‘Om RUC Paper’ 

Om RUC Paper

RUC Paper er en uafhængig universitetsavis, der vender de sten, der skal vendes, for at vi kan være med til at skabe et bedre universitet. Vi ved, at den mest konstruktive kritik kommer indefra. Men vi vil også se ud – mod Christiansborg, mod udlandet, på samfundstendenser og hele universitetsverdenen.

“Vores indhold skal skabe debat, stolthed, solidaritet og forståelse for det at være RUC’er”

Hvad skal vi?

RUC Paper – Roskilde Universitetsavis skal skabe et bedre universitet

Det er den gode debat, der skaber et bedre samfund. Sådan er det også på RUC. RUC Paper sætter gang i debatten ved at efterprøve, undersøge og gå i dybden med emner, som vedrører universiteterne. Vi vil skabe debat, der rykker. Debat der oplyser. Debat der bidrager. Det skal klæde vores studerende og ansatte på til sammen at skabe et bedre universitet og undervisningsmiljø.

Hvad er vi?

Et nichemedie for universitetsdanmark

RUC Paper er ikke for alle. Vi fristes ikke til at bringe de ”nemme” overskrifter og overfladiske artikler. Derimod skaber vi interessant og tilgængeligt indhold, som vores læsere vil glæde sig til at fordybe sig i. Eksempelvis når de er i toget til og fra Trekroner eller i frokostpausen. Vi leverer stærkt, kritisk indhold om uddannelsespolitik og reformer, og vi sætter fokus på RUC-ledelsen, RUC-retningen og livet som RUC’er. Vi er først og fremmest en avis for alle på RUC, men målet er at række ud til hele universitetsdanmark.

En kritisk stemme – men altid med omhu

Vi er kritiske, når det giver mening. Som et uafhængigt medie kan vi løfte magtkritik. Vi går gerne op mod ledelsen på RUC, de studerende eller Christiansborg. I RUC Paper maler vi ingen glansbilleder, men perspektiverer og nuancerer. Vi tager vores rolle som et kritisk og uafhængig medie alvorligt.

Hvad gør vi?

Korteste vej til indflydelse

Alle kan få en stemme i RUC Paper. Vi er et rum for holdninger, meninger og nye perspektiver. Derfor holder vi åbne redaktionsmøder, hvor alle studerende og ansatte kan være med til at præge vores dækning. Gennem RUC Paper kan alle blive hørt i debatten. Vi er talerør for et bedre universitet, og vi er den korteste vej til indflydelse.

Vi omsætter brok til debat

Vi hører det i toget, i kantinen og på gangene – der er meninger overalt. Men ”brok” er godt, for det er udtryk for passionerede elever og undervisere, der går op i deres omgivelser. På RUC Paper vil vi bruge brokken som udgangspunkt til at finde ind til substansen. Vi perspektiverer den, så fordommene nedbrydes og omsætter den til konstruktive holdninger og debatter. Det skal være med til at udvikle RUC og ultimativt præge det danske uddannelsessystem.

Vi gør dig bedre

RUC Paper klæder RUC’s studerende og ansatte på med viden om og indsigt i universitetet – fra læringsmiljøet til arbejdsmiljøet. Vi gør læserne til bedre RUC’ere, ved at give indsigt i universitetet og hjælpe med at forstå systemerne bag samt, hvad de betyder for vores studerende og ansatte. Vi fungerer også som bindeled mellem forskningsmiljøet på RUC, vores studerende, ansatte og omverdenen ved at blandt andet at stille skarpt på den viden, der opstår på universitetet. RUC Paper er vejen til oplysning.

 

RUC Paper er tilmeldt pressenævnet

Redaktionen

Perry MacLeod Jensen

Journalist
macleod@ruc.dk

Julie Steenbuch Holt

Journalist

Katrine Juel Friis

Journalist
kjf@ruc.dk

Dejan Obretkovic

Fotograf
Dejan_Obretkovic@hotmail.com

Nadia Claudi

Journalist

Niels Overgaard Christensen

Journalist og tegner
Niovch@ruc.dk

Signe Bøtzau Paulsen

Skribent
boetzau@ruc.dk

Mette Rolan-Kjærsgaard

Chefredaktør
mekj@ruc.dk

Bidragsydere

Helle Jung

Journalist

Aida Kokanovic

Journaliststuderende

Rikke Ahm Hansen

Journalist
rahmh@ruc.dk

Allan Hougaard

Journalist
all.houg@gmail.com

Andrea Margrethe Dragsdahl

Journalist
anmadr@ruc.dk

Ene Esgaard

Grafisk Designer
ene@ene-es.dk