Lærebøger er en stor del af undervisningen på danske universiteter. Men i en årrække er incitamentet til at producere og udgive lærebøger blevet mindre, og der bliver ikke skrevet et tilstrækkeligt stort antal. Lotte Rienecker, lærebogsforfatter og specialkonsulent, giver en forklaring på, hvordan danske lærebøger er truet.

»Det er meget svært for underviserne at få tid til at skrive en lærebog, at få prioriteret projektet og få anerkendelse for det – i det hele taget at få noget ud af det. Det er også svært for forlagene at få et en forretning ud af det, som de kan leve af. På den måde er danske lærebøgers eksistens truet.«

På grund af branchens betydning og det pres, som den er under, arrangerede Enheden for Akademisk Efteruddannelse (EAE), sammen med Lotte Rienecker, en konference på RUC om lærebøgernes fremtid.

Lærebøgerne presses fra flere sider

Konferencen havde både oplæg, debatter og diskussioner ved bordene. Noget, man hørte ved flere borde, var, at der bliver produceret for få lærebøger. Ib Tundby Guldbrandsen, lektor og studieleder på Kommunikation på RUC, samt medforfatter på lærebogen ’Strategizing communication: Theory and practice’, er også af den opfattelse.

»Jeg synes, at der bliver produceret for få lærebøger, og de lærebøger, som findes, bliver for sjældent opdateret – særligt inden for kommunikationsområdet. Vi er vidne til en voldsom teknologisk udvikling, nye måder at kommunikere på, og det kræver opdaterede lærebøger.«

Et af de helt store problemer er manglen på anerkendelse. Et eksempel på den manglende anerkendelse ses i den Bibliometriske forskningsindikator (BFI). BFI er et system, den danske statbruger til at fordele forskningsbasismidler. Modellen tildeler point til forskning, der publiceres i prestigiøse tidsskrifter. De fordelte point påvirker statens fordeling af forskningsmidler, hvilket betyder, at universiteterne har interesse i at skrabe så mange point sammen som muligt. Ib Tundby Guldbrandsen forklarer, hvordan systemet påvirker det videnskabelige personale.

Lærebogen er vigtig

Har universiteterne virkelig brug for, at der bliver produceret danske lærebøger? Når der nu eksisterer alternativt materiale, som videnskabelige artikler, hvorfor skal produktionen så fortsætte? Ib Tundby Guldbrandsen mener, at lærebogen kan noget særligt, fordi den skaber faglig og historisk kontekst for de studerende.

»Jeg tror, at det, lærebøger kan – som videnskabelige artikler ikke kan – er at give de studerende sammenhæng, overblik og ikke mindst kontekst. Noget, som tit kan være svært at fange i en videnskabelig artikel, det er hvilken kontekst, artiklen skrevet i. For eksempel den historiske kontekst for udgivelsen, eller om vedkommende, som har skrevet artiklen, har været specielt inspireret af en særlig teoriretning.«

Ib Tundby Guldbrandsen bruger sin egen undervisning som eksempel. Før han underviste ud fra en lærebog, skulle han bruge mere tid på at forklare konteksten for de studerende. Så lærebøger er et effektivt værktøj, men man kan selvfølgelig også undre sig over, hvad problemet er, da danske universiteter ofte bruger engelsksprogede lærebøger. Lotte Rienecker mener, danske lærebøger er værd at holde fast i.

»Det at der udkommer noget på dansk, det bevirker, at der fortælles fra en dansk virkelighed til danske studerende med danske eksempler og cases. Med et dansk fagsprog, som vi så yderligere holder fast i ved at have tekster på dansk.«