‘Reglerne for projektvejledning? Der er ingen’ 
Artikel l 03.05.2018

Reglerne for projektvejledning? Der er ingen

A
Aktuelt
Artikel l 03.05.2018
6 min
Foto: RUCarkiv
Alle på RUC kender det. Hvert semester skal man igennem det. Nogle gange kører det på skinner, andre gange er der problemer i størrelsesorden med DSB’s. Projektvejledning: Forløbet, der let kan udvikle sig fra en lærerig og spændende proces til et rent helvede for såvel studerende som vejleder.

Skrevet af

Malene Jensen

Skribent

Men hvordan navigerer man rundt i junglen af skiftende retningslinjer og undtagelser, mødeantal, vejledere og medstuderende? Og hvad har man som RUC-studerende overhovedet krav på af vejledning?

Svaret er så simpelt, at det er absurd: Der er ingen juridisk bindende regler for projektvejledning på RUC.

Som studerende kan det få alle alarmklokkerne til at ringe. Det kan da vel ikke være rigtigt, at der absolut ingen regler er? For hvordan fungerer et projektforløb så overhovedet?

»På RUC står reglerne for projektvejledning udspecificerede i de forskellige fags studieordninger, og der kan være stor forskel på, hvordan vejledningen fungerer på tværs af uddannelserne. Ofte vil uddannelserne have normbeskrivelser, som angiver omfanget af vejledning og indeholder angivelser af, hvad de studerende kan forvente. Men eftersom både uddannelser og projekter er forskellige, skal vejledningsforløbets konkrete udformning aftales mellem vejleder og de studerende inden for rammerne af studieordningen og normaftalerne,« fortæller Jakob Egholm Feldt, der er huskoordinator på Hum.Bach.

»Selvom de studerende er på samme semester på samme uddannelse, kan det i de forskellige projektgrupper svinge fra to til otte møder med vejlederen,« Signe Tolstrup Mathiasen, næstforkvinde i Studenterrådet

Regler fjerner fokus fra det gode projekt

Selvom mange studerende nok er overraskede over RUCs manglende regelsæt, skaber det hos huskoordinatorerne ikke anledning til frustration eller fortvivlelse. Tværtimod.

»Hvis RUC begynder at skabe juridisk bindende regler for projektvejledningen, risikerer man hurtigt, at vejledningsprocessen bliver til et spørgsmål om at leve op til eksterne krav, fremfor at de studerende og vejlederen har et fælles ansvar for processen. Det er op til vejlederen og de studerende at diskutere, hvordan vejledningen skal foregå og hvilken vejledning, projektgruppen ønsker,« siger huskoordinator Allan Westerling.

Den ideelle vejleder?

Projektvejledningen på RUC baseres derfor på enkelte aftaler mellem studerende og vejleder. Det er dog disse aftaler, der ofte skaber problemer i projektvejledningen. For mange studerende er ikke klar over, hvad de kan forlange af deres vejleder, eller hvad de kan forvente. Alligevel er der blandt huskoordinatorerne bred enighed om, hvordan vejlederrollen bør fungere.

»Igennem projektforløbet har vejlederen mange opgaver. Han/hun skal først og fremmest i sin vejledning gøre projektarbejdet til et struktureret lærings/uddannelsesforløb i samarbejde med de studerende. Han/hun skal sørge for, at de studerende får sammensat den rette referencelitteratur, metoder og teorier, og han/hun skal aktivt deltage i arbejdet samt indgå i en kritisk dialog med de studerende,« siger Jakob Egholm Feldt.

Da mange studerende ikke er klar over, at de selv i høj grad skal aftale og bestemme projektforløbet i samarbejde med vejlederen, ender det af og til med problemer mellem de studerende og deres vejledere, hvilket ofte munder ud i klager til studienævnet.

»I studienævnet hører vi ofte om studerende, der har problemer med vejledningen. Det er typisk på grund af usikkerhed med hensyn til antallet af vejledningsmøder. Det svinger lidt, hvor mange vejledningsmøder, studerende på samme årgang har haft. Selvom de er på samme semester på samme uddannelse, kan det i de forskellige projektgrupper svinge fra to til otte møder med vejlederen. Det svære er, at der ikke rigtig er nogen regler, så antallet af vejledningsmøder skal aftales med vejlederen selv,« fortæller Signe Tolstrup Mathiasen, der er organisatorisk næstforkvinde i Studenterrådet.

»Vores evalueringer viser, at der i de huse, hvor mange projektgrupper har udarbejdet en vejledningskontrakt, er højere studieintensitet, færre konflikter og et bedre samarbejde i grupperne,« Allan Westerling, huskoordinator

Vejledningskontrakten – vejen frem mod et bedre samarbejde

Men hvordan kan man som studerende tage sagen i egen hånd og allerede fra start italesætte det fremtidige samarbejde med sin vejleder? Ifølge huskoordinator Allan Westerling er svaret simpelt: Man skal fra projektets begyndelse udarbejde en vejledningsaftale med sin vejleder. Aftalen fungerer som en forventningsafstemning, hvor der aftales mødedatoer og regler for, hvordan vejleder såvel som studerende skal agere igennem forløbet. En vejledningsaftale skal ifølge Allan Westerling nedfældes på skrift, så både studerende og vejleder kan henvise til den, hvis der opstår problemer eller uenighed.

»Vores evalueringer viser, at der i de huse, hvor mange projektgrupper har udarbejdet en vejledningskontrakt, er højere studieintensitet, færre konflikter og et bedre samarbejde i grupperne. Jeg mener, at en vejledningskontrakt er vejen frem, og vi kan tydeligt se det efter vores evalueringer på Humaniora,« forklarer Allan Westerling.

Men hvad gør man så, hvis alt går galt?

Det er dog ikke altid, at samarbejdet mellem vejleder og projektgruppe fungerer, og det kan bunde i mange forskellige problemer. Ifølge Allan Westerling er det dog ofte, fordi de studerende og projektvejlederen er i tvivl om, hvad deres rolle i arbejdet indebærer. Uanset problemets type har huskoordinatoren dog et godt råd til studerende såvel som vejledere i en sådan situation:

»Hvis samarbejdet mellem vejleder og projektgruppe begynder at gå skævt, er det vigtigt, at man får talt om det. Målet med sådanne samtaler er først og fremmest at få afklaret, hvad projektets mål er og lægge en strategi for, hvordan man når derhen og hvilke forskellige roller, de studerende og vejlederen har i den proces,« fortæller han.

Projektvejlederens rolle gennem projektet:

På trods af de manglende juridiske regler på RUC, har vi på RUC Paper her samlet nogle overordnede retningslinjer for projektforløbet på tværs af fag.

Hvilken faglig kompetence skal en projektvejleder have?

En projektvejleder kan forventes at have en faglig viden og kompetence inden for projektets problemformulering. Vejlederen er ikke nødvendigvis ekspert i emnet, men han/hun skal gennem sin viden og baggrund kunne hjælpe de studerende med at finde og afgrænse relevant litteratur og metoder samt bidrage med ideer og give sparring under vejledningsmøderne. Vejlederen skal gennem forløbet kunne give gruppen kritik af deres projekt og gruppens sendte materiale. Kritikken skal være konstruktiv og kunne hjælpe de studerende til at udforme et mere konkret, afgrænset og struktureret projekt.

Hvad kan man forvente af en vejleder udover faglig sparring?

Vejlederens formål er ikke udelukkende at hjælpe de studerende med at få et fagligt godt projekt. De studerende kan også regne med, at vejlederen kan rådgive i planlægningen af projektet. Det betyder ikke, at studerende kan forvente, at vejlederen udleverer en færdig plan over forløbet. Der er tale om rådgivning og ikke udformning af en tidsplan. Derudover skal vejlederen også hjælpe de studerende med at løse interne, sociale problemer i gruppen eller vejlede gruppen i, hvor de ellers kan søge hjælp.

I hvor høj grad skal vejlederen diktere projektets udformning?

De studerende bestemmer fuldt ud over projektets udformning og retning. Vejlederen har udelukkende lov til at vejlede og rådgive under projektforløbet. Det betyder også, at magtforholdet mellem vejleder og studerende er neutralt og ligeværdigt. Under et vejledningsmøde har de studerende også ret til at tale frit, uden at det tæller med i bedømmelsen af projektet.

Hvor meget skal en vejleder deltage i projektet?

Man kan som studerende forvente, at projektvejlederen deltager i alle seminarer (problemformuleringsseminar og midtvejsseminar). Derudover skal vejlederen deltage i og afholde alle de vejledningsmøder, der er aftalt med de studerende. Mailvejledning er ikke et krav. Hvis en vejleder er bortrejst eller fraværende i mere end en uge, har de studerende ret til at meddele det til studielederen. De studerende har krav på tidligt i forløbet at vide, hvornår de kan mødes med deres vejleder.

Hvordan klager man over en vejleder?

Hvis de studerende er utilfredse med deres vejleder, skal dette diskuteres med vejlederen selv, før der bliver klaget. Hvis vejlederen og gruppen ikke selv kan løse problemet, kan gruppen kontakte deres huskoordinator. Gruppen kan også vælge at inddrage studieleder eller husets fagråd. Hvis intet af dette hjælper, kan de studerende som sidste udvej klage til studienævnet. Det hænder meget sjældent, at en vejleder bliver skiftet ud gennem et projektarbejde. I stedet forventer studienævnet, at projektgruppen og vejlederen gør alt, hvad de kan, for at få samarbejdet til at fungere.