‘»Nå, du har da vist det røde, hva'?«’ 
Debatindlæg l 08.03.2018

»Nå, du har da vist det røde, hva'?«

A
Aktuelt
Debatindlæg l 08.03.2018
2.5 min
For ikke så voldsomt mange år siden var ovenstående et helt gyldigt argument, hvis en diskussion med your's truly skulle lukkes ned. Blussende kinder, latterbrøl. Videre. Også fra venner, kærester, undervisere og kollegaer kunne kortet spilles. Joken om den uligevægtige kvinde, der er i sine følelsers vold. Man kan vel altid bekæmpe undertrykkelse med humor. Eller kan man? Dén tror jeg ikke går længere. Men meget andet gør. Og derfor er den 8. marts vigtig.

Skrevet af

Mette Rolan-Kjærsgaard

Chefredaktør

I denne uge har vi i samme anledning en artikel om kvinders universitetshistorie i Danmark. Fra de første, der vovede en studentereksamen, til kvinders indtog på universiteterne og til ligestilling i de højere akademiske rækker i dag. For der er stadig færre kvindelige professorer end mandlige. Selv om der overordnet er flere kvinder på universiteterne. Og en af forklaringerne er tilsyneladende, at mænd hjælper mænd. At vi ansætter dem, som ligner os selv. Måske er det nøjagtigt det samme, der sker, når mænd skriver manuskripter til film.

De vil helst give replikkerne til andre mænd. Men lever mænd så bare det glatte liv i overhalingsbanen? Langt fra.

For eksempel er der stadig mænd, som dårligt nok registrerer urealistiske maskulinitets-idealer. Men som stadig kæmper for at leve op til dem. Mænd har en højere rate af selvmord, ringere mental sundhed, kortere barsel. Mænd, der dårligt tør skifte ble på et barn, når de har job som medhjælper i vuggestuen.

Mænd skal på banen i ligestillingsdebatten, men der er ikke behov for, at de kaprer kvindernes dagsordener, når de blander sig. De har deres egen. Men mange mænd er enten blinde for problemerne eller ved ikke, hvordan de skal tage de ligestillingsproblemer op, der rammer dem. Feminisme er jo noget for kvinder.

Det her er en fælles kamp.

Ligestilling er for begge køn. Mænd bliver nemlig også trynet af ulighed. Det er ikke nødvendigvis blevet lettere at tage barselsorlov, hvis man arbejder på et værft. Samtidig går det galt hos kvinderne efter ph.d.-niveau på universiteterne. Med andre ord: Der er forskellige problemer, som rammer begge køn. Kvinder dropper i højere grad den akademiske karriere, og kvinder bliver hårdere bedømt end mænd, når de underviser, men mændene kæmper med andre barrierer.

#metoo har givet kønsdebatten et ctrl+alt+del. Der er kommet nye spillere. Og nye modstandere. Desværre bliver fronterne kridtet hårdt op, og debatten slæber bagud i Danmark. Det er nok noget nær det mest ufrugtbare, der kan ske i kønsdebatten, at vi havner i pigerne mod drengene. I en skyttegravskrig, hvor vi ikke længere står sammen, men er modstandere, når vi skal løse problemerne. Hvor den ene part bliver beskrevet som ”skinger”, ”snerpet” eller ”pms-ramt”. Nej, kære Danmark. Vi har et problem. Og vi er først lige begyndt at kunne tale om det.

Listen er lavet som en del af BBC serien 100 women