‘En master fra RUC er nøglen til det gode liv i Katmandu’ 
Artikel l 28.06.2018

En master fra RUC er nøglen til det gode liv i Katmandu

A
Aktuelt
Artikel l 28.06.2018
8 min
Mette Frandsen
Sulochana Adhikari betaler knap 160.000 kroner for en master fra RUC; hun knokler med både lektier og rengøringsjob for at opnå det gyldne bevis, der ifølge hende er nøglen til drømmejobbet i en bank i Katmandu.

Skrevet af

Nanna Stærmose

Freelancejournalist

Rummet er rent og ryddeligt med to improviserede sofaer over for hinanden, et lille bord med et par stole omkring og et par lave reoler, hvor der står nogle fotos i forskellige rammer.
Sulochana Adhikari og Sanjay Lamsal byder indenfor en varm maj-eftermiddag i den lille studielejlighed på Øresundskollegiet på Amager.

»Vi har boet her siden januar,« siger Sanjay Lamsal.

Sulochana Adhikari og Sanjay Lamsal i deres studielejlighed på Amager. Foto: Mette Frandsen

Parret har været i Danmark siden 2016, og indtil januar delte de en lejlighed med nogle andre; men nu nyder de at have stue, bad og soveværelse for sig selv. Den ene ende af stuen udgør køkkenet, hvor der er komfur, køleskab og en række skabe. På køleskabet hænger fire magneter – en fra Paris, en fra Vatikanet, en fra Schweiz og en fra Malmø. Sidstnævnte var bare en dagstur, men de tre andre steder har parret besøgt, mens de har boet i Danmark. 

»Vi vil gerne opleve så mange lande som muligt, mens vi er her,« siger Sulochana Adhikari. 

Sulochana Adhikari og Sanjay Lamsals leveomkostninger udgør 10.000 kr. om måneden.
Derudover skal de lægge 6617 kr. til side hver måned til udgifter til næste semester.

Hun er ved at afslutte første semester på sin kandidatuddannelse på erhvervsøkonomi på RUC. Dermed er hun en af de i alt 143 nepalesiske studerende, der for manges vedkommende i øjeblikket supplerer deres nepalesiske uddannelse med først en international BA fra Niels Brock og derefter en kandidat fra RUC. 

 

»Med en master fra et vestligt universitet har jeg et godt kort på hånden i forhold til at forhandle mig frem til en bedre løn.«

Sulochana Adhikari

Men det handler ikke kun om penge. Den anden fordel, som Sulochana Adhikari nævner, hænger på køleskabet.

»Vi har allerede rejst i fire lande, mens vi har været her, og vi vil gerne se flere, inden vi vender hjem. Det er med til at give mig en international profil og vil se godt ud over for en kommende arbejdsgiver. Man kan sige, at jeg både får en god uddannelse og har ‘the time of my life’,« siger hun.

https://rucpaper.dk/wp-content/uploads/2018/06/Nepalhistorie-Photographer-Mette-Frandsen-0004-1920x1281.jpg

»Alle mennesker vil gerne have bedre bolig, mad og råd til de sjove ting i livet. Vi ønsker det samme.«

Soluchana

Fra job i Nepal til studieliv i Danmark

På den måde skiller Sulochana Adhikari og hendes mand sig ikke ud fra danske studerende, der rejser ud for at få et internationalt vingesus. Til gengæld knokler de hårdt for at betale både leveomkostninger og uddannelsen. Sanjay Lamsal arbejder fuld tid for at forsørge parret og lægge til side til sin kones uddannelse på RUC. Han har også læst i Danmark – Diploma in Leadership på Køge Handelsskole fra 2011 til 2012. Efterfølgende tog han hjem til Nepal, hvor han mødte Soluchana, som han kendte lidt gennem fælles venner. Over det lille spisebord i lejligheden, lige under loftet, hænger deres bryllupsbillede. De er begge klædt i farverige rober med den traditionelle røde bindi i panden, der symboliserer frugtbarhed og ægteskab. De blev gift i 2014, men frugtbarheden må vente lidt.

»Vi vil gerne have børn, men først om et par år,« siger Sulochana Adhikari.

De boede sammen med hans familie i et hus, som det er skik i Nepal i byen Bardaghat, der ligger i Nawalparasiregionen godt 200 kilometer fra hovedstaden Katmandu. Her havde han sit eget engrosfirma, der solgte forskellige varer til mindre købmandsbutikker, mens hun, der havde taget en bachelor i økonomi på et nepalesisk universitet, arbejdede i den finansielle sektor. 

»Jeg ville gerne have en grad fra et vestligt universitet, og Sanjay kendte jo Danmark, så vi endte med at tage tilbage hertil,« siger hun. 

Det er langt hjemmefra, og hun savner sine forældre og tre ældre søstre, der alle arbejder hjemme i Nepal. 

De får måske besøg af hans far og mor på et tidspunkt. Lige nu besøger forældrene hans bror, der er i Australien.

Vi er blevet bænket om det lille spisebord, der er dækket med en voksdug med gule citroner på. Sulochana Adhikari serverer Suji for mig og fotografen – en nepalesisk ret lavet af hvede og med samme konsistens som polenta. Det smager sødt og udmærket. Efterfølgende bliver vi budt på tørret mango, som hendes mor har lavet. De er blevet bragt til Amager via en ven. Vi taler om det danske uddannelsessystem og SU, som står i skærende kontrast til selv at skulle skrabe sammen til både at betale for uddannelsen og til at leve.

»Jeg kan ikke forstå, hvordan danske studerende kan klage over, at SU’en er for lav. Jeg mener, 5000 kroner er da mange penge,« siger Sulochana Adhikari.

I Nepal tjente Sulochana Adhikari omkring 20.000 nepalesiske rupees om måneden.
Det svarer til ca. 1200 kroner.

 

Her lærer vi at tænke selv

Trods både bachelorgrad og erhvervserfaring går der ikke en lige vej til en vestlig kandidatgrad. De nepalesiske studerende har derfor allesammen brugt et år på at få den adgangsgivende eksamen – en såkaldt top-up uddannelse, som bliver udbudt på blandt andet Niels Brock. Her læste Sulochana Adhikari i 2017, og i februar 2018 begyndte hun på RUC.

»Jeg havde hørt godt om RUC fra andre nepalesere, derfor valgte jeg at komme her,« siger hun. 

Med en kandidatgrad fra et nepalesisk universitet skønner Sulochana Adhikari, at hendes løn kunne nå op på omkring 40.000 rupees pr. måned. Det svarer til godt 2400 kr.
Med en kandidatgrad fra et dansk universitet, vurderer hun, at hun vil kunne forhandle sin løn op til 65.000 rupees om måneden, svarende til små 4000 kroner.

Nepal oplever økonomisk fremgang i disse år, og det håber Sulochana Adhikari at kunne nyde godt af i form af at stå stærkt i forhold til sine kolleger. Hun har nemlig flere gode kort på hånden: En international mastergrad samt erfaringer fra det danske uddannelsessystem, hvor hun har lært at tænke selv, analysere og arbejde med forskellige problemstillinger.

Hun er glad for uddannelsen, selvom det til tider er svært. Det er en helt anderledes undervisningsform og en meget mere selvstændig måde at studere på – især gruppearbejdet er nyt for hende.

»I Nepal foregår undervisningen på universitet sådan, at vi læser en bog om for eksempel ledelse, og så går vi til eksamen i den bog. På RUC bliver vi bedt om at reflektere over begrebet ledelse og komme med vores egne ideer til, hvad det er, og hvordan det kan udføres,« siger hun.

Sanjay bryder ind:
»Man lærer ikke kun ting i teorien her, det er meget mere praktisk orienteret. Og så lærer og ser vi ting, som vi kan bruge hjemme i Nepal. Vi får meget inspiration og lærer at tænke selv.”

Selv er han blevet inspireret af den måde, vi i Danmark indretter butikker på og sælger varer.

»I Nepal har vi jo ikke en Netto og en Fakta. I stedet er en butik et meget lille lokale med alt for mange varer fra gulv til loft. Det kunne måske præsenteres på en bedre måde,« siger han.

Parret laver nepalesiske egnsretter i det lille køkken i Danmark. Foto: Mette Frandsen

Hans umiddelbare plan er at genoptage sin engrosvirksomhed, når de tager tilbage til Nepal. Mens Sulochana Adhikari drømmer om et job i en bank, men en bank, der er ejet af staten – ikke en privat. For i det offentlige er lønnen bedst.
De skal tilbage og bo sammen med hendes mands forældre.

»I Nepal bor vi sammen med vores familier – det er ikke som her, hvor alle bor hver for sig,« siger de og tilføjer:

»Derfor ville det også være rart at kunne tale dansk sammen, for så kan vi tale et sprog, de andre ikke forstår.« 

»Vi skal ikke betale husleje i Nepal, fordi vi bor hos vores familie, men med en god løn kan vi lægge penge til side og spare op, og så køber vi nok et hus til.«

Sulochana Adhikari

Der er langt mere privatliv i studielejligheden på Øresundskollegiet end hjemme i Nepal, hvor parret bor sammen med flere familiemedlemmer. Foto: Mette Frandsen

De har begge gået til danskundervisning, men sproget er svært, og der er et godt stykke vej, til det kan blive nøglen til deres private rum, når de er tilbage i Nepal. Lige nu er der mest fokus på eksamen, på at komme godt gennem første semester og dermed et lille skridt nærmere det bevis, der skal åbne døren til det gode job i Nepal.

Hårdt arbejde

Vejen til målet er dog stadig belagt med hårdt arbejde både i forhold til studie og arbejde.
Sanjay gør rent på et Danhostel i Ishøj. Han har halvanden times transport i hver ende, så en almindelig dag går med at tage på arbejde, komme hjem, tage en lur, spise, se en film og så i seng. Jobbet er det samme, som han forsørgede sig selv og sine studier med under sit første ophold i Danmark.

»I begyndelsen fik vi lidt økonomisk hjælp fra vores forældre, men nu klarer vi det selv. Måske vil vi efter mine studier have lidt tid tilbage, hvor vi kan arbejde her og spare lidt op til at tage med hjem.«

Sulochana Adhikari

»Jeg kan huske, hvor hårdt det var at arbejde ved siden af studierne, så vi forsøger at undgå, at Sulochana skal arbejde, mens hun læser,« siger han. 

Men sommerferien er noget andet. Der bliver de nødt til begge to at tage til Ishøj, for der skal tjenes penge til næste semester. Dog håber de på, at der bliver plads til en lille ferie. 

»Jeg vil gerne til London og se Big Ben,« siger Sulochana Adhikari.
De har søgt om visum og venter nu på svar. Hvis det er positivt, kan de forhåbentligt sætte endnu en magnet på køleskabet, før det går løs på andet semester til efteråret.