‘Overenskomstforhandlinger udstiller uenigheder blandt studenterorganisationer’ 
Artikel l 26.04.2018

Overenskomstforhandlinger udstiller uenigheder blandt studenterorganisationer

P
Politik
Artikel l 26.04.2018
5 min
Tegning: Niels Overgaard Christensen
De seneste ugers forhandlinger om overenskomster på det kommunale og statslige område i Danmark (OK18) har fået bølgerne til at gå højt i samfundsdebatten. Særligt hos venstrefløjen har forhandlingerne vist sig at dele vandene. Det kom til udtryk på RUC, da studerende fra Frit Forum Roskilde og Solidaritetsnetværket for Arbejdere og Studerende (SNAS) mødtes i sidste uge til en paneldebat på RUC for at diskutere Socialdemokratiets rolle i OK18

Skrevet af

Asger Skovdal Jepsen

Skribent

Mens de kommunale, regionale og statslige forhandlere forsøger at løse hårdknuden omkring overenskomstforhandlingerne (OK18), hænger truslen om strejke og lockout fortsat over op til 500.000 offentlige ansatte.

Med så dystre konsekvenser er der lagt op til diskussion om, hvorvidt kombattanternes krav er rimelige og om den danske arbejdsmarkedsmodel generelt. På RUC er diskussionen heller ikke gået stille af. Dette fik politisk næstformand Jens Gustav Aagerup fra Frit Forum Roskilde og Andreas Nørgård fra RUCs Solidaritetsnetværk for Arbejdere og Studerende (SNAS) til at mødes i en debat.

Andreas Nørgård fra SNAS kalder det uacceptabelt, at Socialdemokratiet støtter en lockout. Foto: Niels Overgaard Christensen

Sammenstød på Vester Voldgade

Baggrunden for debatten var en begivenhed i starten af april, hvor medlemmer fra SNAS var mødt op med bannere for at blokere Socialdemokratiets hovedkontor i Vester Voldgade i København i protest mod partiets ja til lockouten. De blev konfronteret af medlemmer fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), der på den anden side af gaden svarede på SNAS’ tilstedeværelse med sang og slagord til de fremmødte SNAS-demonstranter, skriver Netavisen Pio.

Netavisen Pio skrev, at konfrontationen mellem SNAS og DSU mindede om de historiske sammenstød mellem venstrefløjens forskellige grupper i 1930ernes Danmark. Sådan går det ikke længere til, men begivenheden lagde kimen til en række vigtige spørgsmål: Hvilke uenigheder omkring overenskomstforhandlingerne er der på venstrefløjen? Og kan de revolutionære og socialdemokratiske grupper mødes på midten over tvisterne?

https://piopio.dk/dsuerne-vandt-slaget-om-vester-voldgade/ 

 

Fakta: Forstå forskellen på reform & revolution

Reformistiske socialister arbejder for at ændre samfundet gradvist gennem politiske reformer og det parlamentariske demokrati. Faderen til den moderne socialdemokratiske bevægelse, Thorvald Stauning, lagde med Kanslergadeforliget i 1933 kimen til de moderne danske socialreformer.

Dette står i modsætning til revolutionære socialister, der arbejder for at omstyrte den bestående samfundsstruktur, om nødvendigt med magt. Faderen til marxismen, Karl Marx, agiterede for en international socialistisk revolution, der skulle komme arbejdere verden over til gode.

Kilde: Den Store Danske og Marxist.dk

Det var første gang, SNAS og Frit Forum formelt mødtes for at diskutere. Særligt Socialdemokratiets rolle i forhandlingerne var på dagsordenen. Beslutningen om at stemme for en lockout resulterede i, at formanden Mette Frederiksen ikke er velkommen til at holde tale for fagbevægelsen i sin nye valgkreds Aalborg.

Tonen for diskussionen blev sat af Andreas Nørgård fra SNAS, da han fastslog, at det er uacceptabelt, at Socialdemokratiet har støttet en lockout frem for at støtte de ansattes krav om bedre vilkår på arbejdspladserne. Yderligere påpegede han, at flere socialdemokratiske borgmestre har sagt, at politikere burde holde sig uden for forhandlingerne.

»Det er jeg enig i. Men jeg kan ikke forstå, at Socialdemokratiet har stemt for en lockout. I min optik gør man kun det, hvis man synes, det er urimelige krav, arbejderne stiller,« sagde han

»Magtforholdet i de her forhandlinger er ikke lige, det viser lockoutvarslet jo tydeligt. Socialdemokratiet har jo en dobbeltrolle som både politikere og arbejdsgivere. Derfor vil jeg spørge: Er Socialdemokratiet et arbejderparti eller et arbejdsgiverparti?«

Politikere i dobbeltrolle

Den danske model fordrer, at arbejdsmarkedets parter forhandler overenskomster uden indblanding fra politikerne. Men i så omfattende forhandlinger som OK18 får politikerne en dobbeltrolle – de er nemlig også arbejdsgivere på det statslige område, og dermed kan der være en vis interessekonflikt.

»Magtforholdet i de her forhandlinger er ikke lige, det viser lockoutvarslet jo tydeligt. Socialdemokratiet har jo en dobbeltrolle som både politikere og arbejdsgivere. Derfor vil jeg spørge: Er Socialdemokratiet et arbejderparti eller et arbejdsgiverparti?« spurgte Andreas Nørgård.

For Frit Forums Jens Gustav Aagerup er der ikke nogen modsætning mellem Socialdemokratiets rolle som både politikere og arbejdsgivere, tværtimod kan de indtræde i forhandlingerne på en måde, som ikke udelukkende tilgodeser den ene part, og dermed kan de træffe beslutninger hen over midten. Desuden er vælgerne her også vigtige, mener han.

»Nu skal man huske på, at arbejdstagere også er vælgere. Hvis politikerne stemmer for en handling, der viser sig at være upopulær, bliver der ved næste valg betalt prompte ved kasse 1. Det så vi med lærerlockouten i 2013, hvor Socialdemokratiet efterfølgende tabte stort ved valget,« siger han.

Der er dog stadigvæk uoverensstemmelser omkring Socialdemokratiets rolle i OK18, hvis man spørger SNAS. Der er nemlig ingen, der har tvunget Socialdemokratiet til at stemme for en lockout, som Andreas Nørgård påpeger. Hvorfor har de så valgt at gøre det?

Til det svarer Jens Gustav Aagerup, at Socialdemokratiet har stemt imod lockouts før og påpeger, at ingen endnu ved, hvorfor der blev stemt for en lockout, men at det er en politisk beslutning truffet som arbejdsgiver.

Metode vs. Mål – Model vs. Rettigheder

Diskussionen mellem SNAS og Frit Forum røber en dybere uenighed om den danske models rolle. Under debatten blev disse spørgsmål nemlig rejst: Hvad er vigtigst i kampen for at opnå retfærdige krav? Den danske model eller selve kravene som mål? Kan man overhovedet nå til målet uden den danske model? Ja, det kan man, ifølge Andreas Nørgård.

»For mig at se er det ikke metoden, men målet, der er vigtigst. Den danske model er en spændetrøje for arbejdere,« siger han.

Han understreger samtidigt, at overenskomstforhandlingerne og den potentielle storkonflikt omhandler Danmark som demokrati og velfærdssamfund.

»For mig er det et politisk spørgsmål – hvad er det for et samfund, vi ønsker os? Det offentlige er den bærende bjælke i samfundet, og de ansatte kommer med ret beskedne krav. Socialdemokratiet har blandet sig, fordi modellen åbenbart er vigtigere end disse krav. Der håber jeg, at Frit Forum vil støtte de offentligt ansatte,« siger han.

»Den danske model sikrer balance om 50, 100 og 200 år. Hvis man beder politikere om at tage stilling til forhandlinger, beder man dem også om at have del i forhandlingernes processer. Hvis man først gør det, kommer balancen i fare,« siger han.

Selvom hverken SNAS eller Frit Forum blev enige denne omgang, og selvom den socialdemokratiske såvel som den revolutionære venstrefløj stadig er uenige om meget, kunne de begge finde fælles fodslag på enkelte punkter. Hvorvidt de to interne fløje vil nærme sig eller skubbes længere væk i takt med forhandlingerne, må tiden vise.

Tegning: Niels Overgaard Christensen