‘Fup, fakta og følelse i et faktaresistent samfund’ 
Artikel l 30.01.2018

Fup, fakta og følelse i et faktaresistent samfund

A
Aktuelt
Artikel l 30.01.2018
10 min
Illustration: Ene Esgaard
Første afsnit i serien om faktaresistens: Vi lever i en tid, hvor videnskabelige fakta bliver sat på prøve. Hvor kendsgerninger bliver mødt med trusler, manipulation og ignorance. Og hvor begreber som fake news, cherry picking og alternative fakta vokser som ukrudt. Men hvorfor er vi mennesker begyndt at sætte følelse over fakta? Og er det overhovedet nyt?

Skrevet af

Lise Blom

Freelancejournalist

Mette Wallach

Freelancejournalist

».. vi har jo ikke dødsstraf i Dk vel da, men jeg mener du og andre der opfordrer mennesker til at sprøjte noget ind som hverken du eller jeg i virkeligheden ikke ved hvad er, ind i deres små babyer og der sker noget med barnet, da skal DU straffes hårdt.. Du kan gøre hvad pokker du vil med dit eget liv men hold dig fra hvad andre mennesker skal gøre ved deres og deres børn liv.«

Beskeden var fra en ukendt Hanne. Thomas Søbirk Petersen er ph.d i filosofi fra Københavns Universitet og professor (mso) i etik ved RUC. Han arbejder rationelt og videnskabeligt og er fortaler for børnevaccinationsprogrammet. Tydeligvis modsat denne Hanne, der langt fra er den eneste faktabenægtende person, Thomas Søbirk Petersen, har været nød til at forholde sig til i sin professionelle, videnskabelige karriere. Og hun bliver garanteret heller ikke den sidste.

Når følelse er lig med fakta

For Hanne er et godt eksempel på, at vi bevæger os ind i et samfund, hvor fakta og følelse er ligestillet. Et samfund, hvor man kan finde svar på alt, hvad man søger og endda kan finde præcis den forklaring, man ønsker. Et samfund, hvor millionvis af forskellige informationer bombarderer os hver dag.

For at blive klogere på fænomenet har vi spurgt ph.d studerende ved Aarhus Universitet, Simone Seflands Pedersen. Hun forsker i postfaktualitet i projektet “Hvordan ved du det?”

»Fakta er blevet et politisk og videnskabeligt kampbegreb i den offentlige sfære,« siger hun og forklarer, at kampen handler om, hvem vi kan stole på, og hvem der har autoritet til at formidle viden i offentligheden.

»I den offentlige sfære kæmpes der intensivt om, hvilke fakta, der er valide, og som vi skal forholde os til. I den politiske debat og i forhold til videnskabsformidling er det længe siden, det er blevet diskuteret så meget som lige nu.«

Hvad der karakteriserer faktaresistens forklarer professor i formel filosofi på Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks. Han er leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet og forsker i alt fra informations-, og forskningsbobler til Twitter- og Facebookbobler.

»Et samfund, hvor opportune narrativer står i stedet for fakta og danner grundlaget for overvejelse, beslutning og handling,« siger han og forklarer, at et faktaresistent samfund altså er et samfund, hvor de gode fortællinger spiller en større rolle end kendsgerninger.

Men ifølge Vincent F. Hendricks og Simone Sefland Pedersen er det ikke nyt, at folk underkender kendsgerninger og foretager motiverede rationeringer.

Beskeden poppede op på Thomas Søbirk Petersens telefon, og var fra en ukendt Hanne

(Illustrationen er en rekonstruktion)

Historisk retssag mod forsker

Helt tilbage i starten af 1600-tallet argumenterede videnskabsmanden, Galileo Galilei, at Jorden ikke er centrum i universet. Det særlige ved Galilei var, at han som videnskabsmand insisterede på sin ret til at fortolke verden på grundlag af sine observationer. Det talte imod, hvad der stod i Biblen, og alt det man hidtil havde troet på. Galilei mente ikke, at man skulle læse Biblen bogstaveligt og påpegede, at den gamle bog ikke var i stand til at forklare os, hvordan naturen hang sammen. Det skulle der naturvidenskab til. Og derfor fik Galilei forbud mod at udtale sig, forklarer Kasper Risbjerg Eskildsen, som er lektor i Videnskabshistorie på RUC. Da Galilei ikke overholdt forbuddet, blev han dømt for mistanke om kætteri og sat i husarrest. Retssagen viste, at magthaverne og den katolske kirkes interesser følte sig truede af Galileis videnskabelige arbejde, men sagen gør også noget andet synligt: Videnskab kræver en omfattende arbejdsindsats, specialiseret udstyr og særlige evner og færdigheder, som almindelige mennesker ikke har adgang til.
»Så skulle man stole på Galilei, skulle man stole på det arbejde, han havde udført,« siger Kasper Risbjerg Eskildsen og forklarer, at tilliden giver videnskaben autoritet til at omfortolke verden. I hvert fald i princippet i den vestlige verden. Helt anderledes ser det ud i totalitære regimer, hvor magthaverne har svært ved at acceptere videnskabens autoritet, hvis de udfordrer regimets sandhed.

Kampen om pladsen som universets centrum er heldigvis overstået for de fleste

I Kina er der for nylig strammet op på, hvad videnskabsfolk må sige, og det er eksempelvis lykkedes for regimet at få det store videnskabelige forlag Springer til at censurere videnskabelige artikler, så for eksempel omtale af massakren på Tiananmen-pladsen bliver fjernet fra kinesiske udgivelser.

Og i Vesten har vi også gennem tiden oplevet, at økonomiske og politiske interesser kan få indflydelse på videnskabelige opdagelser. Det skete for eksempel, da videnskaben for over 50 år siden fastslog, at det var sundhedsskadeligt at ryge. Da gik tobaksindustrien ind i en kampagne for at underminere videnskabens troværdighed, og den videnskabelige evidens blev undermineret til fordel for industriens interesser.

Alternative fakta er det sidste nye

I nutidens Danmark har politikere som Karsten Lauritzen (V) stadig svært ved at stole på forskning, der er relateret til tobak . Hans folketingskollega Peter Skaarup (DF) er helt åben om, at fakta ikke skal sættes over følelse, når det kommer til lovgivning. Og i USA har Trumps administration introduceret begreberne alternative fakta og alternative kendsgerninger, da den berettede om et rekordstort antal deltagere ved Trumps indsættelsesceremoni

Trump og hans administration er fortsat med at argumentere med alternative fakta overfor naturvidenskaben i blandt andet spørgsmålet om menneskabte klimaforandringer.
For videnskaben og især naturvidenskaben er det en alvorlig udfordring. Efter naturvidenskabens gennembrud har man kunnet udfordre videnskabelighed, men man gjorde det på videnskabelige præmisser, inden for en videnskabelig ramme og med samme forståelse af, hvad der er valid forskning.

»Det, man ser med Trump-administrationen, er en ideologisering af fakta, hvor fakta ikke behøver stamme fra videnskabelig valideret viden, men skal stemme overens med et ideologisk eller strategisk standpunkt. Trump-administrationen udfordrer hyppigt videnskab udenfor videnskabelige præmisser. Når præsidenten forbinder vacciner med autisme eller ikke anerkender global opvarmning, taler han uden interesse i, hvad en videnskabelig ramme er, og hvad akademiske miljøer betragter som valid forskning,« forklarer Simone Sefland Pedersen.

Vi vælger fakta, der bekræfter os

En nærliggende tanke kunne være, at folk – såsom Trump – der benægter fakta ikke er tilstrækkeligt informerede eller ikke forstår resultaterne. Men det er hverken et tegn på dumhed eller uintelligens, at Trump benægter fakta. Det mener i hvert fald Bjørn Hallsson, Ph.d.-studerende, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet og Klemens Kappel, der er lektor samme sted. De argumenterer nemlig, at det er menneskets indbyggede måde at tænke på – kognition – der får os til at nå frem til en række formodninger om verden omkring os, der bekræfter vores sociale tilhørsforhold, identitet og verdensbillede. Det kaldes navne som confirmation bias, identitets-beskyttende kognition eller motiveret tænkning.

Bjørn Hallsson og Klemens Kappel skriver i en artikel udgivet af Videnskab.dk, at hvis vi læser om et studie, der går imod vores formodninger, vil vi have en tendens til at bruge relativt mange kognitive ressourcer på at lede efter fejl i studiet, der tillader os at affeje resultaterne. Men hvis vi omvendt læser om et studie, hvis konklusion støtter vores formodninger, vil vi bruge vores kognitive energi på at bekræfte, at det er et fortrinligt studie. Fakta-fornægtere er dermed hverken dummere eller mindre intelligente end gennemsnittet, men blot mennesker med naturlige tankeprocesser, argumenterer Bjørn Hallsson og Klemens Kappel

Confirmation bias, identitets-beskyttende kognition eller motiveret tænkning er alle begreber, der betyder, at vi mennesker har en tendens til at søge, favorisere og tro på information, der bekræfter vores eksisterende formodninger eller hypoteser. Det ses i særlig grad i politik, hvor teorien om politisk motiveret tænkning beskriver, hvordan vælgere fortolker virkeligheden, så det parti, de i forvejen støtter, stilles i det bedst mulige lys. Frem for at stemme ud fra en vurdering af, om partierne i den forgangne valgperiode har løst landets problemer.

Barn af oplysningstiden

Dertil påpeger Vincent F. Hendricks, at det faktaresistente samfund på paradoksal vis er vokset ud af oplysningstiden fra 16-1800-tallet, hvor videnskabelige fakta netop vandt frem over eksempelvis religion.

»Det faktaresistente samfund er en konsekvens af vores informationstidsalder, der rider på ryggen af en oplysningstid, hvor ideen var, at jo mere information du har, jo mere kvalificerede beslutninger kan du tage,« siger Vincent F. Hendricks. Men i vores tidsalder – hvor informationer løber frit på internettet og navnligt på de sociale medier – er der ifølge Vincent F. Hendricks information overload. I de gode gamle dage, hvor kun de traditionelle medier var borgernes vindue til at forstå verden, var det journalisterne, der udvalgte hvilken information om verden, borgerne skulle have.

»Journalistikken skulle lede til kvalificeret beslutningsdygtighed blandt borgerne, men i dag hvor alle kan komme til orde i den offentlige debat, har det stor betydning for, hvilke fortællinger der får lov at leve og hvilke der ikke har en chance. Når alle har adgang til information og alle har adgang til den offentlige debat, er der grobund for manipulationer med information, fake news samt cherry picking i mere systematisk grad,« siger Vincent F. Hendricks. Men problemet er ikke kun mængden af information.

»Vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor valutaen ikke længere handles i viden men i opmærksomhed. Og når opmærksomhed er en begrænset ressource, begynder du pludselig at skalte og valte med, hvilken information du gider bruge tid på, og om den information hænger sammen med din generelle livsopfattelse,« siger Vincent F. Hendricks.

Fakta i flertal

Vi finder altså de fakta, der kan bekræfte vores identitet, og internettet giver os mulighed for ikke bare at finde viden, mens også at dele vores opfattelse af fakta. Det kan være på debatter på traditionelle medier, på mere eller mindre obskure nichemedier og på sociale medier, hvor der for eksempel bliver argumenteret for, at jorden er flad.

Når alle kan komme til orde, bliver netop opmærksomhed en knap ressource, som man vil bruge alle kneb for at få, påpeger Vincent F. Hendricks. Simone Sefland Pedersen mener dog ikke, at udfordringen bunder i, at borgerne ikke længere tror på videnskabsfolk og eksperter. Det er snarere, at der nu er flere forskellige forståelser af fakta i spil. Videnskabsmanden i sin hvide kittel er ikke nødvendigvis øverst i videnshierarkiet længere. I mange tilfælde er viden fra en førstehåndskilde nu mere legitim.

»Den viden, vi selv har fundet i sociale og nichemedier på internettet, bliver i højere og højere grad brugt til at gennemtrumfe som den valide viden og brugt til at lukke en debat.«

Som eksempel peger hun på debatten om HPV vacciner. I 2016 stod vaccinationsprogrammet nærmest stille, og det skyldtes ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at det postfaktuelle havde sneget sig ind på sundhedsområdet.

»Søren Brostrøm beskriver, hvordan en del patienter søger viden om vaccinen på nettet, hvor der florerer historier fra kvinder, der har oplevet bivirkninger. Patienterne lader sig overbevise om, at vaccinen giver bivirkninger, selvom Sundhedsstyrelsen oplyser om det modsatte. Det betragter jeg som et godt eksempel på, at videnshierarkier udfordres,« siger Simone Sefland Pedersen.

To forskellige typer fakta er ifølge Simone Sefland Pedersen værd at lægge mærke til i dette eksempel. »Den første type viden er den, Sundhedsstyrelsen repræsenterer, og den anden type viden er de personlige erfaringer. Umiddelbart skulle man tro, at den første type viden ville stå som de dominerende fakta, men Brostrøm beskriver, hvordan den type videnskabeligt validerede fakta oftere og oftere bliver udfordret af personlig erfaring uden videnskabeligt grundlag. Når visse patientgrupper stoler mere på det sidste, ser man en forskydning i faktabegreber og videnshierarkier.«

»Det er et dilemma, hvilke fakta man skal vælge at stole på. En forælder, der skal rådgive sit barn, kan let blive i tvivl i valget mellem kolde videnskabelige fakta og de personlige historier, som alle kan få ondt i maven af,« siger hun.

Hun forklarer, at når man søger så selektivt og subjektivt efter viden, kan man gøre sig resistent overfor nogle typer fakta.

»Det skaber et autoritetstab for vidensinstitutioner og for folk, der tidligere har haft monopol på at formidle viden om politik, sundhed eller videnskab. Forskerens rolle bliver mere kompleks, fordi vedkommendes legitimitet ikke længere er selvskreven,« siger Simone Sefland Pedersen.

 

Ordet fakta kommer fra det latinske factum, som betyder en handling, en dåd. Det bliver brugt til at beskrive en virkelighed, der er fastslået gennem iagttagelse eller ved fuldgyldigt vidnesbyrd. Ordets synonym er kendsgerning.

"Vi lever i en iskold verden hvor penge er gud og hvor mennesker vil gøre alt for rigdom, så jeg synes du skal stoppe med at føre dig frem på bekostning af menneskeliv og ellers holde dig til det du ved noget om, hilsen Hanne"

Hanne

Benzin på bålet eller det modsatte?

I starten af kapitlet mødte vi Hanne, der skrev en privat besked på Facebook til forskeren Thomas Søbirk Petersen. Hun slutter sin besked med netop at stille spørgsmål ved hans autoritet som forsker og videnskabsperson. Den lyder sådan her:

»Vi lever i en iskold verden hvor penge er gud og hvor mennesker vil gøre alt for rigdom, så jeg synes du skal stoppe med at føre dig frem på bekostning af menneskeliv og ellers holde dig til det du ved noget om, hilsen Hanne«

Som forsker og debattør af etiske, politiske og videnskabelige emner har Thomas Søbirk Petersen været centrum i mere end en shitstorm. Vi spørger ham, hvordan den tiltagende faktaresistens påvirker ham. Måske er det den benzin, der får ham til at insistere endnu mere på videnskabelige fakta og rationel tænkning? Eller også gør det ham trist og mindsker hans lyst til at forske i emnet? Svaret er et af den slags, der kommer med pauser og suk undervejs.

»Du bliver ikke altid populær, når du udfordrer vanetænkningen eller kritiserer folk, som er overbeviste om, at de har ret. Men det ser jeg generelt som videnskabsfolks opgave,« siger han først.

»Men jeg er ikke sådan en teflonperson. Jeg synes ikke, det er spor rart. Det gør, at jeg holder mig tilbage for nogle områder,« erkender han også.

»Lad mig sige det på den måde, jeg har kun en vis afgrænset tid tilbage i mit eget liv, så jeg vil vælge forskningsprojekter, jeg synes er rigtig vigtige og sjove.«

Trusler og tab af autoritet for videnskaben? Vi spørger, hvad faktaresistens kan betyde for videnskaben og for forskerne. Hvilken betydning har den hårde tone i debatten, hvad sker der, når de sociale medier går i panik over et forskningsresultat og kan matematiske udregninger bruges til legitimere tvivlsomme politiske projekter? Læs med i næste kapitel, hvor vi møder en række forskere på RUC og hører om deres oplevelser af faktaresistens.