Hvert minut tæller, når en person får hjertestop. Faktisk så meget, at chancen for at overleve reduceres med 10 procent for hvert minut, der går. Derfor kan det koste liv, hvis der er langt til en hjertestarter.

Det fortæller Grethe Thomas, projektchef for Tryg Fonden. 

»Hjertestarterne skal sidde der, hvor der er mange mennesker, og hvor man kan komme til dem umiddelbart uden ophold. De må ikke være inde bag lås og slå eller have en kode, som man først skal finde ud af,« siger hun. 

RUC har fem hjertestartere, men kun en enkelt af dem sidder udenfor. Nærmere bestemt ved bygning 44 i den ene ende af Campus. De resterende fire sidder indenfor – og når RUC ”lukker” ned klokken 18:00, så lukker dørene til hjertestarterne også, med mindre man har et nøglekort.

Hvis det er sent, uheldet er ude, og man er i Studenterhuset RUC i den modsatte ende af universitetet, så er der mange minutters løb til bygning 44. Det vil nemlig tage en person med en gennemsnitlig kondition fem til otte minutter at løbe fra Studenterhuset RUC til bygning 44 og tilbage igen. Og på den tid er chancerne for overlevelse reduceret kraftigt, fortæller Grethe Thomas.

»Hvis man skal løbe langt efter lukketid, så skal du virkelig have løbeskoene på,« understreger hun.

Udenfor med hjertestarterne

At flytte hjertestarterne udenfor koster en elektrikerregning til at trække strøm. Og så skal der indkøbes fire varmeskabe, som hver især koster mellem 2000 og 3000 kroner.

Det er da heller ikke umiddelbart på grund af økonomiske årsager, at hjertestarterne sidder indenfor, siger Pernille Birk, arbejdsmiljøkonsulent på RUC. Det var derimod frygt for, at hjertestarterne kunne blive udsat for hærværk.

Ifølge Tryg Fonden er det dog kun en håndfuld hjertestartere ud af i alt over 17.000, der bliver udsat for hærværk årligt. Problemet er mest af alt, at folk har en forestilling om, at hærværk er hyppigt forekommende, lyder det fra Grethe Thomas.

Ansvaret for hjertestarterne på RUC er i dag delt mellem IT- og HR-afdelingen. Økonomi- og IT-chef Henrik Leonhardt står for servicen af hjertestarterne, mens Pernille Birk står for registrering og administration. Begge afdelinger er travle; de har mange opgaver at se til, og det kan give udfordringer at placere hjertestarterne, når bygningerne bliver brugt forskelligt eller flyttet rundt, lyder det fra Pernille Birk.

Hjertestarteren i bygning 14 skal flyttes udenfor inden sommerferien. De resterende tre er der ikke på nuværende tidspunkt planer om at flytte.

»Med fem hjertestartere spredt ud over Campus, heraf en udendørs, en i kantinen, en på biblioteket samt en mere, der snart rykkes udendørs, vurderer jeg, at det ser fornuftigt ud rent antalsmæssigt. Men vi vil se på muligheden for at flytte flere udendørs,« siger Pernille Birk.

Forvirring om placering

Hjertestarterne skal dog ikke bare være så let tilgængelige som muligt. De skal også registreres på hjertestarter.dk.

»Det er netop gennem det netværk, at alarmcentralen kan se, hvor de hænger henne. Det er et vigtigt budskab. Man skal altid bare ringe 1-1-2, og så kan de fortælle, hvor hjertestarterne er placeret,« siger Grethe Thomas.

Men RUC har ikke haft opdateret deres informationer på Trygfondens hjemmeside siden sidste sommer. Desuden fremgik det ikke af hjemmesiden, at hjertestarteren fra bygning 30 blev rykket til bygning 14, efter at RUC solgte nogle bygninger fra. Efter at vi har taget kontakt til Pernille Birk, blev det dog rettet med det samme, og informationerne stemmer nu overens.

I tilfælde af hjertestop

Grethe Thomas råder alle til at bruge Tryg Fondens app, så man ved, hvor den nærmeste hjertestarter befinder sig.

Og hvis uheldet er ude er det vigtigt at forholde sig roligt:

»Når man ringer 1-1-2, bliver man holdt i hånden hele vejen igennem. Tag en dyb indånding og lyt godt efter. Hjertestarterne har også vejvisninger, som er visuelle eller auditive samt nemme at forstå,« siger Grethe Thomas.

Det værste du kan gøre, er ikke at gøre noget:

»Man bliver selvfølgelig nervøs og bange, når der ligger en person med hjertestop, for så er personen jo død. Man giver personen en chance for at komme tilbage til livet, og det synes jeg, er en meget væsentlig pointe. Selv hvis personen ikke kan genoplives, så har du samvittighedsmæssigt gjort, hvad du kunne for at få personen tilbage til livet.«

Grethe Thomas’ råd er altså: Orientér dig om, hvor der er hjertestartere, forhold dig roligt, ring 1-1-2, og følg alarmcentralens anvisninger.