Hvis hele pensum skal læses op lige før eksamen, kan selv den bedste studerende blive presset og få stress i de måneder, der skal være forberedende til eksamenerne.

Når du begynder at blive mere end almindeligt optaget af at huske dine pointer, når du frygter ikke at få alt med, når du måske føler angst og ryster lidt, når du slet ikke kan koncentrere dig, ikke har en sammenhængende tanke i dit hoved; når dét, du læser, ikke hænger fast, så kan det være tegn på begyndende studiestress.

»Vi bliver hurtigt vores eget rovdyr og jager vores egne pointer. En indre jagthund. Det er det, at du skal tilegne dig viden, der bør føre og lede dig. Ikke selve den viden, du får og har lagret,« pointerer Thomas Milsted, generalsekretær for Stresstænketanken, stressekspert og forfatter til blandt andet ”Stresset – hvornår har du selv et ansvar?” fra 2017. Thomas Milsted har solid erfaring med, hvordan vi mennesker tænker, når vi begynder at opleve stress i krop og psyke. Man kan for eksempel have en følelse af, at meget skal nås på kort tid. Man holder ikke pauser. Man drikker flere kopper kaffe. Man spiser mere slik, kage m.v.

Stresssymptomer fra Stresstænketankens manual ”Fra stress til trivsel”:

Det starter med bekymringer …

Ifølge Thomas Milsted hænger begyndende stress ofte sammen med bekymringer. Hos nogle er bekymringsspejlet større end hos andre, og det ligger inde over alt, hvad vedkommende foretager sig, også på et studie. Hos unge mennesker kan der for nogles vedkommende være en tendens til megen bekymring – også afhængigt af personligheden. Thomas Milsted mener, at der er en genetisk sårbarhed, og så er der påvirkninger fra opvæksten.

»Man kan som studerende få en grundlæggende usikkerhed. Står mine ambitioner mål med mine kompetencer og ressourcer? Lever jeg op til mine egne ambitioner (og andres)? Hvordan ender det? Forstår jeg det, jeg skal? Får jeg skrevet nok, og når jeg det til tiden? Disse tanker er ofte de første, som kan bane vejen til eksamensstress,« siger Thomas Milsted og fortsætter:

»Og anerkender man personlighedstypens betydning for tendensen til bekymring, ser man, at alle, der får stress, faktisk får de samme symptomer, uanset personlighed. MEN der ligger en forskel i længden og styrken; hvad og hvor meget eller lidt, der skal til for at aktivere stressen – i forhold til personlighedstypen. Men fysisk set er det de samme hormoner og transmitterstoffer, man producerer. Hvis man scorer højt på bekymring i ens personlighedstype, så vil man have en tendens til at få disse svære følelser i situationer, hvor der skal præsteres, som eksamen jo er. Derfor kan man heller ikke bare sige til en person, som har let til bekymring og usikkerhed, at han/hun ikke skal bekymre sig så meget! For det er en del af vedkommendes struktur. Der skal arbejdes med det.«

Thomas Milsted peger også på vores kultur, som er præget af et stort fokus på præstationer op gennem skolesystemet – et fokus på høje karakterer som en nødvendighed for at ”blive til noget”. For evig stræben kan give stress.

»Tænk på det, vi kalder 12-talspigerne fra gymnasiet … De er måske blevet presset af forældre og andre i forhold til at præstere. De vil føle et pres á la ”Hvis du skal gøre dig nogen forhåbning om at komme langt, så er der kun én vej, og det er stræbervejen.«

Og vores uddannelsessystem er jo bygget sådan op – høje karakterer er oftest måden at komme videre på. Så deres bekymring er reel nok, den er jo podet ind i dem gennem mange år. Derfor kan man ikke bare slette sådan en følelse af angst for præstation, fordi det ligger så dybt i dem. Og i kulturen. Denne bekymring ligger i personen i lang tid og er med til at forstærke en potentiel negativ oplevelse senere hen, hvor der skal præsteres – som når der skal præsteres til eksamen.

Ifølge Thomas Milsted burde universiteterne være gearede og forberedte til denne slags bekymring. Så den kan håndteres, når den dukker op.

»På universiteterne burde der være mulighed for at få øje på dette (en opstået bekymring, der bliver til et reelt problem for den studerende) i sig selv, så man er parat til at møde en sådan opstået usikkerhed og kan arbejde konstruktivt med det. Så den studerende kan få hjælp i den tidlige fase. Eventuelt lagt ind i studiet på en eller anden måde. Forebyggende. At være bagud kan for eksempel i sig selv give noget angst.

»Jeg burde have læst bedre, jeg skulle have været mere effektiv. Jeg skulle have struktureret bedre.” Den studerende har et semester til at lære det nødvendige, det skulle gerne bruges effektivt på en god måde uden bekymring og uden at skulle frygte eksamensstress og at skulle indhente et helt semesters læring,« fortsætter Thomas Milsted.

Når man mærker begyndende stress, kan man finde stor hjælp blot ved at rette blikket mod sine medstuderende.

»Når man som studerende begynder at mærke et ubehag og en begyndende stress, så er det en rigtig god ting, som noget af det første, at orientere sig mod sine medstuderende. Se deres reaktioner på et tungt pensum, presset tid, nervøsitet. Hvordan håndterer de det? Hvordan orienterer de medstuderende, der ikke har stress-problematikken, sig? Kan man ikke bruge sit eget rationale, fordi man netop er presset, så brug omgangskredsens. Måske er det ikke så slemt alligevel, måske skal der bare lidt andre perspektiver til for at vende tankerne. Man bliver ”voldtaget” af sine egne følelser, som tager over og dækker for rationalet. Hvis man ikke kan bruge sit eget rationale til at tale sig til fornuft, så brug dem, der er omkring dig, og som har en mere rationel tilgang til det. Kom ud blandt dem, der ikke har samme problem. Vi kender det også i andre sammenhænge, hvis vi for eksempel går helt kold på at få en parkeringsbøde, så siger vennerne ”Nå ja, så fik du den, det er jo bare en bøde”, og så kan vi nogle gange godt selv se, at det måske ikke er så slemt.«

Thomas Milsted mener, at robusthed vokser ud af dét, at man har en ret præcis realitetssans. Hvis man beder om hjælp hos andre, så skal det være hos nogen, der faktisk hjælper. Som ikke bare siger, at man skal tage sig sammen. Nogen, der faktisk kan sætte sig ind i situationen og ikke blot siger, at det må man se at komme over. Kender man ingen i sin omgangskreds, der virkelig er en hjælp, så kan det være en løsning at få professionel hjælp. Det er ikke altid, at det er nødvendigt at gå i behandling; men det er klart, at hvis du ikke kan noget som helst, og papiret vedbliver at være blankt, eller du intet får læst, så må du søge hjælp.

For at styre uden om stress kan man forberede sig ved at have en effektiv studiestrategi, der gør, at man lærer effektivt og ikke behøver at repetere hele pensum lige intenst i alle fag de sidste uger op til eksamen.

En personlig studiestrategi kan forebygge stress

… er vejen til god læring! Man kan nok ikke regne med held og velplacerede stjerner til at få succes til eksamen. Det er hårdt arbejde, men man kan heldigvis styre sin indlæring lige fra starten af semestret og frem mod det grønne bord. Det kræver blot, at man bruger tid på en strategi, er dedikeret og finder alle sine planlægningskompetencer frem. Så vil man som studerende være godt på vej i sin læringsrejse. Man bliver mere motiveret og produktiv hver eneste dag ved at kende sine egne læringsfremskridt. Og man forhindrer den stress, der så let opstår op til eksamener.

Med planlægning gennem semestret kan man udstikke delmål og sørge for læringstjek undervejs, så man allerede i løbet af semestret har lagret viden i hjernen, som så blot skal genopfriskes op til eksamen (hjernen er afhængig af gentagelser). Men det er en strategi, der skal lægges før eller i starten af semestret.

Men hvordan sikrer man sig den bedste løbende læring? Hvilke teknikker kan man bruge? Det hele handler om at organisere sin tid og maksimere indlæringen. Værktøjer, som også kan hjælpe med at dele læringen op i kategorier. Man kan også få opbygget en solid studierutine, så begivenheder, der måtte forstyrre læsningen, bliver plottet ind i kalenderen. Det vil selvfølgelig kræve lidt selvdisciplin ikke at blive fristet af impulsive indslag. Man kan også tracke tidsforbrug på de specifikke emner, så man ved, hvilke emner, man bruger meget tid på, og hvilke emner, man måske fanger hurtigere og bruger mindre tid på. Tracking vil afsløre, hvor man eventuelt har udfordringer med at tilegne sig særlige emner, måske er det også dem, der skal læses ekstra på både løbende og op til eksamen.