Skal sikre lige adgang for alle
Ifølge Hanne Leth Andersen kan dette i så fald have en skadelig virkning på de studerendes muligheder for og motivation til at tage en længere videregående uddannelse, specielt for dem, der ikke har en stærk akademisk baggrund. Hanne Leth Andersen påpeger, at SU’en skal sikre, at alle har lige adgang til at gennemføre en uddannelse, og en omlægning af støtten til et studielån kan være negativt for de studerende; hvis man ikke kommer fra et akademisk hjem, vil risikoen ved at tage et lån og senere hen stå i gæld være større end for de studerende, der kommer fra et hjem, hvor uddannelse er en selvfølgelighed, argumenterer hun. Dermed kan man ifølge Hanne Leth Andersen ved sådan en omlægning miste de studerende, der ikke er så uddannelsesvante.
»Det er da et problem, at ordningen er dyr. Man må kigge på, hvad man får for pengene, og da lånet skal tilbagebetales under nogle særlige forudsætninger, så er det ikke sikkert, at staten vil spare på det. Derudover må man overveje, hvad man mister ved at gå over til sådan et system. Risikoen er at miste studerende, der ikke kommer fra hjem med tradition for uddannelse – og det er forkert i min optik. Selektionen bør handle om talent,« siger hun.
Samme synspunkt vedkender formand for Studenterrådet på RUC, Johan Hedegaard Jørgensen, sig. Vismændenes råd om at gøre SU’en lånefinansieret vil for ham føre til en social slagside i befolkningssammensætningen på uddannelserne ved, at der vil komme et skarpt skel mellem studerende fra familier med økonomisk stærke forældre, eller med længere videregående uddannelser, og studerende, der ikke har samme baggrund eller opbakning hjemmefra. Derfor vil den sociale mobilitet komme til at lide under Det Økonomiske Råds nuværende forslag, siger han.
»Det virker helt hul i hovedet at komme med sådan et forslag, for man vil få færre ind på universiteterne, og dem, der så vil droppe ud, er primært de studerende, der ikke har forældre til at bakke op om dem,« uddyber han.
SU-eksplosion skyldes pres
Denne diskussion er ikke ny. Flere af Folketingets partier har tidligere foreslået massive nedskæringer og omlægninger af SU-systemet, som for eksempel da V-regeringen i 2016 foreslog at nedsætte støtten med 20 procent og indføre et rentefrit lån i stedet, eller da S-R-SF-regeringen under Helle Thorning-Schmidt (S) i 2013 valgte at skære i SU’en.
Et nøgleargument for sådanne omlægninger skal ifølge flere af partierne findes i det faktum, at udgifterne til SU’en er steget gennem årene; i 2000 lå statens samlede udgifter for SU på 11,5 mia. kr. og er steget til 20,5 mia. kr. i 2017. Desuden er Danmark det mest generøse land i Skandinavien, når det kommer til uddannelsesstøtte.
Men for Johan Hedegaard Jørgensen er dette ikke et argument for at begynde at skære i uddannelserne eller i SU’en. Snarere skal årsagsforklaringen nemlig findes ét bestemt sted: Det sociale pres blandt unge til at tage en uddannelse.
»Grunden til, at SU’en er eksploderet, er, at man sætter unge ind på uddannelser, hvor de får SU, selvom de måske ikke ved, hvad de virkelig vil. Desuden har man også haft en ambition om, at flere og flere unge skal tage en videregående uddannelse. Så når man presser flere unge til at tage en uddannelse, vil det klart føre til en stigning i SU-udgifterne,” forklarer han.
Han uddyber videre, at udgifterne udelukkende virker høje i forhold til de generelle udgifter på universiteterne, fordi man fra politisk side har valgt at nedskære i uddannelserne som følge af effektiviseringskravet om at skære med 2 procent om året på det offentlige. Rent statistisk vil udgifterne til SU derfor virke høje, når der bliver skåret så massivt ned på uddannelserne, og der tilsvarende er flere, som starter på en universitetsuddannelse, forklarer Johan Hedegaard Jørgensen.
Hanne Leth Andersen er imidlertid usikker på, om dette er en passende forklaring for de store udgifter. Hun anerkender dog det store pres, som de studerende er udsat for i deres uddannelses- og karrierevalg, og at dette kan føre til, at mange vælger en universitetsuddannelse frem for andre typer af uddannelse. Derfor gælder det for hende som rektor om at kigge på kvalitet, når man skal diskutere forandringer i uddannelse. For hende opnår man dette bedst ved at sikre, at alle har lige adgang til uddannelse og ved at fremme talentet, motivationen og evnerne hos den enkelte.
Bøn til Ahlers: Se SU som investering
Den nye Uddannelses- og Forskningsminister, Tommy Ahlers (V), har tidligere udtalt sig kritisk om det danske uddannelsessystem og SU-ordningen. I 2013 betegnede han over for Djøfbladet universiteterne som en slags fabrikker, der uddanner for mange studerende. Derfor skulle universiteterne ifølge ham være mere elitære for at fastholde en vis kvalitet. På baggrund af dette kan det næppe overraske, at han ser konklusionerne i Det Økonomiske Råds udspil som værende ”spændende”, som han siger til Berlingske.
For Johan Hedegaard Jørgensen er der særligt én bestemt ting, som Tommy Ahlers må tage med i sine kommende overvejelser: Lyt til de studerende om deres erfaringer i hverdagen.
»Vi så gerne fra Tommy Ahlers side, at de studerende får medindflydelse og medbestemmelse, så man faktisk inddrager de studerende og lytter til os, når der tages vigtige beslutninger. Vi, såvel som de ansatte, ved jo mere om hverdagen på uddannelserne end politikerne,« siger han.
Hanne Leth Andersen supplerer, at det for Tommy Ahlers er vigtigt at få de tilgængelige økonomiske ressourcer til at strække sig til at udvikle konkurrencedygtige uddannelser i Danmark. Derfor er der en klar problematik forbundet med de store omkostninger til gratis uddannelse og SU-støtte. Men Hanne Leth Andersen håber på, at Tommy Ahlers fremover vil fokusere på goderne ved uddannelse frem for problemerne.
»Det er påvist gennem mange undersøgelser, at uddannelse og særligt flere kandidatuddannede er en økonomisk gevinst for samfundet. Og når Tommy Ahlers nu skal til at afveje, om han har råd til at give den SU, vil jeg da håbe, at han vil se det som en investering,« siger hun.
