Rektor Hanne Leth Andersen får her mulighed for at besvare nogle af de kritikpunkter, der er rejst fra medarbejder- og studenterside omkring beslutningsprocessen i den kommende kandidatreform.

RUC-ledelsen indledte arbejdet med den kommende kandidat-reform på et ledelsesseminar i starten af december. Den 7. februar meldte rektor Hanne Leth Andersen ledelsens planer ud via en mail til de ledende organer på RUC. Med rektors mail fulgte blandt andet ledelsen udkast til overordnede dogmer og faglige principper for de kommende kandidatuddannelser. De ledende organer på RUC har frem til 3. marts til at komme med høringssvar, og den 1. april vil bestyrelsen tage stilling til en samlet indstilling omkring kandidatreformen.

I en anden af RUC Papers artikler har flere kilder kritiseret, at organer som Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget ikke er blevet inddraget i det tidlige arbejde med kandidatreformplanerne, og at RUC-ledelsen først selv sætter det på møder i de to organer som selvstændige mødepunkter på møder i februar, efter at ledelsen har taget nogle afgørende beslutninger.

Hvorfor har i ikke inddraget Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget tidligere i processen?

»Som jeg ser det, skal processen først til at gå i gang her på det kommende seminar i Uddannelsesudvalget, det er det store startskud. Men det er rigtigt at vi har lavet et oplæg. Det  er den samlede ledelses oplæg til, hvordan det her kan være. Nu skal vi så i gang med drøftelserne,« siger Hanne Leth Andersen.

En anden kritik er gået på, at RUC-ledelsen ikke selv satte kandidatreformen på som dagsordenspunkt på et planlagt møder i Akademisk Råd i januar. Den kritik afviser rektor Hanne Leth Andersen, idet ledelsen havde planlagt at tage reformplanerne op på mødet under dagsordenspunktet ”Orientering om Strategi 2030, herunder den videre proces”.

»Vi havde det på, vi havde et punkt, der hed vores strategiprojekt, og der fortalte vi, både at vi arbejder på kandidatreform og på ny budgetmodel, det er elementer i det strategioplæg, som allerede er gået i gang. Budgetmodellen  hænger også meget sammen med kandidatreformen. Så bad Akademisk Råd om, at det blev et punkt for sig selv, og så havde vi en udemærke drøftelse,« forklarer Hanne Leth Andersen

Flere kilder kritiserer, at ledelsen har taget nogle radikale beslutninger om kandidatreformen, som ligger til grund for den videre diskussion af reformen, inden ledende organer på RUC bliver inddraget og at medarbejderne derfor ikke får mulighed for at påvirke beslutningerne, som ligger til grund for den kommende diskussion. Hvad er din kommentar til det?

»Ja, og det er vel fordi, nogle havde ønsket mere  end to måneder. fra vi lægger oplægget ud, og frem til at bestyrelsen skal træffe beslutning fordi ellers, så er det jo nu, at man er med – og stadig altså på det helt overordnede plan. Dernæst kommer hele udviklingsprocessen,« siger Hanne Leth Andersen.

De her dogmer, som I har lagt frem, står de til diskussion, eller er det nogle, som er lagt fast, og som er udgangspunkt for den videre diskussion af, hvor man skal hen?

»Det er vores oplæg. Men når ledelsen samlet lægger et oplæg frem, så er det klart, at det står vi på mål for, og at det er velbegrundet. Men når vi lægger det hele frem, så er det fordi, vi gerne vil have indspil til det. Der er meget, der skal drøftes. Det er jo et første oplæg til, at vi skal have en kandidatreform, som bestyrelsen så skal beslutte. Det er bestyrelsen, der beslutter, om man laver sådan en reform og hvordan den konkret skal se ud«.

En kilde har kritiseret, at medarbejdere i de ledende organer først bliver inddraget, efter at ledelsen har lavet oplæg til dogmer og faglige principper, som ledelsen ønsker skal ligger til grund for de kommende nye kandidatuddannelser. Hun bruger en RUC-analogi og påpeger, at det svarer til, at man i et RUC-projekt først kommer ind en måned inde i semestret, hvor problemformulering, metode, emnefelt og meget andet er lagt fast. Den analogi erstatter Hanne Leth Andersen men en anden.

»Det kan jeg ikke følge. Der er som sagt tale om et oplæg, som nu skal drøftes. Men det er klart, at når vi præsenterer et oplæg, som nok især for nogle på de mindre fag fremstår meget gennemgribende, så kan det skabe utryghed. Men det er vigtigt at understrege, at alle eksisterende forskningsmiljøer skal indgå i de fremtidige uddannelser,« forsikrer Hanne Leth Andersen.

En generel kritik fra mange af RUC Papers kilder har været, at de føler, der er meget kort tidsfrist til at behandle de fremlagte reformplaner og analyser. Medarbejderrepræsentanterne og de studerende i forskellige organer har godt tre uger, inden de skal komme med høringssvar til RUC-ledelsen. I de to af ugerne er der vinterferie og den tredje uge er der åbent hus på RUC. Kritikerne mener, at det gør det vanskeligt eller umuligt for medarbejderne at få tid til at mødes og give det fremlagte materiale en ordentlig behandling.

»Det er fordi, vi har lyttet til forskellige ønsker. Materialet blev sendt ud 7. februar til Uddannelsesudvalget, for at blive behandlet på mødet den 25. februar. Så har der være røster, der har bedt om, at vi også lod studienævnene udtale sig, og det gør så, at det ser mere presset ud for dem. Men det er sådan set, fordi at vi har ændret på processen, fordi folk bad om, at studienævnene også skulle komme med høringssvar. I forhold til, at Uddannelsesudvalget har fået materialet den 7. februar og skal behandle det den 25, så er det egentligt ok. Men jeg kan godt se, når vi så siger, at studienævnene også skal blive hørt, men i den tidsplan, vi havde lagt, så giver det lidt kortere tid,« siger Hanne Leth Andersen.

Hvorfor er det, at det skal behandles så hurtigt? Flere kilder har nævnt, at de mener, sådan en proces bør løbe over et halvt til et helt år, så man kunne få ordentlig tid til at dykke ned i tingene?

»Det her handler kun om at sætte rammen op omkring, hvad det er for noget arbejde, vi skal lave for at skabe RUC’s fremtidige uddannelsesudbud, som skal være på plads fra 2022-2023. Så det efterfølgende arbejde har vi forholdsvis god tid til, og vi har forlænget perioden, hvor vi skal beslutte, hvordan uddannelserne skal se ud. Men dogme-rammesætningen vil vi gerne have på plads, inden vi går i gang, og det er den, vi vil drøfte nu,« siger Hanne Leth Andersen.

Flere kritikere har peget på, at det de opfatter som ledelsens sene involvering af medarbejderne i kandidatreformprocessen er et udtryk for en topstyring og manglende medarbejderinddragelse i stil med den kritik, der i den senere tid har været på andre universiteter som Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Men Hanne Leth Andersen understreger, at RUC-ledelsen i det kommende arbejde er opsatte på at inddrage så meget som muligt.

»Her er det vigtigt at huske, at der kan være mange forskellige interesser på RUC, også fagene imellem. Det handler ikke om ledelsen, og så nogle kritikere. For vi ved også godt, at folk ikke er trygge ved, at alt er oppe i luften, så vi skal finde vej ind i, hvordan kan vi rammesætte den egentlige uddannelsesudvikling, så vi får en god proces. Vi vil gerne have alle med i skabelsen af de her tværfaglige uddannelser. I processen her handler det som nævnt om oplæg til en bestyrelsesbeslutning om at gå i gang med en reform, sådan som vi skitserer den. Her har vi inddragelse af Uddannelsesudvalget, Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget. Uddannelsesudvalget i første fase, og Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget i næste, i løbet af marts. Det er helt naturligt, at der ligger et klart og velbegrundet oplæg fra ledelsen, som så nu skal drøftes. Når vi dernæst forventer at gå i gang med at beslutte, hvilke uddannelser vi så skal have, bliver det også en balance mellem at vægte forskellige interesser,« siger Hanne Leth Andersen.