En varm forårsdag midt i april står en kødrand af pænt klædte unge mennesker tæt pakket sammen foran lokalerne på DR og TV2 i Århus samt i foyeren på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) – i folkemunde kaldet “Bunkeren”. De venter på det berømte tågehorn. Lyden der i årevis har markeret, at arbejdsgivere, der sidder og venter i små lokaler rundt omkring på skolen, må kontakte de praktiksøgende. I år lyder hornet præcist klokken 13:30.

Ved Journalisthøjskolens blågrønne hovedindgang står RUC-studerende Emma Bohn Vinkel iklædt løse, sorte bukser med en matchende sort top og beige Nike Air Max. Mavebæltet er nonchalant slynget henover overkroppen. Sammen med resten af RUC-flokken er hun nervøs og spændt, inden hornet lyder, og en arbejdsgiver forhåbentligt ringer med drømmepladsen.

»Jeg har lyst til at lægge mig ned og dø,” siger hun – dog med et skævt smil på læben – og fortæller, at hun blandt andet har søgt medier som Ekstra Bladet, Fagbladet 3F og P1 Orientering.

Der er i alt 44 RUC’ere, der har taget den lange vej fra København til Aarhus i håbet om at lande en praktikplads på lige det medie, de altid har drømt om. Klokken er 13:00, og der er samling i kantinen, hvor praktikkoordinator på RUC Maria Bendix Wittchen holder en peptalk. Nervøse blikke, trippende fødder og neglebidende studerende lytter intenst med.

Med en portion opløftende ord i bagagen sender Maria Bendix sine studerende ud i aulaen. Nu er det lige før. Klokken nærmer sig nemlig 13:30. Inden kapløbet for alvor går i gang, når nogle lige en cigaret i den varme forårssol, andre dribler en tur på toilettet, mens størstedelen bliver siddende og lukker sig inde i sig selv.

Klar, parat, start!

De studerende har været igennem et længere forløb op til Panikdagen. Hjemmesider, hvor deres kompetencer, kvaliteter og publikationer fremgår, er blevet slidsomt skruet sammen. De har rejst land og rige rundt for at få en kort “førsamtale” på medierne, som mest af alt minder om to minutters nervepirrende speeddating. Nu er et endegyldigt punktum blevet sat i en angstprovokerende ansøgningsproces, og medierne kan læse ansøgningerne indtil klokken 13:30, hvor dagen officielt sættes i gang. Nu er det nu!

Foyeren på DMJX eksploderer i hektisk aktivitet. Der går ikke mange sekunder, før de første telefoner begynder at ringe, og mange studerende sætter i spurt i forskellige retninger som en flok ivrige kloner af Usain Bolt, mens andre fortsat står ubekvemt stille med en larmende tavs telefon i hånden. Luften er tæt af nervøsitet. Temperaturen stiger og en odør af sved fylder foyeren. Den paniske stemning når loftet, og man skulle nærmest tro, at det hele var et spørgsmål om liv eller død.

Blot fem minutter er gået, og to piger omfavner hinanden midt i den kaosramte foyer. Nervøsiteten er erstattet med glæde, og deres øjne dugger over og bliver våde. RUC-studerende Josefine Emilie Fjelstervang og studerende på DMJX Vibe Lønstrup har begge landet en plads på Kristeligt Dagblad. Lige ved siden af de glædessprudlende piger står to studerende med tomme blikke og kigger misfornøjet med. De er stadig ikke blevet ringet op.

Emma Bohn Vinkel kommer springende ned ad den grå og rustikke foyer – nærmest i en form for gadedrengeløb med et kæmpe smil på læben. En praktikplads på Ekstra Bladet er hjemme!

»Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg er bare så glad – alt er lige som det skal være,« udbryder hun, mens hun fortsætter op ad gangen, hvor ansættelseskontrakten skal skrives under, og hvor fyldte champagneglas skal tømmes.

Og tomme det bliver de – for humøret er højt hos dem, der har fået en praktikplads.

Fårene skilles fra bukkene

Efter godt og vel en halv times tid kommer der mere ro på kapløbet, og studerende, som endnu ikke har landet en plads, mødes i det berygtede Match Room.

Døren til det indelukkede klasselokale som i dagens anledning agerer Match Room står på vid gab, og en trykket stemning fylder hele rummet. De studerendes øjne vender mod den kridtfyldte tavle, hvor medierne, der fortsat mangler en praktikant, er skrevet op.

Og tavlen er fuld af pladser! Medier som Ekstra Bladet, Ritzau, Sjællandske Medier og Fyens Stiftstidende mangler fortsat praktikanter.

Praktikkoordinator Maria Bendix sidder på klasseværelsets kateder med sin computer i skødet, mens hun som en anden blæksprutte forsøger at jonglere mellem støttende ord til de påvirkede studerende og et overblik over, hvor mange RUC’ere, der fortsat mangler en plads.

»Lige nu ser det rigtig fornuftigt ud, men jeg har ikke det store overblik over, hvor mange studerende, der mangler en plads. Ekstra Bladet mangler fortsat, så en del er løbet derned,« fortæller hun.

En lang kø former sig foran Ekstra Bladets dør, hvor folk næsten falder oven i hinanden i håbet om at komme ind til en samtale før de andre.

Efter 45 minutter sætter Christian Yttergren et endegyldigt punktum på sin Panikdag, da han snupper pladsen foran næsen af 15 andre praktiksultne studerende. Et forløsende suk lyder fra den unge RUC’er, og smilet kommer atter til syne.

En følelsesmæssig rutsjebanetur som startede med et personligt nederlag, da telefonen forblev stille, men endte i en ekstatisk glæde – da kontrakten blev skrevet under – efter en tur i Match Room og to samtaler hos Ekstra Bladet.

»Jeg har virkelig været hele følelsesregistret igennem i dag. Det er en ambivalent følelse, jeg sidder tilbage med. Det var et kæmpe nederlag for mig, at ingen ringede mig op, og nu har jeg lige skrevet under på en praktikaftale med Ekstra Bladet. Da de lagde kontrakten og kuglepennen på bordet, pressede tårerne sig på, men nu er det bare en kæmpe forløsning, og jeg kan næsten ikke forstå det,« fortæller han og sætter kursen mod den varme forårssol, hvor de andre studerende er godt i gang med at hælde øl i svælget.

En onsdag i sorg og glæde

Halvanden time er gået, og klokken har passeret 15:00. Folk har forladt Match Room, og luften er gået af ballonen. Panikdagen er forbi!

En flok RUC’ere står samlet rundt om to kasser øl foran Journalisthøjskolen. Solens stråler titter frem fra skydækket, og for langt de fleste er der noget at skåle for og smile af. Samtalerne går på, hvor vild en oplevelse hele processen har været, og hvor lykkelige folk er for at have fået en plads.

Men ikke alle kan være med på den samtale. 67 studerende fra hele landet rejser nemlig hjem fra Aarhus uden en underskrevet praktikaftale. En af dem er RUC’er Amanda Schmidt Hansen.

»Jeg havde regnet med det og vidste det egentlig også godt på forhånd. Både TV2/Nyhederne og TV2/Lorry havde ringet efter samtalerne og fortalt mig, at jeg var super god og dygtig, men det var bare ikke et match lige nu. Min plan er også at fortsætte med at arbejde, hvilket også er grundlag for, at jeg kun har søgte to steder,« fortæller hun med ro i stemmen.

Holdånd – et ord der i den grad beskriver RUC. Også på Panikdagen hjalp og støttede de studerende dem, som forlod dagen uden en underskrevet kontrakt. For ligesom de foregående år kan langt de fleste få en praktikplads de efterfølgende dage, hvilket Maria Bendix Wittchen også håber på vil ske.

»Status er, at 53 RUC’ere søgte en praktikplads, og 42 havde fået en, da dagen var omme. Flertallet fik pladser, som var en af deres førsteprioriteter, så samlet set er det et fint resultat. Jeg håber naturligvis, at de sidste 11 også får en plads i hus i den kommende tid. Vi ved fra de sidste ansøgningsrunder, at der kommer nye pladser i de kommende dage, så vi håber, at de studerende og medierne finder hinanden,« fortæller hun.

Dagen, som de mange journaliststuderende har forberedt sig på siden februar, lakker mod enden. Men på trods af de mange måneders forberedelse er dagen i dag også et vidnesbyrd på, at Panikdagen aldrig er noget, man kan vide sig helt sikker på. Alt kan ske. Det eneste, man kan vide sig sikker på, er, at en kold øl altid gør godt på en hektisk dag – hvad enten man skal dele sine glæder eller sine frustrationer med sine medstuderende.

Da klokken nærmer sig 17:00 er dagen i det århusianske endegyldigt overstået. Nu drager RUC’erne tilbage mod Hovedstaden med hovederne og kroppene fyldte af noget, der ligner hele følelsesregisteret – velvidende at de måske var de sidste til at vidne den notoriske lyd af tågehornet på Panikdag.