May-Lis kommer normalt vidt omkring på Campus i løbet af en arbejdsdag. Hun er ansvarlig for rengøringen, driften af kantinen og vagtselskabet. Der er over 80.000 m2 der skal rengøres på Roskilde Universitet, så hendes arbejdsopgaver indebærer for det meste, at hun bevæger sig meget og er meget ude at møde ansatte i alle ender og hjørner af universitetet. Hverdagen er derfor blevet markant mere stillesiddende med Corona-hjemsendelsen, og der er blevet tid til ekstra opgaver foran skærmen. Men samtidig gnaver uroen og uvisheden om fremtiden.

Hvordan ser din arbejdsdag ud nu?

»Der er jo stadig lidt rengøring, som jeg prøver at dirigere rundt. Vi forsøger at gøre hovedrent i skabe og skuffer i køkkenerne – på biblioteket skal alle bøger og hylder med mere støves af. Selskabet har sendt et par stykker hjem, der var syge, vi ved ikke med hvad, bare for sikkerheds skyld. Og de kan jo ikke arbejde hjemmefra. Men fra universitetsledelsen har der været stort fokus på at hjælpe og holde hånden under de små private firmaer, der arbejder på RUC. Det gælder også rengøringen. Så noget at den hovedrengøring, vi normalt udfører sommerperioden, prøver vi at få ind nu. Vi har i sidste uge sendt rengøringen i udbud, så her har der været meget materiale, der skulle læses igennem. Der er også ekstra vagter på, og dem har jeg en del mere kontakt med, end jeg plejer. Så er jeg ved at få booking af Søminen lagt ind under Servicedesk. Så der skam er opgaver nok. Jeg prøver at holde en helt almindelig arbejdstid og sidder på min søns gamle værelse med min computer – men jo uden hæve/sænke-bord.«

Hvilke udfordringer er der hjemme hos jer?
»Vi har det jo ok. Vi er sunde og raske. Min datter på 13 går i 7. klasse på en privatskole, og der sidder lærerne klar hver dag med fjernundervisning. Min datter på 19 sidder hos sin far og arbejder på en større opgave på handelsgymnasiet, og min søn på 23 bor på Amager, hvor han arbejder hjemmefra hos Telia. Min mand arbejder også hjemmefra, og han har telefonmøder stort set hele dagen. Men heldigvis har vi et stort hus, så der er god plads til os alle. Og så kommer vi ud at gå nogen tur i skoven, eller bare ud i haven hver dag.«

Hvordan har du det?
»Jeg er nok ved at få lidt pip efterhånden. Jeg har sådan lyst til at gå en tur på campus. Og normalt sidder jeg i Campusdrift med alle gutterne der. Vi hører på hinandens udfordringer – og hjælper hinanden – der kan jo f.eks. ikke gøres rent uden lys på et toilet. I starten var det også svært, fordi jeg simpelthen var ked af det og bange. Jeg kom let til at græde og var meget påvirket. Det er nok det med det uvisse. Jeg kan ikke se min søn, og vi ved ikke hvor længe, det varer. Det er som at være med i en dårlig film, som man ikke ved hvornår ender. Jeg kan godt lide at have styr på tingene, og her kan jeg ingenting styre. Jeg havde fødselsdag den 25. marts – hvor jeg fyldte 48 år. Det var en mærkelig følelse – vi prøvede at holde Skype-middag med min søn og svigerdatter, men selv om det var hyggeligt, så er det jo underligt. Det er blevet lidt bedre nu; men det skræmmer mig, når man ser, hvad der sker i USA, Italien og Spanien. Man kan jo aldrig vide sig sikker, men jeg er meget, meget glad for at bo i Danmark – vores regering har været virkelig professionel. Det har universitetsledelsen på RUC også været. Det gør, at jeg føler mig tryg i forvisningen om, at de har styr på det. Når man ser sådan en som Trump – med sådan en som ham ved roret, ville jeg for alvor være bange.«