Hvis I vinder valget, hvad er så det første, du vil fokusere på?

»Jeg har lyst til at sige, at det er, at man skal give de studerende mere tid og ro. Det er nok mit politiske hjertebarn. Man har presset de studerende for meget i forhold til at komme hurtigt gennem systemet, og det mindsker samtidig muligheden for fordybelse. 

Men, hvis jeg kun kunne vælge én ting, så ville det nok helt lavpraktisk være omgående at standse 2 procents-besparelserne, for de udhuler uddannelses-kvaliteten.«

Og så er der sådan noget som dimensioneringsplaner. Hvad skal der ske med uddannelser, som for eksempel ægyptologi, hvor arbejdsløshedsprocenten ligger på omkring 44-46 procent?

»For det første skal man gøre op med myten om, at unge bliver uddannet til arbejdsløshed. Det er rigtigt, at der er nogle, der går ledige et kort stykke tid, men de finder hurtigt vej ind på arbejdsmarkedet. For det andet mener jeg, at der er behov for en eller anden form for dimensionering. Jeg er socialist, og hvis man bare skyder folk med den samme uddannelse ud på et arbejdsmarked, så risikerer man, at lønnen trykkes, og at arbejdsvilkårene bliver dårligere. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor man er så bange for at tale om dimensionering. Man bør tale med institutionerne om de studie-linjer, hvor der er varig arbejdsløshed. Og så skal de have en periode, hvor de har mulighed for at rette ind. Hvis det så ikke lykkes, må man overveje, om uddannelsen fortsat skal være der.«

Der har også været en del debat om dimensionering af de engelsksprogede uddannelser. Udfordringen har været, at mange udenlandske studerende forlader Danmark efter endt uddannelse. Hvad mener du om dimensionering på engelsksprogede uddannelser?

»Det er hovedløst at lave den omtalte dimensionering på de engelsksprogede uddannelser, for den er lavet så unuanceret, at der bare er tale om et loft. For eksempel har man lukket nogle af de uddannelser, som handler om grøn omstilling, som vi virkelig har brug for i fremtiden.
Men der er et problem i, at mange tager hjem, og det er relevant at løse. Noget af det, som jeg hører de udenlandske studerende sige, det er, at de ikke har noget netværk, og at de ikke er gode til dansk.

Så det skal vi se på. Vi kan for eksempel stille dansk-kurser til rådighed, så de lettere kan komme ud på arbejdsmarkedet.«

Men er det ikke ok, at de vælger at tage hjem igen?

»Nogle vil altid tage hjem. Men lige nu er det for mange, der gør det. Jeg tror godt, at vi kan få flere til at blive, hvis vi tænker os godt om.«

Danske Studerendes Fællesråd (DFS) mener, at der er for meget fokus på karakterræs, blandt andet på grund af optagelsessystemet. Mener du, at det system skal ændres?

»Ja, det mener jeg, der er alt for meget fokus på karakterer, og man kan se, at de unge mistrives. Man ser også, at karakterer kan være med til at svække fagligheden, fordi studerende går mere op i at få en god karakter end i at lære noget.

Hvis man vil gøre noget ved ræset, så skal man ændre i optagelsessystemet, for det er det, der gør, at de unge har blikket stift rettet mod karaktererne. 

Man kan eksempelvis vælge at optage på baggrund af optagelsesprøver, som man gør det på nogle uddannelser på SDU. Det betyder også, at der kommer et mindre frafald, fordi folk er meget motiverede til at læse det, de søger ind på.«

Men vil optagelsesprøver ikke kræve mange ressourcer?

»Jeg tænker, at man kan starte med at indføre prøver på de uddannelser, der kræver et meget højt snit. Det vil betyde en langt mindre grad af jagt på de her høje karakterer. Man kan desuden se, at de uddannelser, der har ændret i deres optagelsesprocedurer, har mindsket frafaldet, og her er der således ressourcer at hente.«

Skal SU’en fredes? 

»Ja, det mener vi, at den skal. Der er en ret kraftig bevægelse lige nu, hvor jeg ikke synes, at for eksempel Socialdemokratiet toner rent flag. Der er blandt andet snak om, hvorvidt man skal kigge på SU’en på kandidaten og ændre den til et lån. Men jeg mener, at vi har et godt SU-system i Danmark, som er med til at sikre, at alle kan få en god uddannelse uanset hvor, de kommer fra.«

Minister Tommy Ahlers (V) har været ude med et talentudspil. Han mener, at der er for mange talenter, som bliver forbigået. Er du enig i, at er uddannelserne for jævne?

»Jeg synes, at det er helt vanvittigt at snakke om, at universiteterne ikke er gode nok til at løfte de enkelte talenter samtidig med, at man har skåret 20 milliarder (siden 2015, red.). Det første, man gør som uddannelse, når man skal spare, det er jo at kigge på de ting, man opfatter som noget ekstra. Og det er jo eksempelvis særlige, innovative miljøer.«

Der har været en del kritik af graden af de studerendes og ansattes medbestemmelse på RUC, og der har også været en kritik af, hvor god ledelsen er til at lytte. Det har afstedkommet en debat om, hvorvidt medbestemmelsen er dalende på RUC og andre universiteter. Er det noget, du kan genkende?

»Jeg kender ikke så meget til det ude på RUC. Men jeg ved, at den demokratiske medindflydelse er under angreb. Regeringen barslede jo på et tidspunkt med et forslag om, at de studerendes indflydelse i studienævnene skulle fuldstændig smadres. Og det har man allerede gjort i andre offentlige institutioner. Så jeg er meget bekymret for den tendens. Man skal kigge på, hvordan man kan styrke medindflydelsen decentralt, for der er en tendens til, at Christiansborg bestemmer for meget.«