‘Sådan får du mest ud af din uddannelse’

Artikel l 15.02.2018

Sådan får du mest ud af din uddannelse

Campus

Artikel l 15.02.2018

6 min

 Det er fint at få en masse ny viden på universitet. Men hvis du glemmer det hele i løbet af et halvt år, kan det være spild af tid. Få gode råd fra eksperterne om, hvordan du optimerer din læring via forskellige studieteknikker.

Skrevet af

Louise Taarnhøj

Freelancejournalist

Det handler ikke kun om, hvad du gør under undervisningen – her hører du naturligvis efter, tager noter og stiller spørgsmål. Men hvad med før og efter undervisningen? Hvordan forbereder du dig rigtigt – og hvordan får du inkorporeret din nye viden, så du husker den? Det er det store spørgsmål, som vi her dykker ned i og forsøger at finde svar på.

Der findes et hav af gode råd til, hvordan man husker bedst. Forskellige teknikker, så som visualisering og billedteknik, hvor du finder navne eller ligninger på billeder, som du lagrer i hjernen i en bestemt rækkefølge. Men når det kommer til at lære noget grundlæggende og huske det, skal der andre og mere dybdegående metoder i spil.

Før uddannelsen

Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og har blandt andet forsket i uddannelse. Noget af det, hun oplever som det sværeste for mange af de studerende, er at undersøge, hvad man gerne vil have ud af uddannelsen eller det enkelte forløb og efterfølgende at holde det eller de mål for øje – hele vejen igennem:

»Man skal faktisk selv konstruere sin egen læring, og det styrker ens udbytte at undersøge, hvad ens forventninger og ønsker er, inden man går i gang med et forløb. Hvad er interessant for mig? Det spørgsmål skal man stille sig selv før hvert semester, for på den måde kan man også hele tiden have for øje, hvordan ens ønsker for ny læring spiller sammen med det, man lærte på sidste semester,« forklarer hun.

En helt konkret øvelse er at sætte dig ned i en time med et stykke papir og en kuglepen for at formulere, hvad du tænker om kurserne og hele uddannelsen som helhed. At danne sig et overblik over uddannelsen, inden uddannelsesstart, er essentielt og meget svært. Du skal med andre ord gøre dig klart, hvad du regner med at lære – og ikke mindst, hvordan du kunne tænke dig at bruge læringen på studiet og i dit arbejdsliv. Hvad er dine mål? På den måde er der langt større sandsynlighed for, at uddannelsen bliver udbytterig.

Om Hanne Leth Andersen

Hanne Leth Andersen er rektor på RUC. Hun er professor i universitetspædagogik og har siddet i en lang række råd og organer med fokus på uddannelsesudvikling – eksempelvis er hun ekspert for det norske kvalitetsorgan NOKUT, for den franske forskningsminister, for Europæiske Universiteter (EUA), og så er hun medlem af forskningsministerens inspirationsgruppe til et nyt filosofikum på universiteterne.

Find en mentor på RUC

På RUC kan du finde mentor-ordningen, Reality Bites, hvor ældre elever stiller sig selv og deres viden til rådighed for de nye studerende.

Her kan du stille alle de spørgsmål, du måtte ligge inde med i løbet af din tid på RUC.

Under uddannelsen

Når du har dannet dig et overblik over uddannelsen og dine mål med den, kan du nemmere se en mening med det, du skal lære – eller stille kvalificerede spørgsmål til den undervisning, du skal modtage. Du er klar til at lære. Næste skridt er selve uddannelsen, og her er det altafgørende, hvor meget initiativ, du selv tager.

For at undervisningen kan blive mest udbytterig, skal både underviser og de studerende vedkende sig deres ansvar, forklarer Hanne Leth Andersen.

»Underviseren skal sige til de studerende, hvad der forventes af dem. Og tilsvarende spørge de studerende, hvad de kunne de tænke sig at få ud af det. Det bør de have en snak om, gerne i grupper på holdet. Jeg anbefaler altså, at underviseren taler med de studerende om, hvorfor de er her. Det skaber refleksion hos de studerende, og det inddrager dem i studiet, så de er klar over, at de selv har et ansvar.«

Kodeord som engagement og virkelyst går igen, når Hanne Leth Andersen taler om den gode undervisning. Derfor er det også vigtigt, at der er en kontinuerlig dialog om undervisningen blandt de studerende. Her kan man nemlig finde frem til en konstruktiv kritik, der inviterer underviseren til en debat – i stedet for blot en lukket og afsluttende kritik:

»Alle undervisere elsker engagerede studerende, der viser initiativ og går i dialog. Det er også derfor, at vi har midtvejsevaluering – netop for at sikre dialogen. Dialogen kan med fordel tages løbende i undervisningen, for så bliver selv de studerende, som måske ikke er så opmærksomme, nødt til at reflektere over deres egen rolle. Det skaber en god kontakt både mellem underviser og de studerende, men også de studerende imellem.«

Kom i flow

Der findes rigtig mange lærings-stilretninger og strategier, og derfor er det vigtigt at vide, hvordan man selv bedst fungerer. Nogle mennesker har det ikke så godt med pauser – andre har virkelig brug for det. Hvis det er en færdighed, man er ved at tilegne sig, er det en fordel, at man beskæftiger sig med det ofte:

»Fordybelse i flere timer kan være rigtig godt, fordi du kommer i flow og glemmer alt om tid og sted, og det er jo en god ting – når vi frit og uhindret fordyber os i et emne. Handler det om at læse et stofområde, er det vigtigt at fordybe sig i det og undersøge nye veje rundt i det. Men det er også klogt at sætte ord på det, du lærer. Lytte og læse er nemlig som udgangspunkt passivt, og hvis du ikke gør det til noget aktivt, hvor du taler om det og sætter ord på det, kan det være, at du ikke forstår til fulde, hvad du skal lære. Derfor er det en god ide altid at diskutere det, du læser, med din studiegruppe og eventuelt kombinere med nogle skriveøvelser inden for det emne,« anbefaler Hanne Leth Andersen.

Det kan hjælpe på indlæringen, hvis man læser stoffet og herefter skriver øvelser ud fra det læste. Hvis der er noget, man har svært ved at svare på, kan man bruge bøgerne som opslagsværker. På denne måde tvinger man sig selv til at anvende det, man lige har læst.

Teknikken AGES

En neuropsykologisk teori, Ages, er god at have i baghovedet, når man uddanner sig. Den handler om fire forskellige elementer, der skal være til stede, hvis du virkelig vil nå langt på studiet.

Attention: Vær til stede til undervisningen og i studiegrupperne. Vis opmærksomhed og engagement. Lær eventuelt mindfulness, så du øver din koncentrationsevne.
Generation: Relater det tillærte stof til det, du allerede ved eller arbejder med? Hvad skal du bruge denne lektion til? Hvorfor følger du undervisningen?
Emotion: Der skal være moderate følelser i det, du lærer. Dvs. du skal kunne finde interessen for faget frem og benytte den til at huske det, du lærer.
Spacing: Få afstand til stoffet og vend tilbage til det, du har lært, og få det genopfrisket – derfor er det smart at tage noter. Undersøgelser viser i øvrigt, at det er bedre at tage noter i hånden end på computeren.

Kilde: Neuro Leaders Institut. The Science of Making Learning Stick.

Din buddy får viden til at forplante sig

Undervisningen på RUC er delt op i to: Halvdelen er case-undervisning i små hold, halvdelen er store forelæsninger. Dertil kommer projektarbejdet, som gør, at man kommer helt ned i stoffet; diskuterer, hvorfor det er relevant og ikke mindst lærer teorierne. At kunne anvende teorier er altafgørende og kan være udslagsgivende med hensyn til gode karakterer og senere hen en lederstilling.

En god idé til at holde sig selv til ilden er at få en buddy – en medstuderende, der kan holde én op på det, man sætter sig for og høre én i det stof, man lærer.

Sammen med din buddy kan du også reflektere over, hvordan du kan bruge det, du lærer lige nu, i praksis. I hvilke situationer kan du bruge den nye viden og hvordan?

»Det kan hjælpe dig med at lære og udvikle din faglighed, hvis du har en makker, du kan tale med om alt det, du lærer, når du går til undervisning. Det er ikke nødvendigvis noget, vi som institution skal gå ind at styre, men noget, som de studerende selv kan danne. Det skal nemlig være motiverende for de studerende, og derfor må det gerne komme fra dem selv,« påpeger Hanne Leth Andersen.