Studenterrådet, som repræsentant for de studerende, har ligeledes rejst en kritik af den manglende medindflydelse i et skriftligt indlæg, og de stiller sig på de VIP-ansattes side i sagen.
»Vi er meget enige i den kritik, de ansatte rejser. Det er sådan set meget sigende, at formen på rapporten om medindflydelse kommer under kritik for ikke at inddrage dem, det handler om.
Vi mener, at det er særligt vigtigt at bevare den indflydelse, der er hos studienævnene. Det er netop sådan, man kvalitetssikrer sig i akkrediteringstider. Men nu er der nedsat en arbejdsgruppe. Så afventer vi den,« siger studerende og medlem af bestyrelsen (og indtil for nylig Akademisk Råd) Micky Winther Ronnenberg
Kritik af administrativ logik
Men også indholdet af redegørelsen møder kritik fra de ansatte, som for eksempel peger på universitetsledelsens beslutning om en nedjustering på 15 procent i omfanget på specialer og projekter, som en sag, der har været særligt hård for oplevelsen af medindflydelse hos de VIP-ansatte. Desuden peger VIP-medlemmerne af Akademisk råd på, at den administrative centralisering også har fået indvirkning på universitetsdemokratiets tilstand.
»Vi oplever, at medindflydelsen bliver klemt af de administrative logikker. Og det er ikke ment som en kritik af de administrative medarbejdere, som leverer en dedikeret indsats, ofte under stærkt arbejdspres. Det er derimod en kritik af den ensretning, der opstår, når en bestemt procedure trumfes igennem overalt, uden at tage hensyn til de fagligt begrundede ønsker, der måtte være lokalt. Det er en kritik, som peger på, at det mest effektive i administrativ forstand ikke altid er det, der skaber de mest frugtbare rammer for faglig udvikling af uddannelserne og undervisningen,« siger lektor Kirsten Hvenegård-Lassen, VIP-medlem af akademisk råd.
VIP-repræsentant i bestyrelsen, studieleder Bente Kjærgård, kan godt genkende den frustration, der tidligere har været over den meget tunge proces med mange høringer.
»Bestyrelsen er jo sammensat på en måde, hvor de eksterne medlemmer måske kommer fra organisationer hvor hierarkiet omkring ansvar og beslutninger er mere intakt, og processen omkring redegørelsen derfor forekommer meget tidskrævende og tung. Og det ER mange resurser, man har brugt på det. Samtidig er vi en vidensorganisation, og vi vil få svært ved at gennemføre forandringer, hvis vidensmedarbejderne ikke har medindflydelse,« siger hun.
Rektor: Ikke new normal
Og så langt er rektor enig med sin bestyrelse. Der skal udarbejdes en ny form på redegørelsen for medbestemmelse, men der er ikke tale om et ”new normal”, som de VIP-ansatte nævner i deres indlæg. Derimod har 2018, ifølge hende, været et helt usædvanligt år, med usædvanligt mange sager.
»Medindflydelse sætter jeg meget højt, og det er en af de ting, der gør os stærke på RUC. Derfor kan jeg også godt forstå frustrationen over beslutningen om 15 procent nedskæringer af projekters og specialers omfang. Det er rigtig ærgerligt, men det var nødvendigt, for at kunne gennemføre de nye censornormer. Det er ikke noget jeg tror, vi kommer til at se flere eksempler på. Jeg mener ikke, der er andre sager som den svære proces omkring censur,« siger hun
»Jeg hilser det velkommen, at der er en optagethed af, at det vil RUC gerne principielt. Vi følger selvfølgelig udviklingen som VIP-repræsentanter i Akademisk Råd,« siger Kirsten Hvenegård-Lassen og tilføjer:
»Jeg er ikke i tvivl om, at rektor er optaget af både VIP og studerendes medindflydelse, og selvfølgelig tager vi hende på ordet, når hun giver udtryk for, at nu er vi på den anden side af, at der bliver taget beslutninger på den måde.«
