Coronavirussen, eller den såkaldte COVID-19, har vendt op og ned på danskernes hverdag og samfundets økonomi. Når snakken går på COVID-19, bliver det hurtigt til komplekse svar. Derfor har RUC Paper interviewet fire forskere, der repræsenterer hver sit fakultet på RUC, i forsøget på at gøre jer klogere. Det er Lone Simonsen, Jesper Jespersen, Katia Dupret og Pernille Almlund.

Læs også, hvad de andre tre forskere siger om alt fra regerings-tiltagenes effekt på smittespredningen,  til den psykologiske påvirkning, når hjemmet bliver arbejdskontoret, samt hvordan myndighederne har håndteret kommunikationen til borgerne.

Jesper Jespersen, professor emeritus i samfundsøkonomi ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

Hvordan vil COVID-19 påvirke den danske økonomi?

»Det er svært at udtale sig om, hvor negativ en påvirkning coronavirussen vil have på vores økonomi; men hvis man kigger på andre tilsvarende situationer, kan man komme nærmere et svar. Her tænker jeg specifikt på den internationale økonomiske krise, der ramte i 2008. Jeg vil ikke blive overrasket over, at der er en række paralleller. Med coronavirussens udbrud står vi over for en global recession, altså en økonomisk nedgang, hvor BNP vil falde i en række lande i Europa, og det vil smitte af på andre lande.

Under finanskrisen var det finanssektoren, som svigtede, men denne her gang er det den ukendte fjende (coronavirus red.), som gør, at vi må sætte tempoet ned; ikke kun med hensyn til at bruge penge, men også til at producere, fordi der er en række af de traditionelle økonomiske kanaler, som bliver bremset. Derfor minder det på mange måde om pengestrømme, som jo ikke forsvandt, men blev bremset på en række globale aktiviteter under finanskrisen i 2008/09.«

Lone Simonsen fra INM vurderer, at grænselukningen overhovedet ikke vil afhjælpe smittespredningen, så derfor er det en politisk beslutning. Men hvilke konsekvenser har grænselukningen for økonomien?

»Der er en afgørende forskel på, om man lukker grænserne for mennesker og/eller for varer. I dette tilfælde har man valgt at lukke det for mennesker, hvilket overvejende går ud over turist- og transportindustrien, og derfor må der også tages hånd omkring den industri. Det ville være helt anderledes forstyrrende, hvis man lukkede for varehandelen hen over grænserne. I den økonomiske vurdering skal man derfor groft sagt være opmærksom på, om det ”kun” er turist- og transportindustrien, der bliver ramt, eller om det er hele produktionskæder, som bliver forstyrret. Lige nu kører produktionssektoren stort set; i hvert fald, så det ikke er alarmerende. Men der er stadig en enorm usikkerhed omkring varerne, så vi må se tiden an.« 

Hvordan bliver økonomien på en institution som RUC påvirket af denne virus?

»I princippet behøvede denne virus ikke at ramme RUC’s økonomi, fordi den er en del af den offentlige sektor, og i den sektor, ikke mindst hvis man suspenderer budgetloven, har man mulighed for at oprette hjælpepakker til dens børn og institutioner. Når det så er sagt, så kunne man ønske, at de offentlige institutioners økonomi ikke var blevet skåret ind til benet de sidste fem år i en grad, så der ikke er særlig mange ”buffere” at falde tilbage på. Derfor er universiteterne også meget afhængig af de her STÅ-indtægter (statsligt tilskud, som fordeles ud fra antallet af beståede eksamener på universitetet). Og her synes jeg desværre, at vi må indse, at det nok ikke er en realitet, at man kan lave et afbræk i de studerendes undervisning og studieaktiviteter og så lave den samme STÅ-produktion til sommereksamen. Det må regeringen tage højde for. RUC’s økonomi, og velfærdsstaten i et større perspektiv, er blevet mere skrøbelig. Så igen siger jeg, at man skal suspendere budgetloven midlertidigt, fordi den vil begrænse hvor meget krudt, vi har i den finanspolitiske bøtte.«