Rummet er rent og ryddeligt med to improviserede sofaer over for hinanden, et lille bord med et par stole omkring og et par lave reoler, hvor der står nogle fotos i forskellige rammer.
Sulochana Adhikari og Sanjay Lamsal byder indenfor en varm maj-eftermiddag i den lille studielejlighed på Øresundskollegiet på Amager.

»Vi har boet her siden januar,« siger Sanjay Lamsal.

Hun er ved at afslutte første semester på sin kandidatuddannelse på erhvervsøkonomi på RUC. Dermed er hun en af de i alt 143 nepalesiske studerende, der for manges vedkommende i øjeblikket supplerer deres nepalesiske uddannelse med først en international BA fra Niels Brock og derefter en kandidat fra RUC. 

Men det handler ikke kun om penge. Den anden fordel, som Sulochana Adhikari nævner, hænger på køleskabet.

»Vi har allerede rejst i fire lande, mens vi har været her, og vi vil gerne se flere, inden vi vender hjem. Det er med til at give mig en international profil og vil se godt ud over for en kommende arbejdsgiver. Man kan sige, at jeg både får en god uddannelse og har ‘the time of my life’,« siger hun.

Fra job i Nepal til studieliv i Danmark

På den måde skiller Sulochana Adhikari og hendes mand sig ikke ud fra danske studerende, der rejser ud for at få et internationalt vingesus. Til gengæld knokler de hårdt for at betale både leveomkostninger og uddannelsen. Sanjay Lamsal arbejder fuld tid for at forsørge parret og lægge til side til sin kones uddannelse på RUC. Han har også læst i Danmark – Diploma in Leadership på Køge Handelsskole fra 2011 til 2012. Efterfølgende tog han hjem til Nepal, hvor han mødte Soluchana, som han kendte lidt gennem fælles venner. Over det lille spisebord i lejligheden, lige under loftet, hænger deres bryllupsbillede. De er begge klædt i farverige rober med den traditionelle røde bindi i panden, der symboliserer frugtbarhed og ægteskab. De blev gift i 2014, men frugtbarheden må vente lidt.

»Vi vil gerne have børn, men først om et par år,« siger Sulochana Adhikari.

Her lærer vi at tænke selv

Trods både bachelorgrad og erhvervserfaring går der ikke en lige vej til en vestlig kandidatgrad. De nepalesiske studerende har derfor allesammen brugt et år på at få den adgangsgivende eksamen – en såkaldt top-up uddannelse, som bliver udbudt på blandt andet Niels Brock. Her læste Sulochana Adhikari i 2017, og i februar 2018 begyndte hun på RUC.

»Jeg havde hørt godt om RUC fra andre nepalesere, derfor valgte jeg at komme her,« siger hun. 

Hun er glad for uddannelsen, selvom det til tider er svært. Det er en helt anderledes undervisningsform og en meget mere selvstændig måde at studere på – især gruppearbejdet er nyt for hende.

»I Nepal foregår undervisningen på universitet sådan, at vi læser en bog om for eksempel ledelse, og så går vi til eksamen i den bog. På RUC bliver vi bedt om at reflektere over begrebet ledelse og komme med vores egne ideer til, hvad det er, og hvordan det kan udføres,« siger hun.

Sanjay bryder ind:
»Man lærer ikke kun ting i teorien her, det er meget mere praktisk orienteret. Og så lærer og ser vi ting, som vi kan bruge hjemme i Nepal. Vi får meget inspiration og lærer at tænke selv.”

Selv er han blevet inspireret af den måde, vi i Danmark indretter butikker på og sælger varer.

»I Nepal har vi jo ikke en Netto og en Fakta. I stedet er en butik et meget lille lokale med alt for mange varer fra gulv til loft. Det kunne måske præsenteres på en bedre måde,« siger han.

Hans umiddelbare plan er at genoptage sin engrosvirksomhed, når de tager tilbage til Nepal. Mens Sulochana Adhikari drømmer om et job i en bank, men en bank, der er ejet af staten – ikke en privat. For i det offentlige er lønnen bedst.
De skal tilbage og bo sammen med hendes mands forældre.

»I Nepal bor vi sammen med vores familier – det er ikke som her, hvor alle bor hver for sig,« siger de og tilføjer:

»Derfor ville det også være rart at kunne tale dansk sammen, for så kan vi tale et sprog, de andre ikke forstår.« 

De har begge gået til danskundervisning, men sproget er svært, og der er et godt stykke vej, til det kan blive nøglen til deres private rum, når de er tilbage i Nepal. Lige nu er der mest fokus på eksamen, på at komme godt gennem første semester og dermed et lille skridt nærmere det bevis, der skal åbne døren til det gode job i Nepal.

Hårdt arbejde

Vejen til målet er dog stadig belagt med hårdt arbejde både i forhold til studie og arbejde.
Sanjay gør rent på et Danhostel i Ishøj. Han har halvanden times transport i hver ende, så en almindelig dag går med at tage på arbejde, komme hjem, tage en lur, spise, se en film og så i seng. Jobbet er det samme, som han forsørgede sig selv og sine studier med under sit første ophold i Danmark.

»Jeg kan huske, hvor hårdt det var at arbejde ved siden af studierne, så vi forsøger at undgå, at Sulochana skal arbejde, mens hun læser,« siger han. 

Men sommerferien er noget andet. Der bliver de nødt til begge to at tage til Ishøj, for der skal tjenes penge til næste semester. Dog håber de på, at der bliver plads til en lille ferie. 

»Jeg vil gerne til London og se Big Ben,« siger Sulochana Adhikari.
De har søgt om visum og venter nu på svar. Hvis det er positivt, kan de forhåbentligt sætte endnu en magnet på køleskabet, før det går løs på andet semester til efteråret.