‘RUC vil afdække omfanget af krænkelser’ 
Artikel l 15.02.2018

RUC vil afdække omfanget af krænkelser

C
Campus
Artikel l 15.02.2018
5 min
Projektørlyset fra MeToo-bevægelsen har senest rettet fokus på seksuelle krænkelser og chikane i universitetsverdenen. Blandt andet med en række plakater på DTU, der blev sat op og siden pillet ned, og senest et åbent brev i Dagbladet Information tirsdag denne uge, der også havde RUC-studerende blandt underskriverne. Onsdag denne uge holdt rektor Hanne Leth Andersen så et møde med SR og Frit Forum om problemets omfang på RUC. Senere samme dag fik alle ansatte og studerene en mail med RUCs retningslinjer på området og en klar opfordring til at stå frem. 

Skrevet af

Mette Rolan-Kjærsgaard

Chefredaktør

RUC Paper talte med rektor Hanne Leth Andersen, Julie Hoff Bergqvist Sørensen, formand for Frit Forum, og Johan Jørgensen, formand for Studenterrådet, lige efter mødet i rektoratet.

Her stod det blandt andet klart, at alle parter ønsker en kortlægning af problemets omfang, og at den treårige studiemiljøundersøgelse, der kommer i løbet af i år, skal udvides, så der kan komme data på,  Hvordan og i hvilket omfang, der forgår krænkelser eller sexchikane. Samtidig efterspørger alle parter en fast procedure så alle ved, hvem de skal gå til, og hvad de skal gøre, hvis de oplever krænkende adfærd.

Hvad har I fundet frem til på mødet?

Julie: »Vi har talt meget om kategorisering, er der et problem, og hvori består det. Er det det faglige miljø, er det det sociale, er det i ulige magtforhold, eller er det mellem studerende eller mellem vip og tap og så videre. Og i hvilken grad. Snakker vi kønsdiskriminerende kommentarer eller decideret seksuelt overgreb? Begge dele er jo alvorlige, men de er i hver sin ende af spektret.«

Johan: »Og grundlæggende har vi talt om, at vi skal undersøge det og afdække om, hvis og hvor der sker problemer.«

Hanne: »Vi har talt meget om, om der er nogen af de kategorier, man spørger til i studiemiljøundersøgelsen, som ikke er helt klare nok, hvor mobning og sexchikane, det hører ifølge arbejdstilsynet under det samme, men at man så kunne vælge at stille spørgsmålene hver for sig, og gøre det tydeligt. Og så kan det også gøres tydeligere, om det er en medarbejder eller en medstuderende, der er tale om. Og vi kan spørge til, om man så ved, hvad man skal gøre, hvis der er noget.«

Julie: »Der skal simpelthen stilles spørgsmål om sexchikane og mobning hver for sig. Så det gøres tydeligere som selvstændigt problem.«

Hanne: »Og ud over studemiljøvurderingen, vil vi se på, om der er andre måder, vi kan sætte gang i den dialog, der handler om at gøre det trygt at sige fra og få en arbejdsplads og et studiested, hvor vi har respekt for hinanden på tværs af grupper og grupperinger. For der er nogen, der ikke tør sige fra eller ikke er bevidste om, hvordan de gør. Som det er blevet sagt meget i debatten, er de bange for, at det er dem, det falder tilbage på. Så hvordan kan vi arbejde med vores kultur de steder, hvor der behov for det. Men vi skal finde ud af, hvor stort problemet er, før vi begynder at behandle det. Vi skal afdække det.«

Johan: »Det er noget, man har været bedre til at afdække på de ansattes side, og så er det også vigtigt, at man arbejder på at afdække det på studiesiden.«

»Hvis der er en, der har oplevet et overgreb, er det en for meget.«

Hvorfor bliver der først taget hul på det her nu? Er det et nyt problem?

Julie: »Det er forkert at sige, at det er et nyt problem. Men det er nyt at stå frem og italesætte det. Det er det, jeg tror er nyt, ikke selve problemet.«

Johan: »Jeg tror, det er et problem, der længe har været der. Der har i hvert fald længe været et problem i, hvordan man afdækker de her studiemiljøvurderinger. Der har været en forskel på, om man gør det på ansatte eller på studiesiden. Og det er rigtig fint, at man kan kigge på det.«

Julie: »Nu siger jeg, det ikke er et nyt problem, men vi ved ikke, hvor stort problemet er, og det er vigtigt at holde fast i, før vi kan konkludere noget, er der brug for mere viden.«

Johan: »Men vi er også afhængige af at høre om det. For vi vil gerne have et universitet og et campus, der er trygt, hvor alle har det godt, og hvor vi får afdækket det her.«

Julie: »Vi kan ikke gøre os til eksperter på om det sker eller ej – vi er nødt til at høre fra dem, som har oplevet noget.«

Hanne: »Vi har allerede retningslinjer, og det vil vi som ledelse gerne gøre tydeligt. Men det er vigtigt, at vi får noget viden og skaber dialog. Og så er der det kulturelle med, at vi vil gerne have en respektfuld omgang med hinanden, og at man især er ansvarlig for det, når man har magt. dermed har en ledelse ansvar, et undervis har ansvar eller et rus-vejleder har ansvar. Der er også et kollektivt ansvar, som jeg håber vi kommer til at tage på RUC, men samtidig, når jeg siger det, så vedkender jeg mig, i den grad, et særlige ansvar.«

Julie: »Lige nu ved vi ikke, om det er case by case, eller om det er et mønster, og det er det vi skal finde ud af. Hvis der er en, der har oplevet et overgreb, er det en for meget, men der er stor forskel på, om det er enkeltstående tilfælde eller en kultur, der hersker.«

Hvad skal man gøre, hvis man oplever det?

Hanne: »Man skal henvende sig – hvis man er studerende er der studievejledningen, studenterrådgivningen eller studenterpræsten eller ved at gå til ledelsen, og vi tager det rigtig alvorligt. Og vi skal sikre os, at de er gode nok til at håndtere det. Og det er vores uddannelseschef taget hul på, da vi gik i gang med at undersøge, hvordan status er. For de ansatte går altid til nærmeste leder – der er gode procedure for ansatte. Det er meget, vi kan gøre bedre for studerende.«

Johan: »Man kan altid gå til sine studenterorganisationer, især hvis man ikke er tryg ved at gå til ledelsen eller de ansatte, så vil vi selvfølgelig gerne hjælpe. Vi er ikke psykologer, men vi kan hjælpe med at løfte de her sager i forhold til universitetsledelsen.«

Julie: »Vi kan give en platform, så man står samlet og ikke er alene, som et enkeltstående tilfælde, og vi kan facilitere kontakten med ledelsen.«