metoder. Man skal turde at stå ved sig selv og sige: ”Jeg er fra RUC, jeg er skide ambitiøs, og jeg har tænkt mig at rykke ved verden.«

Er du stolt af at være RUC’er?

»Ja. Jeg er stolt af at være RUC’er, især fordi jeg senere hen har oplevet, at RUC’s læringsmåder er blevet mere udbredt, så det med at sige, at RUC’ere er anderledes, det er historisk forkert, vil jeg vove at påstå. Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, ville jeg også have sagt ja, men med et andet perspektiv. Når jeg kigger tilbage, har jeg altid drømt om at gå på universitetet for at studere kultur og sprog. Når jeg så ikke kunne finde mig til rette på litteraturhistorie på Aarhus universitet, og i stedet faldt i hak på RUC, så vil jeg sige, at den problemorienterede tilgang gør det muligt for folk fra ikke-akademiske cirkler at komme ind i akademiske miljøer på en anden måde. Som barn i et ikke-akademisk hjem, var det lettere for mig at føle mig hjemme i den universitetsverden, RUC repræsenterede, hvilket RUC egentlig godt kunne prale noget mere af. Det kan Danmark generelt godt være stolt af. Vi kan løfte folk, så man ikke defineres af, hvor man kommer fra, men i stedet defineres af den indsats, man lægger for dagen.«

Hvad vil det sige at have succes?

»Jeg synes, at man har succes, når man er med til at skabe noget meningsfyldt sammen med andre. Så har jeg en god dag. Nogle gange tænker jeg over, hvorfor det er, at vi bliver så meget i tvivl om, hvorvidt vores samfund kan alt muligt, og jeg opfatter det som sådan en frygt for: ”Kan jeg overhovedet skabe noget, der har værdi?”. Fordi kvalitetsnormerne er så flygtige og strammes hele tiden. De fleste mennesker er drevet af at skabe noget. Det kan være på det frivillige plan, det professionelle, for at tjene penge, for at gøre verden til et bedre sted, redde hvalerne eller whatever. Man vil gerne skabe noget, der giver mening. Jeg oplever, at ligegyldigt hvem, man er eller hvor, man er i sit liv, så bliver man glad, når man skaber noget meningsfyldt. Jeg bliver mere glad, når jeg foretager mig noget sammen med andre.«

Hvad er dit bedste råd til studerende på RUC?

»Lad være med at være så bange for det hele. Helt seriøst, når jeg tænker tilbage på min tid som studerende, var jeg bange hele tiden. Bange for, om jeg nu fik læst det hele, om jeg ville bestå eksamenerne, om jeg nogensinde ville få et job, om jeg nogensinde ville få en kæreste, om jeg ville få råd til min bolig, penge til at tage på sommerferie. Nej, hvor var jeg bange for rigtig mange ting. Jeg kan huske første gang, jeg dumpede en eksamen, der troede jeg nærmest, verden gik under. I virkeligheden er ungdommen den tid i ens liv, hvor man kan tillade sig at begå flest fejl, og så går det sgu nok alligevel. Ikke fordi man bare skal være ligeglad. Men hvis jeg stod foran Joy anno 2000, så ville jeg sige: ”Prøv lige at lade være med at være så bange hele tiden.”. Det hele skal nok gå.«