‘RUC-forskere vinder pris: Plastik-forurening skal bekæmpes – og DU skal være med’

Artikel l 07.06.2018

RUC-forskere vinder pris: Plastik-forurening skal bekæmpes – og DU skal være med

Forskning

Artikel l 07.06.2018

7 min

Den kaldes populært for bæredygtighedens Oscar: Energy Globe Award. Nu har RUC-forskere hevet den danske udgave af prisen hjem for et projekt, der skal hjælpe med at fjerne de enorme mængder af plastik fra verdens have. Forskerne peger blandt andet på de lokale borgere som en del af løsningen.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

Dagens indkøb bæres hjem i en plastikpose. Vandet drikkes fra en plastflaske. Og aftensmaden pakkes ud af en plastbakke. Det er blot tre eksempler ud af en gennemsnitlig danskers mange daglige møder med plastik – et materiale, som er blevet en nærmest uundværlig del af vores hverdag inden for de seneste årtier. Men som samtidig er blevet årsag til en af de største miljømæssige udfordringer.

Plastik fra lossepladsernes bjerge, skrald smidt på stranden, ubehandlet spildevand og affald fra store skibe bidrager nemlig alt sammen til en hastigt voksende mængde af 80.000 tons plastik i havet.

Det samler sig i enorme såkaldte plastiksupper, som flyder rundt i havene og tager livet af dyreliv som skildpadder, fugle og fisk – og muligvis ender på menneskets borde igen i form af skadelige stoffer i fødevarerne.

Krigen mod plastik-truslen er gennem de seneste tre år blevet udkæmpet på RUC i et nyskabende forskningsprojekt ”Plastfri Roskilde Fjord”. Kampen har givet RUC-forskerne Kristian Syberg, Annemette Palmqvist og Thomas Budde Christensen den prestigefulde danske udgave af Energy Globe Award.

Det betyder at de, og samarbejdspartneren, miljøorganisationen Plastic Change, skal deltage i den internationale konkurrence sammen med projekter fra 181 andre lande.

Plastfri Roskilde Fjord er et projekt under Plastfrit Hav – et samarbejde mellem Plastic Change, Det Økologiske Råd og Plastindustrien.

Som del af den nye nationalpark ’Skjoldungernes Land’ fungerer Roskilde Fjord som model for, hvordan plastikforurening kan undersøges og takles i et naturligt økosystem, herunder hvordan lokalsamfundet kan beskytte deres lokalitet imod plastforurening.

Billedcredit: plasticchange.dk

Plastiksupper er en tragedie

RUC-forsker Kristian Syberg har selv set plastiksupperne på tæt hold under forskningsekspeditioner på Atlanterhavet og Stillehavet. Og de gjorde stort indtryk.

»Når man arbejder med det felt, som jeg har kastet mig over, så står man næsten altid i det dilemma, at det, som er det mest interessante fra et fagligt perspektiv, ofte er det mest tragiske fra et menneskeligt perspektiv. Sådan havde jeg det også med de prøver, vi indsamlede på vores ekspeditioner,« siger Kristian Syberg, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC.

»En del af løsningerne ligger lokalt. Projektet har vist, at lokalt engagement både kan skabe aktiviteter, der mindsker forureningen, som for eksempel strandrensninger, samt skabe en politisk bevågenhed, der kan få stor betydning på den lange bane.«

Kristian Syberg, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC.

Løsningen ligger også lokalt

Energy Globe Award roser projektet ”Plastfrit Roskilde Fjord” for at være et unikt foregangsprojekt. Det nøjes nemlig ikke med at identificere kilderne til forureningen og konsekvensen af den. Det hiver også fat i de lokale borgere. Gennem workshops skal beboerne langs Roskilde Fjord, og særligt de unge, lære om de største plastik-syndere. Bagefter kan de give det gode budskab videre som lokale ambassadører.

»En del af løsningerne ligger lokalt. Projektet har vist, at lokalt engagement både kan skabe aktiviteter, der mindsker forureningen, som for eksempel strandrensninger, samt skabe en politisk bevågenhed, der kan få stor betydning på den lange bane,« fortæller Kristian Syberg.

DE STØRSTE FORURENINGS-SYNDERE

80 procent af affald i havet stammer fra landbaserede aktiviteter:
Lossepladser
Industri
Udledninger fra stormflodsafløb
Ubehandlet spildevand
Turisme

20 procent kommer fra aktiviteter på havet:
Fiskeri
Containertransport
Færger og krydstogtskibe samt
offshore industri (olie- og gasplatforme)

Sætter pris på en bedre fremtid

Han håber, at forskningsprojektet og ikke mindst Energy Globe Award kan være med til at ændre kursen i fremtiden.

»Prisen er et tegn på, at andre mener, at det er en rigtig vej at gå. Derfor er det en vigtig pris for os,« siger han. Hvis vi ikke ændrer retning, så vil det få meget alvorlige konsekvenser for dyrelivet og miljøet, påpeger han. Men også for os.

Hvert år havner nemlig yderligere cirka 8. mio. tons plastik i miljøet. Omkring 70 procent af den plastik synker til bunds som såkaldt mikro-plastik. Det er bittesmå plastikstykker, som kan blive optaget i fisk og muslinger, fortæller miljøorganisationen og RUCs samarbejdspartner Plastic Change.

HVAD ER PLASTIK

Plast er oftest lavet af restprodukter ved raffinering af råolie. Herudover indgår cellulose, kul, naturgas og salt.

Cirka 5 procent af verdens olieforbrug går til plast.

Plastic Change ser derfor også nærmere på, om den store mængde af mikro-plastik fører til, at farlig kemi ender i havet. I havmiljøet findes nemlig allerede flere svært nedbrydelige kemikalier, som binder sig til plastikkens overflade som en magnet. Når dyr spiser mikro-plast, så spiser de derved også miljøgifte, som i sidste instans kan ende på menneskets spisebord.

»Det kan for eksempel være hormonforstyrrende stoffer,« forklarer RUC-forsker Kristian Syberg.

PLASTIKFORBRUG VISER ET LANDS VELSTAND

Et lands plastforbrug er en lige så god indikator for dets velstand som bruttonationalproduktet. Det vil sige, at jo rigere et land er, jo mere plastik forbruger det.

RUC-forsker Kristian Syberg har set plastiksupperne på nært hold på flere ekspeditioner. Billedcredit: Kristian Syberg

Vi skal indse alvoren

På trods af de enorme plastiksupper og på trods af store mængder plastik, som hvert år ender i miljøet, så er Kristian Syberg optimistisk omkring fremtiden. Der er stor bevågenhed om problemet, fortæller han. Og det er en stor fordel, at flere fronter går sammen for at finde en løsning, som det er tilfældet i projektet Plastfrit Roskilde Fjord. Både industri, miljøorganisationer og forskere.

Selv om vi er på rette vej, så er der dog langt igen.

»Vi skal være mere bevidste om, at vi eksisterer på et naturgrundlag, der ikke er uendeligt. Vi skal bruge mindre plast, men der er mange andre ting i vores liv, vi også skal overveje at ændre. Vi skal også tage et demokratisk ansvar for eksempel når vi stemmer. Og vi skal indse alvoren af de miljøproblemer vi står overfor – ikke kun i relation til plastforbrug,« lyder det fra forskeren.

BÆREPOSEN

Hvert år bliver der brugt omtrent en trillion plastikposer i verden. Det svarer til 31.000 poser per sekund.

Der er stor forskel mellem landene: I Danmark anvender den gennemsnitlige forbruger 79 plastikposer om året. For hele EU er tallet 198, mens det for USA er over 300. I USA har flere byer forbud mod plastikposer i supermarkeder, mens andre indfører afgifter på poserne, sådan som vi også har det i Danmark.

99 procent af plastemballagen (også plastikposer) fra danske husholdninger bliver genbrugt eller energiudnyttet. På EU-niveau er det tal cirka 45 procent.

»Vi skal være mere bevidste om, at vi eksisterer på et naturgrundlag, der ikke er uendeligt. Vi skal bruge mindre plast, men der er mange andre ting i vores liv, vi også skal overveje at ændre.«

Kristian Syberg, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC.

TIDSLINJE: FRA PLASTIK FANTASTIK TIL MILJØKATASTROFE

Plastik er ikke kun en synder. Materialet har været med til at revolutionere vores samfund og har bidraget til nye opfindelser og økonomisk vækst. Men nu skal regningen betales – plastikaffald udgør i dag miljømæssigt en kæmpe udfordring.
Læs plastikkens historie her:

Sprængfarlig opdagelse
I 1856 udtager den britiske opfinder Alexander Parker patent på den halvsyntetiske plast Parkesine. Den var baseret på celluloid, der udvindes af nitrocellulose. Det er også kendt som skydebomuld på grund af dets sprængfarlighed.

Et tilfælde opfinder polythylen
Den tyske kemiker Hans von Pechmann opfinder i 1899 ved et tilfælde det, der skal blive verdens mest udbredte plastik: Polythylen. Det sker gennem eksperimenter med den giftige gas diazomethan. Han kan dog ikke finde nogen anvendelse af produktet.

Formaldehyd som grundsten
Den belgiskfødte opfinder Leo Baekeland får patent på sit fuldsyntetiske plast-produkt Bakelit i 1907. Det dannes ved kontrollerede varmereaktioner med formaldehyd og fenol. Det er hårdt og skrøbeligt, har lav varme- og elektrisk ledeevne og kan modstå mange kemikalier.
Det var egnet til for eksempel billardkugler og håndtag til stegepander.

Endnu en tilfældig opdagelse
To kemikere, Eric Fawcett og Reginal Gibson, udsætter en blanding af ethylengas og benzaldehyd for meget højt tryk. Ved et tilfælde opfinder de således for anden gang polythylen i 1933. De har dog svært ved at gentage eksperimentet.

Poly-æraen indledes
Kemikeren Michael Perrin, leder af det britiske atombombeprogram under 2. Verdenskrig, videreudvikler Fawcett og Gibsons opfindelse og udvikler den første praktiske syntese af polyethylen i 1935. Det indleder 1930’ernes ”poly-æra”, hvor den ene nye plastforbindelse bliver opfundet efter den anden: Polystyren, polyamid (nylon), polyvinylchlorid (PVC) og polyurethan (PU).

Plast lover en lysende fremtid
Plast bliver verden over promoveret som et symbol på en lovende og velstående fremtid i 1950’erne. Det er massesamfundets materiale, som giver almindelig mennesker mulighed for at købe nye formgivne produkter.

Sygeplejerske opfinder stomiposen
Den danske sygeplejerske Elise Sørensen finder på at lave en kolostomipose i plast for at hjælpe sin kræftramte lillesøster i 1957. Det lægger grundstenen til virksomheden Coloplast, som i dag blandt andet producerer hospitalsudstyr.

Røreskål opkaldes efter Prinsesse Margrethe
Udstillingen ”Kvinde og Hjem” åbner i Forum under protektion af Prinsesse Margrethe. Den 21-årige prinsesse kan begejstres over blandt andet sæbeskåle, ringbind og salatbestik – og selvfølgelig plastfirmaet Rostis røreskål, som opkaldes efter hende.

Lego på banen
Lego udvikler i 1962 sin ABS-plast (Acrylonitril-Butadien-Styren), som stadig bliver brugt til fremstilling af LEGO-klodser i dag. I 2018 sagde et britisk studie, at især de røde og gule legoklodser fremstillet i 1970’erne indeholdt for store mængder af det giftige tungmetal kadmium. Senere studier har stillet spørgsmålstegn ved risikoen.

Plastik får nobelprisen
Kemikerne Karl Ziegler og Giulio Natta modtager nobelprisen i 1963. Det gør de for deres arbejde med polypropylen, en plast med bred anvendelse fra sportstøj til tagdækning og beton-armering.

Produktionen stiger:
1967: Produktionen af plastik på verdensplan er oppe på 25 millioner tons

… og stiger:
2014: Der bliver fremstillet over 311millioner tons plast på verdensplan. Kina er den største producent af plastik på verdensplan, tæt fulgt af Europa.

Plastiksuppe på størrelse med et kontinent
I 2018 flyder omkring 80.000 millioner ton af plastik rundt i verdens have. Det svarer til et areal på størrelse med Afrika.

Kilde: videnskab.dk og plasticchange.dk