‘RUC var aktive med debatter og netværksopbygning på Folkemødet’ 
Artikel l 21.06.2018

RUC var aktive med debatter og netværksopbygning på Folkemødet

A
Aktuelt
Artikel l 21.06.2018
3 min
Igen i år var RUC aktive på Folkemødet, særligt med debatarrangementer. Hanne Leth Andersen forklarer, hvorfor Folkemødet passer godt til RUC, og hvordan vi var aktive på mødet.

Skrevet af

Lukas Bennike Lewerissa

Journalist

På Folkemødet i år havde RUC valgt at være vært ved tre debatter. Emnerne var MeToo, offentlig ledelse og Folketingets ghettoliste.

»Når vi vælger de emner ud, så sker det set i forhold til aktualitet, spændende forskning og muligheden for at få en god debat. Der er en masse faktorer, som vi tænker igennem. Det er klart, der er jo rigtig mange af de ting, som forskerne arbejder med på RUC, som kunne være relevante,«

siger rektor Hanne Leth Andersen, om emnevalget. I alle panelerne deltog RUC-forskere, andre eksperter og politikere. RUC var ikke kun til stede ved de tre debatarrangementer, men var også aktive på mange andre måder.

»Det var jo i høj grad debatarrangementer, vi var til stede med, men jeg tror, der var op imod 30 RUC-forskere herovre,« siger Hanne Leth Andersen.

Selv har Hanne Leth Andersen også været inviteret som paneldeltager i et par debatter, og for hende var højdepunktet på Folkemødet en debat arrangeret af Danmarks Evalueringsinstitut.

»Min bedste oplevelse var en debat, der varede to timer, hvor værten, Michael Jeppesen, sagde, at det var gået rigtig godt, hvis bare folk ikke havde opdaget, at han var gået ud undervejs. Der sad vi over for hinanden i stedet for det traditionelle panel, hvor man står ved siden af hinanden. Det betød, man blev lidt mere lyttende og dialogsøgende.«

Hanne Leth Andersens program var så tæt besat, at hun ikke fik hørt alle RUC’s debatter.

»Jeg gik desværre glip af MeToo debatten, men både den om ledelse i den offentlige sektor og den om ghettolisten synes jeg gik rigtig godt. Der var dygtige forskere og gode folk i panelerne.«

RUC’s debatter var kendetegnet ved at være mindre polemiske og mere opbyggelige end mange af de andre debatter på Folkemødet, mener rektor.

»Det kan være fordi, vi vælger at bruge vores egne folk som ordstyrere i stedet for journalister, der er hyret til at skabe diskussion, der sætter fokus på uenigheden. Vi har brugt vores prorektor Peter Kjær og Silas Harrebye, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.«

Folkemødet giver RUCs forskere en god mulighed for at skabe kontakter, der kan blive en gevinst i fremtiden.