‘Videnskabens marcherende forsvarer’ 
08.02.2018

Videnskabens marcherende forsvarer

A
Aktuelt
08.02.2018
8 min
Illustration: Ene Es
Andet afsnit i serien om faktaresistens: Det faktaresistente samfund er over os. Men hvordan påvirker det forskerne, når genstanden for deres arbejde, nemlig videnskaben, er sat under pres? Mød tre forskere, der på forskellig vis har mærket faktaresistens tæt på.

Skrevet af

Mette Wallach

Freelancejournalist

Lise Blom

Freelancejournalist

’18 stykker plastik per liter drikkevand. Det er alarmerende.’

Sådan lød et af de mange opslag, som mødte Annemette Palmqvist, da hun en dag i september 2017 tjekkede sin Facebook derhjemme. Annemette Palmqvist er lektor og viceinstitutleder på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC, og opslaget overraskede hende:

»Jeg blev faktisk chokeret over reaktionerne på opslaget,« siger hun.

Annemette Palmqvist har arbejdet med miljøfremmede stoffer siden 1999, hvor hun startede sin ph.d. på RUC. Først forskede hun i olieforurening og derefter pesticider. Og de seneste tre år er hun dykket ned i problematikken omkring mikroplast i jordmiljøet.

Vi møder Annemette Palmqvist i laboratoriet i RUC’s nye hvide laboratoriebygning for at finde ud af, om hun i naturvidenskaben har oplevet faktaresistens. I første kapitel af serien om det faktaresistente forklarede en række eksperter, hvad faktaresistens er, og hvilken betydning faktaresistens kan have for udviklingen af vores samfund og for os som mennesker.

Hvordan ser faktaresistens ud set fra videnskabsfolkenes vinkel? Det søger vi svar på i dette kapitel.

I sin forskning i mikroplast undersøger Annemette Palmqvist, sammen med studerende og kolleger, bl.a. regnorme for at finde ud af, om de bliver påvirket af mikroplast i jorden. Indtil videre har de fundet, at regnormenes adfærd ændrer sig ved relativt høje forekomster af mikroplast.

»Vi ser en tendens til, at regnormene ikke er lige så hurtige til at grave sig ned,« siger hun og fortæller, at udenlandske studier viser, at mikroplast også kan have en negativ indvirkning på regnormenes vækst og overlevelse. Studierne og dermed den faktuelle viden på området er dog stadig for begrænset til at konkludere noget endegyldigt, og det samme er den faktuelle viden omkring mikroplast i det danske drikkevand, mener Annemette Palmqvist. Da hun læste opdateringen på Facebook, klikkede hun sig derfor videre ind på artiklen og læste nærmere. Det tvivler hun på, at der er mange, der gjorde, taget panikken i betragtning. Der var rigtig nok et studie fra Cphbusiness Laboratorie og Miljø, der påviste mikroplast i dansk drikkevand, men der stod intet om konsekvenser eller alvorlighedsgrad.

»Hvis man dykker ned i mikroplast-litteraturen, hvilket de færreste formentligt vil gøre inden de reagerer på et Facebook-opslag, vil man opdage, at der er andre aspekter af mikroplast-forureningen, vi sandsynligvis bør være mere bekymrede over end mulig mikroplast i drikkevand,« siger Annemette Palmqvist.

»Jeg bliver bekymret, når der kan opstå panik på baggrund af en Facebook-opdatering om mikroplast i vores drikkevand. Gennem mit arbejde med mikroplast ved jeg, at vi indånder masser af plastikfibre hver dag, fordi vi går med tøj, der er lavet af polymerer (en slags plastik, red.). Og vi drikker også plastikfibre, når vi har en kop kaffe stående i et lokale, hvor der går andre mennesker forbi. På den måde kan et enkelt studie komme til at fylde for meget,« siger hun. Når Annemette Palmqvist undersøger jordprøver for mikroplast, har hun altid en åben petriskål stående ved siden af, netop for at korrigere for alle de plastikfibre som uundgåeligt havner i prøverne.

»Jeg har for sjov prøvet at notere antallet af mennesker, der går ind og ud af laboratoriet, når jeg analyserer jordprøver, og jeg kan konstatere, at der er en positiv sammenhæng mellem antal mennesker og mængden af mikroplast i den åbne petriskål.«

Senere på dagen i september sidste år diskuterede Annemette Palmqvist den ‘gruopvækkende’ Facebook-opdatering med en specialestuderende og en laborant på Institut for Naturvidenskab og Miljø. De havde begge hørt rygter om det panikskabende plastik-studie.

»De havde endda hørt nogen snakke om, at de ville begynde at købe kildevand på plastikflasker for at undgå at drikke vand fra hanen. Og så bliver studiet om mikroplast i vores drikkevand pludselig kontraproduktivt, fordi det forurener meget mere, at vi køber engangsflasker af plastik,« siger Annemette Palmqvist.

Miseren med de 18 stykker mikroplastik per liter dansk drikkevand blev taget helt op til ministerniveau, da de øvrige partier i Folketinget kaldte Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen, i samråd. Og ministeren igangsatte et projekt, der nu undersøger problemet. Som forsker og videnskabsperson har Annemette Palmqvist kun hovedrysten tilovers for den prioritering. Hun så hellere, at man igangsatte en mere gennemtænkt og koordineret prioritering af forskningen på området frem for ad hoc-undersøgelser efterhånden som der dukker mere eller mindre dokumenterede problematikker op.

»Det er en meget lille og ikke den mest presserende del af plastikproblematikken. Personligt tænker jeg, at pengene kunne være brugt bedre,« siger hun.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen satte i september gang arbejdet med at undersøgelse om der kan være mikroplast i dansk drikkevand.

Debatten bliver hårdere

I nogle tilfælde kan faktaresistens endda have personlige konsekvenser for en forsker. Det så vi i kapitel 1, hvor filosof og forsker Thomas Søbirk Petersen blev truet i private beskeder på sin Facebook-profil efter et debatindlæg om vaccination på Politiken.

For netop vaccination kan bringe sindene i kog på de sociale medier. Resultatet er, at mfr børnevaccinationsprogrammet er blevet kontroversielt på trods af, at omkring 90 procent af alle forældre vaccinerer deres børn og finder det sundhedsmæssigt forsvarligt og moralsk rigtigt at lytte til læger og sundhedsvidenskaben.

»Men en gruppe konspiratorisk anlagte modstandere af vaccination samler sig på sociale medier, hvor de kan dele deres synspunkter og fortællinger. De galvaniserer hinanden mod fakta med en masse anekdoter og historier om folk, der er blevet skadet ved vacciner. Det er ikke for at sige, at der ikke er folk, der bliver skadet af vacciner. Det er der. Men det er op imod, at vi kan redde mange flere børn, der ellers ville blive smittede med alvorlige sygdomme, som vi let kan forhindre,« forklarer Thomas Søbirk Petersen og berører hermed et eksempel på confirmation bias. Et begreb, der blev introduceret i det tidligere kapitel.

Som forsker og debattør har Thomas Søbirk Petersen gennem årene oplevet, hvordan tonen i debatten er blevet hårdere og hårdere. Den uforsonlige tone har betydning for, hvilke projekter han overvejer at forske i, og det har samtidig også betydning for hans formidling af forskningsresultater.

»Der er ting, jeg ikke vil bruge så meget tid på at formidle om som for eksempel vacciner.

Jeg vil ikke ind i fora, hvor jeg er den eneste, som mener, at vaccination generelt set er en god ting. Før i tiden sagde jeg; bare kom an. I dag er tonen så hård, at jeg må sikre mig et minimum af lydhørhed,« forklarer han og oplyser, at han fortsat vil forske i kontroversielle emner.

Tabu og faktaresistens går hånd i hånd

Et andet kontroversielt forskningsemne, som Thomas Søbirk Petersen endnu ikke er blevet bekymret for at debattere er doping i sport. Her har han oplevet, at emnet er så tabubelagt, at man end ikke kan diskutere åbenlyse kendsgerninger. Thomas Søbirk Petersen argumenterer for, at man i højere grad bør acceptere doping og lade være med at forbyde sportsfolk at tage det.

»Vi kan diskutere, om prostitution, cannabis og sågar aktiv dødshjælp skal være strafbart eller ej. Men ingen vil diskutere, om idrætsorganisationer bør have lov til at straffe atleter, der anvender præstationsfremmende stoffer. Folk siger, at doping er sygt, og det er forkert. Men fakta er, at det ofte drejer sig om midler, som du og jeg gerne må anvende, mens atleter ikke må,« siger Thomas Søbirk Petersen og forklarer, at han dermed mener, at debatten har taget et sving ud på et sidespor, hvor kendsgerninger fylder mindre end etik og moral.

Hvad må du tage, når du dyrker sport på konkurrenceplan?

Lovbekendtgørelse nr. 1168 af den 7. november 2015

Et forsvar for fakta

En videnskab, som er notorisk kendt for at være blottet for al følelse, moral og etik er matematikken. Men lad os nu se, om ikke også den videnskab er under angreb? Carsten Lunde Petersen er forsker og studieleder på matematik på RUC. På hans kontor hænger to whiteboards med fragmenter af delvist udviskede matematiske udregninger. De fint svungne linjer, tal og parenteser ligner en elegant ornamentik. Men matematik kan ikke kun se kreativ ud, den naturfaglige videnskab kan åbenbart også bruges på en alternativ og særdeles kreativ måde, har Carsten Lunde Petersen med ærgelse erfaret.

Han oplever nemlig, at politiske og økonomiske interesser bruger hans fag til at legitimere deres initiativer. Med matematiske modeller laver Carsten Lunde Petersen og andre matematikere avancerede beregninger, der kan forudse fremtiden, og det er typisk de forudsigelser, politikere bygger deres politik på. Sådanne modeller lærer man som matematikstuderende på Roskilde Universitet at bygge. Men man lærer også at gennemskue modellernes rækkevidde og genkende, når en matematisk model bliver trukket langt ud over, hvad den egentlig kan bære, forklarer Carsten Lunde Petersen og påpeger, at matematiske modeller da også er særdeles legitimerende, når man vil sælge et politisk budskab.

»Man får et regnestykke til at ligne fakta og bruger det til at få sit budskab ud,« forklarer han og giver et eksempel fra en nylig debat, der kredsede om, hvorvidt offentligt ansatte tjente mere end privatansatte.

»I denne debat har man udelukkende kigget på en periode, hvor offentlige lønninger er steget mere end de private. Så det er det indtryk, man sidder med som borger. Men hvis man var gået lidt længere tilbage i tiden, ville man kunne se, at der var et kæmpe efterslæb,« fastslår Carsten Lunde Petersen.

Det bekymrer ham, at en ellers positivistisk videnskab som matematik misbruges. Derfor gik han en kølig forårsdag i 2017 på gaden for at vise sit standpunkt. Carsten Lunde Petersen havde særligt følt behov for at være med i marchen efter, at præsident Trump var kommet til magten i USA. Den amerikanske præsident bliver af mange set som vores samtids galionsfigur, når alternative fakta, postfaktualitet og fake news kommer på banen. ‘Fordi fakta ikke er til forhandling’ havde Carsten Lunde Petersen skrevet på March for Science-hjemmesiden, og han støtter fuldt og fast initiativets budskab, som lyder; ’The tendency of policymakers to reject overwhelming evidence is an urgent and critical matter. It is time for people who support scientific research and evidence-based policies to take a public stand and be counted.’

Men på vej til Niels Bohr Instituttet, hvor March for Science skulle starte, blev Carsten Lunde Petersen alligevel nervøs for, at han var den eneste, der stadig holdt videnskabens fane højt.

»Tænk, hvis vi kun er 20 mennesker derinde,« sagde han til sin kone.

Men det skulle hurtigt vise sig, at hans bange anelser slet ikke holdt stik.

Han blev overvældet, da han nåede frem og så de mange tusinder foran Niels Bohr Instituttet.

»Vi var ikke bare en lille forkølet skare,« husker han. Carsten Lunde Petersen var glad for, at han deltog i marchen. For ham er matematik som videnskab kendetegnet ved fakta som netop ikke er til forhandling. Her er et resultat enten rigtigt eller forkert. Alligevel opstår manipulation og faktaresistens.

Følg med i næste kapitel, som du kan læse på RUCPaper.dk i næste uge…

March for Science blev holdt i Washington D.C og i storbyen over hele verden den 22 april 2017. Det skete som reaktion på Donald Trumps indsættelse som præsident og hans videnskabsfjendtlige dagsorden. En del af agendaen var, at videnskab bør være upartisk og apolitisk. Over 1 million anslås af arrangørerne at have deltaget i marchen globalt