‘Uni skal vejlede ph.d.’ere mod job i det private’ 
Artikel l 19.04.2018

Uni skal vejlede ph.d.’ere mod job i det private

F
Forskning
Artikel l 19.04.2018
4 min
Shutterstock
Ph.d.’ere skal i stigende grad rette karrierestigen mod det private erhvervsliv, men det kræver et opgør med en kultur, hvor en forskerstilling på universitetet stadig står som det ypperste prestigejob.

Skrevet af

Nanna Stærmose

Freelancejournalist

En ph.d.-grad betyder ikke nødvendigvis en forskerkarriere på et universitet. Ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen udgjorde ph.d.-studerende 38 procent af det samlede videnskabelige personale ved danske universiteter i 2016. Faktum er, at der bliver uddannet langt flere ph.d.’ere, end der er forskerstillinger til, og derfor skal mange rette karrierestigen mod det private arbejdsmarked. Problemet er blot, at der på mange fakulteter og institutter rundt om på de danske universiteter hersker en kultur, der favoriserer en forskerkarriere på et universitet fremfor en karriere i det private erhvervsliv.

»Det kan være svært for den ph.d.-studerende at se sin vejleder i øjnene og sige: »Jeg vil ikke være som dig, jeg vil ud i det private erhvervsliv,« siger Maria Mortensen, ansvarlig for ph.d.-området hos Dansk Magisterforening.

Det billede genkender formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd, Jens Oddershede.

»Der er en tendens til, at vi som forskere gerne vil uddanne nogle, der ligner os selv, men det nytter ikke længere, for langt de fleste, der i dag tager en ph.d.-grad skal have job uden for universitetsverdenen,« siger han.

RUC har spurgt de ph.d.-studerende om karriere

62,2% siger, at de kan se sig selv i en organisation uden for RUC

64% siger, at de ser sig selv på et universitet eller en anden forskningsinstitution

35% siger, at de ser sig selv i den private sektor uden forskningsfokus.

 

Kilde: RUC’s data fra ”Ph.d.-uddannelsens Kvalitet og Relevans” – en analyse som blev gennemført af Uddannelses og Forskningsministeriet i 2016.

Brug for bedre vejledning

Både Jens Oddershede og Maria Mortensen peger på, at universiteterne i stigende grad skal have fokus på at vejlede ph.d.-studerende mod en karriere i det private erhvervsliv.

»Universiteterne skal i højere grad tænke arbejdesmarkedets parter ind i deres ph.d.-forløb helt fra begyndelsen. Det kan for eksempel være at få en ph.d. i samarbejde med en virksomhed,« siger Jens Oddershede.

Ifølge Dansk Magisterforening oplever mange ph.d.-ere, at den karrierevejledning, de modtager, ikke retter sig mod job uden for universitetet.

»Der er behov for at opkvalificere de ph.d.-studerendes nærmeste ledere og vejledere i forhold til, hvilke brancher og stillinger, der giver mulighed for ansættelse uden for universitetet,« siger Maria Mortensen.

Hun peger på, at selvom universiteterne har fokus på karrierevejledning, så er antallet af vejledere i forhold til antallet af ph.d.-studerende langt fra tilstrækkeligt.

»Hvis vi skal have mest muligt ud af den investering, en ph.d.-uddannelse er, så skal vi sikre, at de rette kandidater ender i de rette stillinger efterfølgende, uden nødvendigvis at bruge for meget tid på at hoppe mellem stillinger og være i tvivl. Derfor er vejledning vigtig gennem hele forløbet,« siger Maria Mortensen.

På RUC er der på nuværende tidspunkt ikke en en konkret strategi for at vejlede ph.d.-studerende mod det private arbejdsmarked, men administrativ ansvarlig for ph.d.-uddannelsen, Cecilie Thorsted Flo siger, at der er fokus på at guide de ph.d.-studerende mod en karriere uden for universitetet.
»Det er vigtigt, at vi får afmystificeret tanken om et job på det private arbejdsmarked. Det er noget, vi har fokus på at italesætte både over for vores vejledere og vores ph.d.-studerende,« siger hun.

Udfordringen størst for humanister 

Ifølge en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udkom i februar 2017, er det især de tekniske brancher og medicinalindustrien, der aftager ph.d.’erne. Hvorimod der ikke er samme tradition for at se muligheder i ph.d.’ere med en humanistisk baggrund. Men måske skal humanisterne være bedre til at sælge sig selv uden for universitetsverdenen.

 

 

»Det er de færreste med en humanistisk baggrund, der indgår i et ph.d.-forløb med tanken om at skulle ud i det private erhvervsliv bagefter,« siger Maria Mortensen. 

Alligevel giver det ifølge både hende og Jens Oddershede god mening at blive ved med at uddanne de mange ph.d.’ere. Blandt andet har undersøgelser vist, at virksomhedens effektivitet stiger, når de ansætter ph.d.’ere.

»Det giver et løft i vidensniveauet hos virksomhederne, så det med, at vi uddanner for mange ph.d.’ere, er en myte,« siger Jens Oddershede.

Og det gælder også, hvis det er en humanist, der bliver ansat.

»De er typisk gode projektledere, gode til at lede sig selv og så er de hurtige til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger – alt sammen noget, mange virksomheder og deres øvrige medarbejdere kan nyde godt af,« siger Maria Mortensen.

Ph.d.’ere fordel på institutter ved RUC i 2017

Kommunikation og Humanistisk videnskab (IKH): 25

Mennesker og Teknologi (IMT): 49

Naturvidenskab og miljø (INM): 29

Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE): 28

 

Kilde: RUC