Vi skal huske historien, før vi laver love og tiltag, der lader staten bryde ind i privatsfæren.

Det mener en tværfaglig dansk forskergruppe fra grundforskningscentret Centre for Privacy Studies (PRIVACY), der med 11 enkeltsager vil finde frem til kernen i privathed.

En af forskernes enkeltager, eller ’cases’, tager os tilbage til året 1582.

På en offentlig plads i København har nogen efterladt et spædbarn. Livet har forladt det. Men døden er ikke det eneste ubarmhjertige, der er hændt dette lille menneske: Det er kommet til verden – og har forladt den igen – i dølgsmål. Det vil sige i skjul.

Uanset om døden er indtruffet under fødslen, eller om moderen efterfølgende selv har dræbt sit barn, har hun begået en af de mest ukristelige gerninger for sin tid.

Mælkebryster afslørede graviditet

6. april 1582 udsender kongen, Frederik 2., et åbent brev til byens borgmestre og rådmænd i anledning af ‘spædbarnesagen’. Den er endnu mere omfattende end som så.

Byen er faktisk fyldt med »løsagtighed, skørlevned, synd og laster«, og som følge risikerer de alle at blive ramt af Gud den almægtiges vrede.

Denne konklusion er kongen nået frem til på baggrund af en ‘undersøgelse’ af byens ugifte kvinder, som i flere tilfælde viste at være blevet gravide udenfor ægteskabet.

Kongen finder det ikke værd at nævne, at den såkaldte ‘undersøgelse’ af kvinderne bestod i at malke deres bryster. Kom der mælk ud, blev de betragtet som løsagtige.

»I vores univers i dag er det en ekstremt grænseoverskridende ting at gøre, men dengang var det legalt, fordi man havde Guds vrede som argument,« fortæller professor Helle Vogt, som arbejder ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og er tilknyttet PRIVACY.

Stærke politiske argumenter findes også i dag

Det er svært at forestille sig, at myndighederne i dag ville bruge argumenter som Guds vrede til at berettige malkning af kvinders bryster. Men alligevel er eksemplet måske ikke så fjernt, som det lige først kan synes.

Terror er et nutidigt eksempel på et hårdtslående argument for at bryde privatlivets grænser. Med terrortruslen i hånden kan en overvågning af enkeltindivider for eksempel berettiges i dag, fortæller Helle Vogt.

»Vi tænker, at det er godt for vores samfund, hvis mistænkelige individer kan overvåges. Man har altid en ide om, at det ikke er en selv, og at der nok er en grund til det. Og det er der måske også,« siger Helle Vogt og fortsætter:

»Men problemet er, at vi går meget langt for at beskytte samfundet og overskride de grænser, der ligger for individets privathed. De her meget stærke politiske argumenter giver en stor politisk og psykologisk magt over borgerne og gør det legitimt at bryde grænsen mellem det offentlige og det private.«